Om Ecouture

Johanne Helger Lund. Foto: Pernille Kaalund

Økologiske kjoler siden 2003

Ecouture er etableret af designer Johanne Helger Lund. Før Johanne grundlagde sit første firma Lund-Cph (2003) og senere Ecouture (2009), arbejdede hun som kostumedesigner i teater og tv-branchen. Her studerede hun kvindekroppen gennem flere årtier, hvorfor hun kender kvindekroppen rigtig godt. For dig betyder det, at du hos Ecouture finder komfortabelt og feminint tøj, der sidder fantastisk.

Vi sørger for, at du kan bære vores tøj med god samvittighed

Ecouture laver miljøvenligt og økologisk tøj, der er syet på systuer i Europa med ordentlige arbejdsforhold. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os. Da Ecouture blev født, voksede vi op i en modebranche, der ikke tog sit ansvar alvorligt, når det kom til at passe på mennesker og miljøet i tøjproduktionen. Det ville Ecouture lave om på ved at skabe et designbrand med etikken i orden. Desværre har modebranchen ikke ændret sig nævneværdigt siden da, så vi fortsætter selvfølgelig kampen og bliver ved med at sætte baren højt. Læs meget mere om vores CSR og materialer her.

Vores løfte til os selv (og dig)

Hos Ecouture vil vi gå på arbejde hver dag og vide, at det tøj vi producerer ikke sviner moder jord unødigt til eller bidrager til udnyttelse af mennesker, der er dårligere stillet end os selv. Vi vil altid bruge miljøvenlige tekstiler, aldrig overproducere og vi vil selvfølgelig sørge for ordentlige forhold og fair lønninger til de syersker, der udfører et fantastisk stykke arbejde for os. Derfor kan du roligt bærer vores tøj med rank ryg og god samvittighed.

Medbestemmelse! Du bestemmer også

Ecouture tager meget gerne imod inputs til nye designs og tiltag i kjolesalonen. I vores øjne giver det rigtig god mening at inddrage dig - der køber vores tøj - i designprocesserne. Det er dig, der i sidste ende skal gå med det, og derfor skal du selvfølgelig også have medbestemmelse.

Du kan møde os på de sociale medier, hvor vi elsker at få en dialog i gang via afstemninger og debatoplæg. Og så er du også med til at bestemme, hvor meget tøj vi skal producere af hvert enkelt design ved at forudbestille vores tøj. På den måde undgår vi at producere tøj, som ingen vil have. Læs mere om konceptet.