Kære læser,
Her på Ecoutures blog samler vi alskens herligheder og nyheder om Ecouture og Johannes arbejde som designer – fra kjoledesign, miljø og holdning til kostumer og nogle gange bare noget om livet som miljøbevidst designer i København.
Du kan altid komme videre til Ecoutures webshop via topmenuen.
God læselyst!
Når vi nu har set, hvor meget man kan opnå på bare ét år, er mine forventninger for kloden, for klimaet, for fællesskabet, for freden og ikke mindst for kærligheden i 2020 meget høje!
Så atter en gang trådte jeg ud af stiletterne, for at hoppe optimistisk og håbefuld ind i det nye årti.
Grøn omstilling og økologisk livsstil er jo selve Ecoutures eksistensgrundlag. Så jeg må indrømme, at jeg er pænt høj i hatten over at den islandske statsminister valgte at holde sin nytårstale iført “min” Siakjole. Især fordi hun er så stor forkæmper for klimaet. Jeg havde selv samme kjole på, bare i Great Gatsby style selvfølgelig! Going all in on the 20s this year:)
Klimaforandring: 2019 har været et vendepunkt for klimaet. For første gang er verden begyndte at vågne op. Og det går stærkt. Der er en global, omsiggribende enighed om, at vi skal handle NU. Og selvom omstændigheden er ganske trist, glæder det alligevel mit gamle klimaaktivisthjerte, at så mange ENDELIG har forstået vigtigheden af denne kæmpe udfordring, vi står midt i. Jeg har arbejdet med økologi og bæredygtighed i over 20 år nu, så du kan godt forså at det føles godt ik´? Som når man er kommet alt for tidligt afsted og har stået i stampe længe – kigget sig tilbage over skulderen og tænk ”Ihhh altsåå KOM nu for fan***” Og så pludselig! – kommer alle folk væltende ud over stepperne.
Nu vi snakker om det, så er jeg blevet totalt overhalet indenom af min lille seje mor i år. Hun er simpelthen gået hen og blevet endnu mere klimaaktivist end mig nu. Jeg synes lige du skal se fru Helgers fede nytårstale. Den 2. januar stod hun foran Borgen på en træølkasse og holdt tale for de seje, morgenfriske klimaaktivister. #SådanDerMor!
Ecouture: I 2019 fyldte Ecouture 10 år, hvilket vi fik fejret med en dejlig fest i kjoleren i København.
Vinduesudstillingerne fortætter. Hvis du kommer ind forbi Læderstræde 5, kan du p.t. se mine pop-up-scenografiske kjolekunst-udstillinger på gadeplan 24/7.
Design: Der er heldigvis blevet tid til at være lidt kreativitet i løbet af året, blandt andet i form af en masse nye designs og kjoler. En dejlig designopgave jeg fik, var at kreere en HoutEcouture galakjole i samarbejde med den skønne, danske forfatter og foredragsholder Leonora Christina Skov, som hun skulle have på til De Gyldne Laurbær 2018-festen. Det har været mig en ære – Stort tillykke med prisen, Leonora!
Jeg elsker at samarbejde på den måde! Måske fordi jeg oprindeligt er kostumedesigner, kan jeg særligt godt lide at arbejde på nye designs, som har en “grund” til at blive skabt. Meget gerne i anledning af noget kunst og kultur og allerhelst i samarbejde med nogen. Det er SÅ fedt at skabe noget sammen med andre, og Leonora og jeg havde en virkelig god og hyggelig arbejdsproces. Vi har samme forkærlighed for de feminine snit og små, delikate detaljer samt ikke mindst funktionalitet, så der kom da også lige en frakke fra os lidt senere på året, der blev opkaldt efter Leonoras store idol Geena Davis.
Du kan se og købe Geenafrakken her.
Talks: Da der tikkede en invitation ind i min mailboks, om at deltage som ‘guest speaker’ i en samtale omkring ”Fashion og Bæredygtighed” sammen med Vigga Svensson, på en festival for verdensmålene, tøvede jeg ikke et øjeblik og svarede sporenstraks – Ja tak! For jeg vil altid gerne blande mig i debatten. Læs også: Refleksioner efter guest speak pa festival for verdensmålene.
Derfor var jeg også næsegrus beæret over at blive inviteret med til dansk CPH PIX-gallapremiere i Grand Teatret senere på året, hvor jeg sad i paneldebatten efter filmen ‘Made in Bangladesh’. En spillefilm der handler om forholdene i modebranchen og kvinderne, der syr vores allesammens tøj.
Læs også: Smut til green i stedet for black friday og en tur i biffen.
At rejse – Er min Akilleshæl. Også i 2019 har jeg rejst alt for meget. Og jeg er blevet gjort opmærksom på begrebet Flyskam:/
I min familie er vi desværre ramt af, at både søskende, tanter, fætre og kusiner bor spredt ud over hele Europa. Så det der med bare at blive hjemme duer desværre ikke helt, hvis vi gerne vil ses. Jeg tror ikke på, at alle mennesker kommer til at gå offline, blive 100% selvforsynende, holde op med at bruge biler og flyvemaskiner og give afkald på at rejse. Så vi må tale om, hvordan vi fremadrettet kan rejse, leve og være turister på en mere bæredygtig måde. Og jeg sætter min lid til, at rejseselskaberne meget snart kommer op med en meget mere miljøvenlig måde at rejse på. Fingers crossed!
I år har jeg været på besøg, hos min elskede britiske del af familien i Wales, i anledning af en stor fest. En eventyrrejse fra Wales … Stonehenge … til Bath. Totalt på røven i beundring over, hvor smukt der er. Man må bare bøje sig i støvet og elske Moder Jord!
Derudover var Nikoline og jeg en lille tur i Paris, for at gå på messe for stofmisbrug i metermål. Vi var på udkig efter bæredygtige materialer. Selvom der er meget mere nu end nogensinde før, og masser “i proces” skal man kigge langt mellem laaange rækker, hvor intet er ændret…
Ét besøg hos min +søster på Mallorca. Atter forundret over, hvor smuk en ø det er. Så selvom man kun kan se sin familie én gang om året, når man ikke bor i samme land, er det sgu lidt svært at holde humøret nede her, hos min søster.
Og så elsker jeg altid de små ture til Bornholm, hvor jeg har boet i syv år med min familie. Og som jeg savner og ELSKER at besøge så ofte som muligt, sammen med familien og søde venner. Vinter og sommer.
Årets bedste loppefund handler om at gå i et med naturen.👒
Hjerteligt VELKOMMEN 2020. Bruger altid den første dag i det nye år på at fundere over og nedskrive mine nytårsforsætter og ønsker. Egentlig er nytårsforsætter lidt fjollet, hvis det ikke er noget man kan overholde alligevel. Det er jo meningen, at de skal fortsætte… Nå, men jeg elsker dem alligevel. For jeg bruger en hel dag på at tænke over, hvordan jeg gerne vil bruge året, der ligger foran mig. Og får lagt slags slagplan, hvilket jeg holder meget af.
Mine hovedmål og nytårsønsker for 2020: For kloden, for klimaet, for fællesskabet, for freden og ikke mindst for kærligheden. Jeg vil gerne leve mere ‘enkelt’, spise enkelt, handle ‘enkelt’… nedsætte forbruget og være mere bevidst, sund og mere kreativ.
Fokus og kreativitet: Mere af det – Vil finde glæde og gåpåmod i den kreative proces. Jeg elsker at designe og kreere tøj, især kjoler, og jeg kan slet ikke lade være. 2020 skal være et flittigt år, hvor jeg også vil arbejde mere med Kjole-Kunst.
Men der er også en større agenda i mit arbejde, som giver mening for mig. At prøve at gøre en forskel og lave mode på en ansvarlig måde. Tænk, hvis alle i min branche begyndte at gøre det i dag. Kom så ladies and gentlemen. I kan godt.
Grøn omstilling og økologisk livsstil er jo Ecoutures eksistensgrundlag. Så jeg vil selvfølgelig knokle videre med at medskabe en bedre klimapolitik i min egen branche. Tekstilindustrien har et meget stort arbejde foran sig, og jeg vil hjælpe til – alt hvad jeg kan, med at gå på barrikaderne for at vende den supertanker, som tøjindustrien er. Og arbejde endnu mere derudaf i håb om, at Ecouture kan klare sig og vise nye grønne veje.
Krop og sjæl: Jeg har tænkt mig at passe godt på min tro følgesvend kroppen. Blive ved med at bruge tid på spinning, yoga og god søvn. Nok især her gennem de kolde, mørke vintermåneder. Fascinerende, hvilken effekt sporten har på os selvstændige, stressede flimmergøjsere!
En anden ting, jeg allerede er godt i gang med, er mad – at erstatte kød og mælkeprodukter med grønt. Kødproduktionen er mildest talt ikke særlig bæredygtig, så jo flere grøntsager på bordet, desto bedre – og køb økologisk. Det er i hvert fald den rigtige vej… Det går rigtig stærkt for mig, når jeg først er i gang. Selvom det er en proces, når man ikke er alene om at bestemme i en familie. Men jeg fik den her Klimaudfordring januar 2020 fra Greenpeace. Vil du være med til at spise for klimaet?
Fællesskab: Vi skal dele meget mere. I det hele taget: Væk med ego og ind med mere ansvar for hinanden, venner og fællesskabet. Man kunne jo håbe, at vi ved fælles indsats genfinder os selv som en del af naturen. Som EN hel, samlet klode, hvor man ikke har tid til at bekæmpe hinanden, men i stedet hjælpes ad for at rette op på vores allesammens hjem. Vi må begynde at fortælle de motiverende historier, der kan give os nye visioner for, hvad det gode liv er. Historier om nærhed, relationer, ansvar og fællesskab med både andre mennesker og naturen. Gevinsten, hvis det lykkes, er jo den største: At sikre vores børns og efterkommeres fremtid på en planet, fyldt med liv og mangfoldighed. Tiden er inde til forandring og et anderledes levet liv.
Miljø og klima: Er og forbliver vores største udfordring. Så både mit, men også dit, kære læsers, ved gud vigtigste nytårsforsæt SKAL selvfølgelig altid være at gøre en kæmpe stor indsats for at omstille os til et nyt liv, hvor vi passer godt på moder jordkuglesen! For hvis vi ikke har en moder-jordkuglesen at bo på, kan alle andre kampe, man måtte have, jo være lige meget!
Så sidst, men ikke mindst, selvom jeg har sagt det mange gange før – gør jeg det igen: Join The Green Revolution. For nu er den her! Vi har brug for et ikkevoldeligt folkeoprør. Det er vores sidste chance nu. Vores politiske magthavere har haft 30 år til at foretage det livsnødvendige klima- og naturpolitiske systemskifte, kloden kræver. Men det er langtfra sket. Nu er det sidste udkald. Tiden er kommet til at gøre oprør. Stort og massivt folkeoprør. Jeg og resten af Ecouture-teamet har tænkt os at deltage i masser af de demoer og happenings der dukker op. En af dem er Operation KlimaHandling demonstration, hver fredag fra 11:30-13.00 i perioden 17. januar – 26. juni 2020 i Rigsdagsgården. Vil du med?
Åbningstider indtil lillejuleaften:
Onsdage kl. 12-17.30
Tordage kl. 12-17.30
Fredage kl. 12-18.30
Lørdage kl. 12-16
Mellem lillejuleaften og nytår
Mandag d. 23 kl. 12-16
Fredag d. 27. kl. 12-18.30
Lørdag d. 28. kl. 12-16
Mandag d. 30. kl. 12-16
Igen i år har vi hos Ecouture besluttet os for at holde Green Friday frem for Black Friday. Og i år strejker vi for klimaet. Det betyder, at vi først åbner kjolesalonen kl. 14 fredag d. 29. november.
Vil du med til klimastrejke?
Mellem kl. 12-14 kan du finde os på Christiansborg Slotsplads til klimastrejke. Ecouture-tropperne går sammen fra kjoler´n kl. 11.55. Du er meget velkommen til at følges med os derhen!
Efter kl. 14 kan du besøge vores lille u-hektiske åndehul i Læderstræde 5 (lige ved siden af Christiansborg) til en helt almindelig fredagssnak om hvem der syr dit tøj – og du kan som altid nyde et glas Bio Friday Bubbles med os – inden du smutter i biffen…
Nu har vi nemlig endelig fået en spillefilm om forholdene i modebranchen og kvinderne, der syr vores allesammens tøj. Jeg var næsegrus beæret over at være inviteret med til dansk CPH PIX-gallapremiere i Grand Teatret sidste uge, hvor jeg sad i paneldebatten efter filmen ‘Made in Bangladesh’.
Det var fantastisk at møde, spørge og lytte til instruktøsen Rubaiyat Hossain og inspirator til filmen, Daliya Akhtar. Hold nu kæ** en stærk og modig kvinde hun er! Filmen er baseret på historien om denne unge fagforeningsleder, som flygtede fra sin hjemby, da hun blev konfronteret med et arrangeret ægteskab. Hun endte med at arbejde på en fabrik og besluttede at kæmpe for sine rettigheder i en industri, der igen og igen udnytter og underbetaler sine syersker.
Made in Bangladesh er en fin, stille film med fokus på kvinders vilkår og rettigheder. Om at nogle skal turde gå foran for at ændre kårene. Og så er det en lillebitte rejse til Bangladesh. Hos Ecouture synes vi, at det er en superfed idé at se denne film – netop på Green Friday! Den får os til at tænke på alle vores medsøstre rundt omkring i verden – og i tøjindustrien, der på verdensplan beskæftiger 75 millioner mennesker, hvoraf ca. 75% er kvinder. De fleste af disse kvinder arbejder under umenneskelige forhold. Til gengæld får de næsten ikke noget for det. Hvis vi mødte dem ansigt til ansigt, ville vi aldrig kunne bære sandheden.
For de fleste af kvinderne, der arbejder i tøjindustrien, betyder jobbet overlevelse og håb om en bedre tilværelse. Derfor giver det sig selv, at der skal være sikre arbejdsforhold og juridisk sikkerhed. Men det er der jo som bekendt ikke. Fordi den globale tøj – og tekstilindustri er totalt uafhængig af geografi. Tøjfirmaer flytter produktionen rundt efter behov, og det skaber en situation, hvor tøjproducerende lande kæmper mod hinanden for at tiltrække kontrakter. Dette er blevet kaldt et kapløb mod bunden. Fordi man ikke konkurrerer om, hvem der kan producere det bedste, men det billigste med færrest forhindringer og begrænsninger – altså ting som sikkerhed på arbejdspladsen, løn under barsel, mindsteløn, sågar betaling for strøm og vand. Så hvis tøjet produceres uden den slags “begrænsninger”, koster det dyrt for arbejderne, men det giver en bedre fortjeneste til producenten – og billigere tøj til forbrugerne… Altså DIG og MIG!
Læs også: 4 dokumentarfilm, der tager dig bagom modebranchens glamourøse facade
Så her er faktisk et sted, hvor enhver købedygtig, vestlig kvinde (og mand) kan gøre en forskel. Det kræver hårdt arbejde og omtanke at mindske de miljømæssige og menneskelige fodspor, som modeindustrien afsætter, men vi kan gøre det sammen. Der skal opnås lige rettigheder til kvinder for at sikre en bæredygtig fremtid. Så der er GOD grund til at fokusere særligt på kvinders rettigheder, roller og muligheder, her i anledning af Black Friday. Og os, der er stærke nok, har pligt til at kæmpe for dem, der ikke selv kan. Og tale alle vores medsøstres sag. Og ikke mindst for vores fælles fru moder jordkuglesen.
Et af de allerstørste problemer er nemlig den måde, vi forbruger på. Fordi det er så fundamentalt et vilkår for virksomhedernes – altså tøjmærkernes – grundlæggende forretningsmodel: At vi køber og smider ud, som vi gør. Derfor er det ikke rigtig muligt at forene modeindustriens nuværende omskiftelighed med en bæredygtig produktion. Altså skal der både nye måder at forbruge på til, og at drive virksomheder og forretning på. Som tøjvirksomhed har Ecouture selvsagt et stort ansvar, men det har du også. Vi har alle et ansvar. Det er nærmest en revolution, der skal til. En alternativ forretningsmodel, som vi hos Ecouture har gjort brug af i 10 år, er forsalg. Du kan læse om vores forsalgsmodel her.
For tøj er en forædelet vare – noget så fint, at man i gamle dage kunne handle med det for guld og ædelstene. Det handler om, at vi som forbrugere skal lære at genforstå, at tøj er meget mere værd end vi er blevet vant til at ville give for det – og meget mere værd end det vi bliver opdraget til via blandt andet Black Friday. Tøj er meget værd, fordi det er en lang proces at lave det. Der er profit og forurening hele vejen igennem en kæmpelang værdikæde, forbundet med at producere det. Mit yndlings eksempel er at kigge på alle ledene i produktionen af en helt almindelig T-shirt af ikke-økologisk bomuld:
1. Dyrkning: Bomuldsproduktionen udgør på verdensplan cirka 2,5 % af det samlede landbrugsareal, men står for 25 % af det samlede forbrug af insektgifte og 10 % af pesticidforbruget.
2. Plukning: Hvor der ofte sprøjtes med løvfældningsmiddel, så blomsterne kan plukkes maskinelt.
3. Spinding
4. Vævning/strikning
5. Farvning/ blegning
6. Salg af metervare
7. Design
8. Produktion
9. Engrosslag
10. Salg
Altså: En simpel T-shirt går igennem 6-10 led i værdikæden. Det er led, hvor både firmaer og familier lever af at producerer den – og nogle gange skal vi hele vejen rundt om jorden undervejs (flere gange), inden den færdige T-shirt hænger på stativet i butikken. Og alle vil gerne tjene på den. Så er det da påfaldende, at man nogle gange kan købe en T-shirt til samme pris som en bakke tomater. Der (no offence) kun skal dyrkes og sælges.
Det kræver ikke megen matematisk sans at regne ud, at mange mennesker og familier på rejsen ikke får en ordentlig løn og desværre også ofte har meget dårlige arbejdsvilkår. For miljøet er det store problem, at man for at maksimere udbyttet forurener alt for meget hele vejen. Miljøet bliver ødelagt, når de farlige kemikalier bliver skyllet ud i naturen, efter de er blevet brugt. Tøjproducenter er med til at forurene naturen med svært nedbrydelige og sundhedsskadelige kemikalier.
Alt dette bringer os tilbage til, hvorfor Ecouture ikke holder Black Friday. Det ligger mig meget på sinde, at jer der køber tøjet, også bliver glade for det og vil passe på det i mange, mange år. En Ecouturekjole kan ikke lide at hænge bagest i skabet – den vil ud og danse, bruges og elskes. Og når den går i stykker vil den repareres. Ecouturetøj har ikke lyst til at miste sin værdi i dine øjne, fordi det er blevet sat ned til det halve, så du bare køber det, fordi det var sat ned. Hvert stykke tøj jeg laver er tænkt som et lille stykke kropskunst. Jeg har studeret kvindekroppen hele mit liv, og jeg prøver at bruge den viden til at designe tøj, så det er lavet lige netop til dig. Til gengæld skal det passes godt på, så den kan holde længe og bruges op. Alt andet vil være en hån mod de ressourcer, der er brugt til at lave den, og de mennesker, der har været med til at sy den.
Priserne afspejler, at alle designs er lavet af gode, solide og miljøvenlige materialer, og at de kvinder og mænd, der væver/spinder og syr vores tøj, får løn for det gode arbejde de udfører. Og det vil jeg aldrig gå på kompromis med. Men det ville vi blive nødt til at gøre, hvis Ecouture skulle hoppe med på udsalgsvognen og tage del i dage som Black Friday – og samtidig have en sund og bæredygtig forretning.
I forbindelse med filmfestivallen CPH PIX har filmen Made in Bangladesh dansk premiere i Grand Teatret, København d. 14. november. Det er en varm og farverig film, der følger en 23-årig kvindelig beklædningarbejders kamp for at stå fast på værd og rettigheder i en industri, der igen og igen udnytter og underbetaler sine syersker. På selve premiereaftenen kan du – efter filmvisningen – finde Ecoutures desginer, Johanne Helger Lund, i en paneldebat med instruktøren Rubaiyat Hossain, fagforeningslederen (hvis liv filmen er baseret på) Daliya Akhtar og Tim Wythe fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Ecouture har fået 2 ekstra billetter til premieren i København, som vi gerne vil udlodde til en af jer skønne Ecouture ladies. Hvis du gerne vil være med i lodtrækningen, skal du skrive en kommentar her nederst i kommentarfeltet til blogposten, hvor du skriver et par ord om, hvorfor du gerne vil ind og se filmen. Vi finder en vinder i løbet af weekenden.
Du kan se filmens trailer herunder og købe billetter til premieren her. Filmen har biografpremiere d. 28. november. Det er dagen før Black Friday, hvilket sikkert ikke er tilfældigt. Vi håber, at rigtig mange af jer vil tage ind og se denne ekstremt vigtige film!
Da jeg forleden åbnede min mailboks, og der tikkede en invitation ind til at deltage som ‘guest speaker’ i en samtale omkring fashion og bæredygtighed på en festival for verdensmålene, tøvede jeg ikke et øjeblik og svarede sporenstraks – Ja tak! I weekenden blev festivalen så afholdt. Den var arrangeret af studenterforeningen CBS Fashion Society i partnerskab med Student & Innovation House, Frederiksberg Kommune og Sustainable Now.
På festivalen kunne man gennem forskellige workshops, aktiviteter, debatter og samtaler blive klogere på bæredygtighed og de 17 Verdensmål. Man kunne lære mere om, hvordan vi kan forbruge og investere bæredygtigt og ansvarligt, og ikke mindst blive inspireret til, hvordan vi selv kan gøre en positiv forskel.
Flere end 50 forskellige foreninger, virksomheder, start-ups, institutioner og ildsjæle stod klar på pladsen til at fortælle om bæredygtige initiativer og innovative løsninger inden for blandt andet klima, energi, affald, genbrug, forbrug, mad og fødevarer.
Selve speaken blev modereret af Madeline Rechnitzer fra CBS Fashion Society, og jeg var så heldig at dele scenen med Vigga Svensson, der er iværksætter og medstifter af Continued.fashion. Vigga er en af Tordenskjolds Generaler indenfor sustainable fashion. Jeg kendte godt til hende i forvejen, men vi havde dog aldrig før mødt hinanden. Noget af det fede ved at mødes med de andre i branchen under åben himmels-tøj, synes jeg er, at man altid kommer hjem med en glædelig følelse af ikke at stå helt alene i verden. Og lyst til og gåpåmod til at løfte overlæggeren lidt højere op. Vi kunne helt sikkert have snakket i timevis… hvis det skulle være.
Sammen skulle vi kigge nærmere på fremtidens (måske bæredygtige) modeindustri. Målet med debatten var at fokusere på vores holdninger og metoder til hvordan og hvor, der skal gribes ind for at gøre industrien mere bæredygtig. Og hvor vi ser os selv i den agenda. Hvilke udfordringer, der skal løses, og hvordan vi kommer i den ønskede retning.
Her er nogle af de vigtigste pointer, fra debatten med overskriften: Bæredygtighed fashion, og de relevante verdensmål.
1) De seneste år er vi blevet mere opmærksomme, end nogensinde før, på bæredygtig fashion. Men hvor langt er vi i realiteten fra at opnå mere bæredygtighed i modebranchen – både i Danmark og internationalt?
Der sker rigtig meget i modebranchen lige nu! Men modeindustrien er stadig en af verdens mest forurenende industrier. Der begynder i stigende grad at komme fokus på problemet, og forskellige forretningsmodeller og løsninger bliver sat i værk, på en lidt mere avanceret måde end vi hidtil har oplevet. Og det er godt. For én ting er helt sikkert: Modeindustrien KAN ikke fortsætte, sådan som den fungerer nu.
2) Hvad er den største udfordring inden for modebranchen, og hvad kunne løsningen(erne) være?
Et af de aller største problemer er den måde, vi forbruger på. Fordi det er så fundamentalt et vilkår for virksomhedernes – altså tøjmærkernes grundlæggende forretning model, at vi køber og smider ud, som vi gør. Derfor er det ikke rigtig muligt at forene modeindustriens nuværende omskiftelighed, med en bæredygtig produktion. Altså skal der både nye måder at forbruge på til, og at drive virksomheder og forretning på. Det er nærmest en revolution der skal til!
3) Hvad er en bæredygtig fremtid? Hvordan kan ’fast fashion’ blive bæredygtig?
Sjovt nok har både Vigga og jeg hver vores, synes vi selv, supergode løsninger på hvordan man kommer bl.a. overforbrug og overproduktion til livs. Læs mere om Viggas fede nye forretningsmodel her.
Ecouture er måske nok et ganske lille firma. Men det fede ved det er, at vi er meget omstillingsparate. Vi kan hurtigt ændre på tingene og prøve nye forretningsmetoder af – og det gør vi også. Læs fx om vores forudbestillings koncept. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi er nogle, der gør det og tør det! For at vise vejen og inspirere de store. Lidt ligesom i teaterbranchen, hvor det ofte er i de små og i græsrodsbevægelsen, at man finder de helt nye og anderledes tiltag, som de store og etablerede så kan skæve til og evt. bruge.
Ved siden af at være direktøse i eget firma er jeg også hovedkulds klimaaktivist. Så jeg er jo landet i et paradoks. Et skizofrent dilemma mellem at være producent, hvor det handler om at skulle skabe nyt – nyt – nyt, og så samtidig gerne vil gøre noget ved vores kæmpe overproduktioner af tøj og køb og smid ud-kulturen.
De to ord “bæredygtighed” og “mode” er jo i virkeligheden meget selvmodsigende. Så jeg bruger meget tid på at researche markedet for nye, spændende materialer. Der sker hele tiden noget nyt, og der kommer mange nye, sjove fibre. Men jeg er jo designer. Jeg er ikke biokemiker eller energiingeniør. Så der er i høj grad brug for, at politikerne og organisationerne hjælper med at bygge bro imellem videnskaben og ”os på gulvet”. For det går HELDIGVIS hurtigt. Og det, der virkede miljøvenligt i går, kan være noget helt andet i morgen. Så det er meget vigtigt, at vi kan følge med og træffe de rigtige valg – for forbrugeren.
4) Når nu vi både skal løfte sammen og hver for sig, hvor er det så, at borgerne selv kan gøre bæredygtig fashion til en del af deres måde at tænke og shoppe på?”
Ja – ansvaret ligger tungt hos os alle sammen! Tænk, hvis vi ALLE sammen gjorde det, vi kunne, der hvor vi nu er, arbejder eller har kontakter, for at ændre forholdene. Prøv lige at forestille dig det scenarie, hvor alle mennesker på hele kloden gjorde en forskel. Hvor meget og hvor hurtigt vi sammen kan ændre alting!!!
Miljøbelastningen ved tøj ligger ikke kun i produktionen. Omkring 40% af et stykke tøjs miljøpåvirkning finder nemlig sted, efter det har forladt butikken. Altså hjemme hos dig!
Og forbrugeren. Det er jo os alle sammen, vi bruger vores tøj i snit 4 – 5 gange. Danskerne alene forbruger 89.000 tons tøj om året. Det svarer til, at hver dansker køber 16 kilo tøj hvert år. Bare det at producere en ny T-shirt, kræver op til 10.000 liter vand, der bliver udledt masser af kemikalier og CO2. Så er det sgu da bare åndsvagt, at man bruger den 3 gange – Og så ryger den ud, eller om bagerst i skuffen.
Man har som forbruger en kæmpestor stemme i kraft af de tøjbrands, man vælger at tage på. Man støtter jo deres eksistens og dermed deres produktionsmetoder.
Byt, sælg eller giv dit brugte tøj væk. Tøj sviner også, når du smider det ud! Tøjspild handler meget om, hvad du gør med dit tøj, når du ikke selv gider bruge det længere. Og mere end halvdelen af det tøj, vi smider væk, bliver ikke genanvendt. Dermed går ressourcerne tabt. Tøjet kan sagtens bruges i længere tid. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80% af det tøj, vi smider ud, 80% af levetiden tilbage – og kunne altså nemt gøre gavn andre steder.
Gå ind i H&M’s indsamlingskasser med det tøj, du ikke vil aflevere i en genbrugsbutik, for de kan også genbruge fibrene.
NB: Ecouturetøj kan du sælge på den her FB-side – og få en ganske god pris!
Køb god kvalitet og kun det, du har brug for! Tøjforbruget kan du skære ned på, så start med at overveje, hvorfor du køber tøj og hvordan du vil bruge det. Er det, fordi du ser et godt tilbud, fordi du keder dig, fordi du vil forkæle dig selv, eller fordi du rent faktisk har brug for nyt tøj? Køber du mindre mængder tøj, er der måske også råd til at investere i tøj, der kan holde længere, fordi kvaliteten er bedre.
Pas på dit tøj og lær at reparere det (jo, du kan godt sy en knap i).
Vask generelt mindre! Hvis du vil passe godt på dit tøj, så vask evt. i hånden. Lad derefter tøjet dryptørre (helst ude). Sådan kan du beholde dit tøj rigtig længe. Nogle gange kan man med fordel lufte tøjet eller bare nøjes med at vaske det under armene. På den måde sparer du også en masse strygearbejde. Læs vores generelle tips om mål og vask.
Du kan læse op på nogle gode vaskeråd på Forbrugerrådet TÆNK.
Earth Overshoot Day 2019 landede i år, allerede helt i slutningen af Juli. Så vi har sgu også travlt!
Velkommen, kære læser, til ”The green revolution”. Sammen kan vi nemlig godt.
Kærlige grønne hilsner fra Johanne
I løbet af juli måned har vi afholdt 10-års jubilæumsafstemning på Facebook. I fik lov til at bestemme, hvilken af seks tidligere producerede designs, vi skal sy op igen. 1540 stemmer er afgivet, og der er særligt to kjoler, I er ekstra vilde med at finde på bøjlerne endnu en gang. Se resultatet herunder.
Da Mettekjolen har indtaget en suveræn førsteplads, skal den selvfølgelig reproduceres (se billede af kjolen nedenfor). Så den vil komme i forsalg inden længe. Vi har tidligere syet kjolen i sort og rød, så nu er det spændende at se, hvilke flotte, økologiske farver, vi kan få fingre i her ca. 5 år efter, at vi producerede kjolen for første gang. Kom endelig med farveforslag nede i kommentarfeltet!
Andenpladsen gik til Barcelonakjolen, som også er en af vores egne favoritter (se billede af kjolen nedenfor). Vi overvejer, om vi også skal lave den fine A-formede kjole med bindebånd i ryggen igen. Hvad synes du? Skal vi også nuppe en ny omgang Barcelonakjoler?
Vores by er jo fantastisk! Med alle dens smukke, historiske facetter, hyggelige udecaféer, aktiviteter og mange cykler i gadebilledet. Her om sommeren og især lige nu, hvor der er Copenhagen Jazz festival, springer den ud som en vild blomst.
Selv fik jeg jazz i sutteflasken som spæd. Faktisk både jazz og kjoler, da jeg er datter af skuespiller Anne Marie Helger og jazzmusiker og guitarist Carsten Lund, som har spillet med bl.a. Poul Dissing og Nulle og Verdensorkesteret. Så ja, jeg ELSKER jazz ❥ Så meget, at jeg i nogle år alvorligt overvejede musikken som levevej. Men jeg måtte erkende, at jeg er for genert. Så det blev kostumer, design og kjoler, der endte med at vinde mit hjerte.
Hvis du har lyst til at høre en lille snas med mig, der synger, får du her en sang fra en lille, superhemmelig CD, jeg engang indspillede sammen med min kære far: Hush Now som MP3 fil.rtfd
Jeg har dedikeret to kjoler til jazzsangerinder. Den ene for maaange år siden. Den hedder simpelthen Jazz. Den anden hedder Billie (Holiday) kan forudbestilles her: Og kommer snart igen på webshoppen.
Tænk, at man har valgt at lukke P8 Jazz. Det første, jeg gør om morgenen, er at tænde for P8 Jazz. Det sidste, jeg gør om aftenen, er at slukke for P8 Jazz. Så efter nytår, når DR lukker kanalen, er jeg en jazzelskende, kulturelt fortabt dansker uden holdepunkt. Hvordan skal jeg finde alt det nye og de helt unge jazzmusikere, som pibler ud fra konservatoriet hvert eneste år, når jeg ikke har nogle dygtige radioværter til at researche for mig mere? Ja, så ved jeg jo godt, at jeg kommer til at ty til den nemme løsning, nemlig at slide min egen spilleliste ned med dem, jeg allerede kender og ved, jeg kan li’, ned til sokkeholderne.
Niels Christian Cederberg på totalt cool, 100% økologisk og bæredygtig jazzfestival-radioreportage, direkte fra bagsædet af en cykeltaxa.Forleden var jeg til “Fatman Forever” i Kongens Have. En helt vidunderlig koncert i en stolt have, fyldt til randen med jazzelskende mennesker i alle aldre og med lots of love. Alle skulle vi være flyttet sammen med Tykmesteren, og nu sad vi så der – jazzelskere uden noget sted at gå hen.
Her i Kongens Have mødte jeg en af de skønne radioværter, Niels Christian Cederberg fra P8 Jazz. Jeg spurgte ham, som så mange andre konstant gør: “Er der virkelig ikke noget, man kan gøre for P8 Jazz?” Han trak lettere opgivende på skuldrene og svarede: “Tjaa du kan jo skrive og brokke dig til Kulturstyrelsen og DR‘s ledelse.” Så det har jeg gjort √
1. Hvis du vil hjælpe, kan du melde dig ind i vores Jazzradioens besfrielsesfront FB gruppe
2. Her er mit klagebrev (Blot som inspiration til, hvordan sådan et brev kunne se ud) hvis du vil skrive og brokke dig til Kulturstyrelsen og DR‘s ledelse.
At lukke P8 Jazz, er en kulturel katastrofe!
Til nytår, når DR lukker kanalen, er jeg en af de mange jazzelskende, kulturelt fortabt dansker uden holdepunkt.
Hvordan skal vi så finde alt det nye og de helt unge jazzmusikere, som pibler ud fra konservatoriet hvert eneste år, når vi ikke har nogle dygtige radioværter til at researche for os mere? Ja, så ved vi jo godt, at man kommer til at ty til den nemme løsning, nemlig at slide Spotify og egen spilleliste ned med dem, man allerede kender og ved, man kan lide.
At regeringen og DR’s ledelse har valgt at skrue ned for jazzen i Danmark ved at lukke P8 Jazz virker helt paradoksalt i en tid, hvor jazzen lever vildere, bedre og mere bredspektret end nogen sinde. Den samler jazzelskende mennesker i alle aldre. Det viser både de mange jazzudgivelser de seneste år, og antallet af deltager under Cph Jazz festival, der hyldede jazzen i al dens mangfoldighed af musikere, spillesteder, organisationer og branchefolk fra hele landet.
Jazzen er en meget vigtig kulturgenre for Danmark, med en efterhånden lang tradition.
Derfor vil jeg venligst bede jer gentænke en ny eller beholde den eksisterende jazzradio for danskerne. I stedet for at amputere kulturen til en mainstream middelvej.
Mvh Johanne Helger Lund
Lakrids-piwhyggelig lytterguide #JazzWorkShop sammen med en barndomsven, radio- og vejrvært Christian Cherry.
Jazzquiz med en barndomsven, radio- og vejrvært Christian Cherry.
Hop i en fin kjole, tag ud at høre lidt jazz derude… Og vil du ikke godt hjælpe mig med at få en jazzradio tilbage…
Go´ sommer
Kh Johanne
