Kære læser,
Her på Ecoutures blog samler vi alskens herligheder og nyheder om Ecouture og Johannes arbejde som designer – fra kjoledesign, miljø og holdning til kostumer og nogle gange bare noget om livet som miljøbevidst designer i København.
Du kan altid komme videre til Ecoutures webshop via topmenuen.
God læselyst!
I forbindelse med filmfestivallen CPH PIX har filmen Made in Bangladesh dansk premiere i Grand Teatret, København d. 14. november. Det er en varm og farverig film, der følger en 23-årig kvindelig beklædningarbejders kamp for at stå fast på værd og rettigheder i en industri, der igen og igen udnytter og underbetaler sine syersker. På selve premiereaftenen kan du – efter filmvisningen – finde Ecoutures desginer, Johanne Helger Lund, i en paneldebat med instruktøren Rubaiyat Hossain, fagforeningslederen (hvis liv filmen er baseret på) Daliya Akhtar og Tim Wythe fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Ecouture har fået 2 ekstra billetter til premieren i København, som vi gerne vil udlodde til en af jer skønne Ecouture ladies. Hvis du gerne vil være med i lodtrækningen, skal du skrive en kommentar her nederst i kommentarfeltet til blogposten, hvor du skriver et par ord om, hvorfor du gerne vil ind og se filmen. Vi finder en vinder i løbet af weekenden.
Du kan se filmens trailer herunder og købe billetter til premieren her. Filmen har biografpremiere d. 28. november. Det er dagen før Black Friday, hvilket sikkert ikke er tilfældigt. Vi håber, at rigtig mange af jer vil tage ind og se denne ekstremt vigtige film!
Da jeg forleden åbnede min mailboks, og der tikkede en invitation ind til at deltage som ‘guest speaker’ i en samtale omkring fashion og bæredygtighed på en festival for verdensmålene, tøvede jeg ikke et øjeblik og svarede sporenstraks – Ja tak! I weekenden blev festivalen så afholdt. Den var arrangeret af studenterforeningen CBS Fashion Society i partnerskab med Student & Innovation House, Frederiksberg Kommune og Sustainable Now.
På festivalen kunne man gennem forskellige workshops, aktiviteter, debatter og samtaler blive klogere på bæredygtighed og de 17 Verdensmål. Man kunne lære mere om, hvordan vi kan forbruge og investere bæredygtigt og ansvarligt, og ikke mindst blive inspireret til, hvordan vi selv kan gøre en positiv forskel.
Flere end 50 forskellige foreninger, virksomheder, start-ups, institutioner og ildsjæle stod klar på pladsen til at fortælle om bæredygtige initiativer og innovative løsninger inden for blandt andet klima, energi, affald, genbrug, forbrug, mad og fødevarer.
Selve speaken blev modereret af Madeline Rechnitzer fra CBS Fashion Society, og jeg var så heldig at dele scenen med Vigga Svensson, der er iværksætter og medstifter af Continued.fashion. Vigga er en af Tordenskjolds Generaler indenfor sustainable fashion. Jeg kendte godt til hende i forvejen, men vi havde dog aldrig før mødt hinanden. Noget af det fede ved at mødes med de andre i branchen under åben himmels-tøj, synes jeg er, at man altid kommer hjem med en glædelig følelse af ikke at stå helt alene i verden. Og lyst til og gåpåmod til at løfte overlæggeren lidt højere op. Vi kunne helt sikkert have snakket i timevis… hvis det skulle være.
Sammen skulle vi kigge nærmere på fremtidens (måske bæredygtige) modeindustri. Målet med debatten var at fokusere på vores holdninger og metoder til hvordan og hvor, der skal gribes ind for at gøre industrien mere bæredygtig. Og hvor vi ser os selv i den agenda. Hvilke udfordringer, der skal løses, og hvordan vi kommer i den ønskede retning.
Her er nogle af de vigtigste pointer, fra debatten med overskriften: Bæredygtighed fashion, og de relevante verdensmål.
1) De seneste år er vi blevet mere opmærksomme, end nogensinde før, på bæredygtig fashion. Men hvor langt er vi i realiteten fra at opnå mere bæredygtighed i modebranchen – både i Danmark og internationalt?
Der sker rigtig meget i modebranchen lige nu! Men modeindustrien er stadig en af verdens mest forurenende industrier. Der begynder i stigende grad at komme fokus på problemet, og forskellige forretningsmodeller og løsninger bliver sat i værk, på en lidt mere avanceret måde end vi hidtil har oplevet. Og det er godt. For én ting er helt sikkert: Modeindustrien KAN ikke fortsætte, sådan som den fungerer nu.
2) Hvad er den største udfordring inden for modebranchen, og hvad kunne løsningen(erne) være?
Et af de aller største problemer er den måde, vi forbruger på. Fordi det er så fundamentalt et vilkår for virksomhedernes – altså tøjmærkernes grundlæggende forretning model, at vi køber og smider ud, som vi gør. Derfor er det ikke rigtig muligt at forene modeindustriens nuværende omskiftelighed, med en bæredygtig produktion. Altså skal der både nye måder at forbruge på til, og at drive virksomheder og forretning på. Det er nærmest en revolution der skal til!
3) Hvad er en bæredygtig fremtid? Hvordan kan ’fast fashion’ blive bæredygtig?
Sjovt nok har både Vigga og jeg hver vores, synes vi selv, supergode løsninger på hvordan man kommer bl.a. overforbrug og overproduktion til livs. Læs mere om Viggas fede nye forretningsmodel her.
Ecouture er måske nok et ganske lille firma. Men det fede ved det er, at vi er meget omstillingsparate. Vi kan hurtigt ændre på tingene og prøve nye forretningsmetoder af – og det gør vi også. Læs fx om vores forudbestillings koncept. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi er nogle, der gør det og tør det! For at vise vejen og inspirere de store. Lidt ligesom i teaterbranchen, hvor det ofte er i de små og i græsrodsbevægelsen, at man finder de helt nye og anderledes tiltag, som de store og etablerede så kan skæve til og evt. bruge.
Ved siden af at være direktøse i eget firma er jeg også hovedkulds klimaaktivist. Så jeg er jo landet i et paradoks. Et skizofrent dilemma mellem at være producent, hvor det handler om at skulle skabe nyt – nyt – nyt, og så samtidig gerne vil gøre noget ved vores kæmpe overproduktioner af tøj og køb og smid ud-kulturen.
De to ord “bæredygtighed” og “mode” er jo i virkeligheden meget selvmodsigende. Så jeg bruger meget tid på at researche markedet for nye, spændende materialer. Der sker hele tiden noget nyt, og der kommer mange nye, sjove fibre. Men jeg er jo designer. Jeg er ikke biokemiker eller energiingeniør. Så der er i høj grad brug for, at politikerne og organisationerne hjælper med at bygge bro imellem videnskaben og ”os på gulvet”. For det går HELDIGVIS hurtigt. Og det, der virkede miljøvenligt i går, kan være noget helt andet i morgen. Så det er meget vigtigt, at vi kan følge med og træffe de rigtige valg – for forbrugeren.
4) Når nu vi både skal løfte sammen og hver for sig, hvor er det så, at borgerne selv kan gøre bæredygtig fashion til en del af deres måde at tænke og shoppe på?”
Ja – ansvaret ligger tungt hos os alle sammen! Tænk, hvis vi ALLE sammen gjorde det, vi kunne, der hvor vi nu er, arbejder eller har kontakter, for at ændre forholdene. Prøv lige at forestille dig det scenarie, hvor alle mennesker på hele kloden gjorde en forskel. Hvor meget og hvor hurtigt vi sammen kan ændre alting!!!
Miljøbelastningen ved tøj ligger ikke kun i produktionen. Omkring 40% af et stykke tøjs miljøpåvirkning finder nemlig sted, efter det har forladt butikken. Altså hjemme hos dig!
Og forbrugeren. Det er jo os alle sammen, vi bruger vores tøj i snit 4 – 5 gange. Danskerne alene forbruger 89.000 tons tøj om året. Det svarer til, at hver dansker køber 16 kilo tøj hvert år. Bare det at producere en ny T-shirt, kræver op til 10.000 liter vand, der bliver udledt masser af kemikalier og CO2. Så er det sgu da bare åndsvagt, at man bruger den 3 gange – Og så ryger den ud, eller om bagerst i skuffen.
Man har som forbruger en kæmpestor stemme i kraft af de tøjbrands, man vælger at tage på. Man støtter jo deres eksistens og dermed deres produktionsmetoder.
Byt, sælg eller giv dit brugte tøj væk. Tøj sviner også, når du smider det ud! Tøjspild handler meget om, hvad du gør med dit tøj, når du ikke selv gider bruge det længere. Og mere end halvdelen af det tøj, vi smider væk, bliver ikke genanvendt. Dermed går ressourcerne tabt. Tøjet kan sagtens bruges i længere tid. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80% af det tøj, vi smider ud, 80% af levetiden tilbage – og kunne altså nemt gøre gavn andre steder.
Gå ind i H&M’s indsamlingskasser med det tøj, du ikke vil aflevere i en genbrugsbutik, for de kan også genbruge fibrene.
NB: Ecouturetøj kan du sælge på den her FB-side – og få en ganske god pris!
Køb god kvalitet og kun det, du har brug for! Tøjforbruget kan du skære ned på, så start med at overveje, hvorfor du køber tøj og hvordan du vil bruge det. Er det, fordi du ser et godt tilbud, fordi du keder dig, fordi du vil forkæle dig selv, eller fordi du rent faktisk har brug for nyt tøj? Køber du mindre mængder tøj, er der måske også råd til at investere i tøj, der kan holde længere, fordi kvaliteten er bedre.
Pas på dit tøj og lær at reparere det (jo, du kan godt sy en knap i).
Vask generelt mindre! Hvis du vil passe godt på dit tøj, så vask evt. i hånden. Lad derefter tøjet dryptørre (helst ude). Sådan kan du beholde dit tøj rigtig længe. Nogle gange kan man med fordel lufte tøjet eller bare nøjes med at vaske det under armene. På den måde sparer du også en masse strygearbejde. Læs vores generelle tips om mål og vask.
Du kan læse op på nogle gode vaskeråd på Forbrugerrådet TÆNK.
Earth Overshoot Day 2019 landede i år, allerede helt i slutningen af Juli. Så vi har sgu også travlt!
Velkommen, kære læser, til ”The green revolution”. Sammen kan vi nemlig godt.
Kærlige grønne hilsner fra Johanne
I løbet af juli måned har vi afholdt 10-års jubilæumsafstemning på Facebook. I fik lov til at bestemme, hvilken af seks tidligere producerede designs, vi skal sy op igen. 1540 stemmer er afgivet, og der er særligt to kjoler, I er ekstra vilde med at finde på bøjlerne endnu en gang. Se resultatet herunder.
Da Mettekjolen har indtaget en suveræn førsteplads, skal den selvfølgelig reproduceres (se billede af kjolen nedenfor). Så den vil komme i forsalg inden længe. Vi har tidligere syet kjolen i sort og rød, så nu er det spændende at se, hvilke flotte, økologiske farver, vi kan få fingre i her ca. 5 år efter, at vi producerede kjolen for første gang. Kom endelig med farveforslag nede i kommentarfeltet!
Andenpladsen gik til Barcelonakjolen, som også er en af vores egne favoritter (se billede af kjolen nedenfor). Vi overvejer, om vi også skal lave den fine A-formede kjole med bindebånd i ryggen igen. Hvad synes du? Skal vi også nuppe en ny omgang Barcelonakjoler?
Vores by er jo fantastisk! Med alle dens smukke, historiske facetter, hyggelige udecaféer, aktiviteter og mange cykler i gadebilledet. Her om sommeren og især lige nu, hvor der er Copenhagen Jazz festival, springer den ud som en vild blomst.
Selv fik jeg jazz i sutteflasken som spæd. Faktisk både jazz og kjoler, da jeg er datter af skuespiller Anne Marie Helger og jazzmusiker og guitarist Carsten Lund, som har spillet med bl.a. Poul Dissing og Nulle og Verdensorkesteret. Så ja, jeg ELSKER jazz ❥ Så meget, at jeg i nogle år alvorligt overvejede musikken som levevej. Men jeg måtte erkende, at jeg er for genert. Så det blev kostumer, design og kjoler, der endte med at vinde mit hjerte.
Hvis du har lyst til at høre en lille snas med mig, der synger, får du her en sang fra en lille, superhemmelig CD, jeg engang indspillede sammen med min kære far: Hush Now som MP3 fil.rtfd
Jeg har dedikeret to kjoler til jazzsangerinder. Den ene for maaange år siden. Den hedder simpelthen Jazz. Den anden hedder Billie (Holiday) kan forudbestilles her: Og kommer snart igen på webshoppen.
Tænk, at man har valgt at lukke P8 Jazz. Det første, jeg gør om morgenen, er at tænde for P8 Jazz. Det sidste, jeg gør om aftenen, er at slukke for P8 Jazz. Så efter nytår, når DR lukker kanalen, er jeg en jazzelskende, kulturelt fortabt dansker uden holdepunkt. Hvordan skal jeg finde alt det nye og de helt unge jazzmusikere, som pibler ud fra konservatoriet hvert eneste år, når jeg ikke har nogle dygtige radioværter til at researche for mig mere? Ja, så ved jeg jo godt, at jeg kommer til at ty til den nemme løsning, nemlig at slide min egen spilleliste ned med dem, jeg allerede kender og ved, jeg kan li’, ned til sokkeholderne.
Niels Christian Cederberg på totalt cool, 100% økologisk og bæredygtig jazzfestival-radioreportage, direkte fra bagsædet af en cykeltaxa.Forleden var jeg til “Fatman Forever” i Kongens Have. En helt vidunderlig koncert i en stolt have, fyldt til randen med jazzelskende mennesker i alle aldre og med lots of love. Alle skulle vi være flyttet sammen med Tykmesteren, og nu sad vi så der – jazzelskere uden noget sted at gå hen.
Her i Kongens Have mødte jeg en af de skønne radioværter, Niels Christian Cederberg fra P8 Jazz. Jeg spurgte ham, som så mange andre konstant gør: “Er der virkelig ikke noget, man kan gøre for P8 Jazz?” Han trak lettere opgivende på skuldrene og svarede: “Tjaa du kan jo skrive og brokke dig til Kulturstyrelsen og DR‘s ledelse.” Så det har jeg gjort √
1. Hvis du vil hjælpe, kan du melde dig ind i vores Jazzradioens besfrielsesfront FB gruppe
2. Her er mit klagebrev (Blot som inspiration til, hvordan sådan et brev kunne se ud) hvis du vil skrive og brokke dig til Kulturstyrelsen og DR‘s ledelse.
At lukke P8 Jazz, er en kulturel katastrofe!
Til nytår, når DR lukker kanalen, er jeg en af de mange jazzelskende, kulturelt fortabt dansker uden holdepunkt.
Hvordan skal vi så finde alt det nye og de helt unge jazzmusikere, som pibler ud fra konservatoriet hvert eneste år, når vi ikke har nogle dygtige radioværter til at researche for os mere? Ja, så ved vi jo godt, at man kommer til at ty til den nemme løsning, nemlig at slide Spotify og egen spilleliste ned med dem, man allerede kender og ved, man kan lide.
At regeringen og DR’s ledelse har valgt at skrue ned for jazzen i Danmark ved at lukke P8 Jazz virker helt paradoksalt i en tid, hvor jazzen lever vildere, bedre og mere bredspektret end nogen sinde. Den samler jazzelskende mennesker i alle aldre. Det viser både de mange jazzudgivelser de seneste år, og antallet af deltager under Cph Jazz festival, der hyldede jazzen i al dens mangfoldighed af musikere, spillesteder, organisationer og branchefolk fra hele landet.
Jazzen er en meget vigtig kulturgenre for Danmark, med en efterhånden lang tradition.
Derfor vil jeg venligst bede jer gentænke en ny eller beholde den eksisterende jazzradio for danskerne. I stedet for at amputere kulturen til en mainstream middelvej.
Mvh Johanne Helger Lund
Lakrids-piwhyggelig lytterguide #JazzWorkShop sammen med en barndomsven, radio- og vejrvært Christian Cherry.
Jazzquiz med en barndomsven, radio- og vejrvært Christian Cherry.
Hop i en fin kjole, tag ud at høre lidt jazz derude… Og vil du ikke godt hjælpe mig med at få en jazzradio tilbage…
Go´ sommer
Kh Johanne
Jeg så 1990ernes store road movie, Thelma & Louise, på et lillebitte fjernsyn på mit lyserøde pigeværelse i Helsinge og optog den på videobånd, så jeg kunne se den igen. Det var en af de første film, der for alvor talte til mig. Formentlig fordi den fokuserede så entydigt på sine to kvindelige hovedpersoner, Thelma og Louise, deres erfaringer og dybe venskab og lod mændene rode rundt ude i periferien. Samtidig foretog kvinderne sig ting, som jeg aldrig før havde set kvinder foretage sig på film. De afværgede voldtægt, slog ihjel, stak af, uskadeliggjorde politibetjente og racede af sted i en stor flyder af en amerikanerbil.
Jeg svingede mellem at spejle mig i Geena Davis’ Thelma og Susan Sarandons Louise, men i sidste ende vandt Geena Davis mit hjerte. Jeg var vildt med hendes blanding af sødme og styrke, jeg elskede hendes glamourøse look, selv når hun slet ikke var glamourøst klædt på, og jeg kunne se mig selv i hende; katapulteret ud i fremtiden, hvor jeg agtede at leve et helt andet liv. De følgende år sendte DR A League of Their Own, Angie og The Long Kiss Goodnight med Geena Davis i hovedrollen, jeg optog dem alle sammen, og videobåndene kom med mig til København, da jeg flyttede ind i min allerførste lejlighed på Amager.
Her kastede jeg mig ud i at genskabe mit look med Audrey Horne fra Twin Peaks og den afdøde 1940er-skuespillerinde, Veronica Lake, som inspiration, og i et forsøg på at ligne sidstnævnte fik jeg afbleget mit pagehår. Jeg husker tydeligt det chok, jeg fik, da jeg stod på mit miniaturebadeværelse og besigtigede resultatet. Jeg lignede absolut ikke Veronica Lake, ikke på nogen måde. Jeg lignede Geena Davis, som hun så ud, da hun spillede den dødbringende lejemorder, Carly, i The Long Kiss Goodnight, og det viste sig, at resten af verden også kunne se det. Jeg havde en fest med at ligne Geena Davis. Det var den største kompliment, jeg havde fået, og verden blev heldigvis ved at kunne se ligheden, selv da jeg farvede mit hår mørkt igen i erkendelse af, at afblegningen smadrede det og gjorde det mat og korngult.
Jeg har fulgt min dobbeltgængers karriere tæt lige siden. Hun er 3 cm. højere end mine 180 cm., er medlem af højintelligensklubben Mensa og har både spillet USA’s første, kvindelige præsident i tv-serien Commander in Chief og pirat i Cutthroat Island. For ti år siden grundlagde hun The Geena Davis Institute on Gender in Media, der gennem research sætter fokus på stereotype fremstillinger og mangelfulde repræsentation af kvinder i film. Jeg synes, at det er et fantastisk initiativ, for kors, hvor er det trættende, at mænd generelt fylder så utrolig meget mere end kvinder på det store lærred, og at de roller, kvinder får mulighed for at spille, er så endimensionale.
Om nogen ved Geena Davis, hvor meget det betyder for piger og kvinder at have stærke, handlekraftige piger og kvinder at spejle sig i, og for mig såvel som for millioner af andre kvinder har hendes stærke kvinderoller gjort alverden til forskel. Da jeg skulle navngive vores frakke, lå Geena af samme grund lige for. Hun ser stadig blændende og ikke-opereret ud i en alder af 63, og som mig kunne hun ikke drømme om at gå i solen. Jeg er sikker på, at frakken ville klæde hende fortræffeligt.
Geenafrakken kan bestilles i forsalg til og med søndag d. 16. juni. Læs alt om frakken og bestil den her.
Uha! Jeg er meget nervøs for de to valg, vi står overfor. Jeg ved slet ikke, hvad jeg tør ønske her, men mit call to action må selvfølgelig være: Husk at STEMME GRØNT!
Vores største udfordring er og bliver miljøet! For hvis vi ikke har en moder-jordkuglesen at bo på, kan alle andre kampe, man måtte have, jo være lige meget. Selvom man mister modet i en afgrundsdyb verdensmerte i ny og næ – ved tanken om at universets milliarder af års udvikling er endt med dette: En kultur, hvor vi falder om med stress for at få råd til alt det, der undergraver vores eget, vores børns og mange andre arters livsgrundlag. Suk.
Men det KAN altså bare ikke nytte noget at give op eller lade stå til. Desuden giver det livet mening at have noget at kæmpe for og tro på. Så både mit, men også dit, kære læsers, ved gud vigtigste valgtema SKAL selvfølgelig være at gøre en kæmpestor indsats for at omstille os til et nyt liv, hvor vi passer godt på moder jord!
Grøn omstilling og økologisk livsstil er jo min lille tøjbiks’, Ecoutures, eksistensgrundlag. Så jeg vil selvfølgelig knokle videre med at dryppe dråber i havet, for at skabe en bedre klimapolitik i min egen branche. Tekstilindustrien har et meget stort arbejde foran sig, og jeg vil hjælpe alt, hvad jeg kan, med at gå på barrikaderne, for at vende den supertanker, som tøjindustrien er. Og arbejde endnu mere derud af i håb om, at Ecouture kan klare sig og vise nye grønne veje.
Jeg elsker at designe og kreere tøj, især kjoler, og jeg kan slet ikke lade være. Men det, at der er en større agenda i mit arbejde, giver mening for mig. At prøve at gøre en forskel og lave mode på en ansvarlig måde. Tænk, hvis alle i min brache begyndte at gøre det i dag!
Interessen for bæredygtigt og økologisk design, og ikke mindst produktion, startede for mig helt tilbage i 2001-2003, da jeg underviste i re-design på Den Økologiske Produktionsskole. En grum øjenåbner og erkendelse af, hvor forurenende tekstilindustrien er, og hvor rå værdikæden bag ofte er: DET var mit helt private ”point of no return” i den film man kalder livet, hvor man selv spiller hovedrollen. For det er ikke en viden, man så ligepludselig ikke har.
Derfor var jeg da heller slet ikke i tvivl, da jeg i 2003 startede mit første firma. Jeg ville fremstille fedt tøj, jeg selv kunne lide, men det skulle være fashion med respekt for mennesker og miljøet. For mig er bæredygtighed ikke et hipt indfald eller et firmakoncept. Det er et levegrundlag – et must! Som i “lad nu være med at save den gren af, du selv sidder på!” Og det fundament, har kun vokset støt gennem årene.
Her har du et link til en god hjemmeside med guider, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang lige nu: groenforskel.dk. Og skriv endelig dine bud, på nye gode grønne livstilsvaner, vi andre også kan bruge – nederst i en kommentarfeltet. ↓
På arbejdspladsen: Jeg er af den overbevisning, at det vi selv kan gøre, nytter allermest på arbejdspladsen, eller der hvor vi masseproducerer og tænker stort. Prik til ledelsen, der hvor du arbejder. Spørg ind til, hvor materialerne kommer fra? Undersøg, om der kunne være muligheder for mere bæredygtige alternativer og foreslå den ansvarlige at omlægge. Selvom du ikke kommer igennem med forslaget, så bliv ved med at spørge ind til det. Du skaber en bevidsthed om, at der er rum til forbedring. Her er 29 grønne tiltag, du kan tage på din arbejdsplads i morgen.
For selvfølgelig er gigantiske investeringer i både naturvidenskab og teknologi grundlæggende nødvendige for, at vi har en chance for at få omlagt samfundet, så vi kan tilpasse os de forandrede livsvilkår, som vi vil møde med klimaforandringerne.
Men du og jeg, vi skal også gøre noget. Sammen, som hverdagsaktivister, skal vi ændre verden nedefra og gøre vores lille, kære planet til et venligere, mere opmuntrende og grønnere sted at være for os og de næste generationer. Start med en erkendelse af situationens alvor, og åben øjnene for nødvendigheden af at ændre vores livsstil markant.
Jeg har sagt det mange gange før og nu råber jeg det igen: Join The Green Revolution. For nu er den her! Vi har brug for et ikkevoldeligt folkeoprør. Det er vores sidste chance nu. Sagen er nemlig den, at vores politiske magthavere har haft 30 år til at foretage det livsnødvendige klima- og naturpolitiske systemskifte, kloden kræver. Men det er langtfra sket. Nu er det sidste udkald. Tiden er kommet til at gøre oprør. Stort og massivt folkeoprør. Så det er op til os, borgerne, at skabe et oprør, og det er vigtigt, at det er et ikke-voldeligt oprør. Ellers vil det ikke få succes.
Jeg var med til min første klimademo i en alder af 6 år. Den gang var jeg klædt ud som lille Kylling i Dyrehæren (mod Barsebäck). Og den kommende klimademo her bliver desværre nok ikke den sidste.
Du kan nok nikke genkendende til, at der findes mange forskellige meninger og sandheder om solbeskyttelse. Ecouture har undersøgt de 5 mest udtalte myter, og giver dig svar på hvilke der er sande, og hvilke der er falske – en gang for alle.
Falsk. Selvom du opholder dig i skyggen, skærmer du dig kun imod ca. 50% af solens stråler. Du kan altså stadig blive ramt af de farlige UV-stråler i skyggen, fordi de reflekteres hen på din krop i f.eks. sand og vand.
Sandt og falsk. Din bilrude vil formentlig beskytte dig mod solens UVB-stråler, som er de stråler, der forårsager, at din hud bliver brun. Til gengæld vil ruden i din bil ikke skærme for UVA-stråler, som desværre er de farlige stråler, der trænger ind i de dybere lag af huden og kan være med til at udvikle f.eks. hudkræft.
Det er sandt. Det er fordi, du både udsættes for de direkte UV-stråler og de stråler, der reflekteres hen på din hud fra vandet. Så når du bader er det en rigtig god idé at bruge vandfast solcreme.
Foto: Peter Mark
Falsk. Du skal ikke være bange for, at du ikke får nok D-vitamin, fordi du bruger solcreme. Der skal nemlig meget lidt sol til for at din hud danner D-vitamin.
Det er falsk. Rødme forårsaget af solens stråler er en form for betændelsestilstand, og det er bestemt ikke noget, du ønsker dig. Når din hud bliver brun, skyldes det en frigørelse af melanin, der er hudens naturlige beskyttelsesstof. At blive rød eller brun er to meget forskellige processer, der sker i kroppen.
Selvom du gør din hud en tjeneste, når du beskytter den med solcreme, er det ikke al solbeskyttelse, der er lige sundt for din krop. Mange solcremer og solsprays – især de billige – indeholder ingredienser, der er skadelige for din krop og kan være hormonforstyrende og kræftfremkaldende. Og det giver selvfølgelig ikke mening, at skærme sig for UV-stråler med solbeskyttelse, der er sprængfyldt med skadelig kemi. Derfor vil vi opfordre dig til at vælge din solcreme og sprays med omhu, og der findes heldigvis en del solbeskyttelsesprodukter på markedet, der er sikre at bruge. Du skal som minimum gå en stor bue udenom produkter, der indeholder oxybenzone eller octinoxat.
Her hos Ecouture kan du bestille lækre solcremer og solsprays fra Soleil Toujours. De er sammensat af en masse økologiske ingredienser og er ikke tilsat de skrappe kemikalier, du finder i mange andre solbeskyttelsesprodukter. Dertil er de certificeret ‘reef friendly’ og er derfor ikke med til at ødelægge verdens koralrev. Team Ecouture har selv testet Soleil Toujours, og vi kan kun sige, at de holder 100%. #testetpåmennesker
Du kan finde og læse mere om Soleil Toujours her.
Kilde: Inspire, magasin fra Plan Organic
Dette år på Mors Dag opfordrer vi alle til at rette deres kærlighed mod den vigtigste mor af alle: Moder Jord. Det er hende, der har givet os liv, og det er hende, der skal sørge for, at der forbliver liv. Det er hende, vi alle har til fælles. Hun bor i os alle. Mennesker, dyr, planter, organismer. Det er hende, der forener os.
Hun burde få vores ubetingede kærlighed.
Desværre er hun i mange århundrede ikke blevet mødt med den kærlighed og taknemmelighed, hun fortjener. Vores egen mor. Hende, der har givet os liv. Hende, der skal give vores børn og børnebørn liv. Hun lider. Og hun vil blive ved med at lide, indtil hun ikke kan holde smerten ud længere. Hvis vi ikke giver hende kærlighed. Den kærlighed, hun skriger efter.
Derfor er vores opråb til alle derude, her på Mors Dag: Red Moder Jord! Vi skal redde hende gennem vores handlinger. Redde hende ved at stille de firmaer, der torturerer hende, til ansvar. Redde hende ved at give hende en stemme, når vi står i stemmeboksen og sætter vores kryds.
Vi skal vise Moder Jord vores kærlighed og taknemmelighed. Det fortjener hun af alle.
Glædelig Mors Dag!
