Handels- og leveringsbetingelser

Denne webshop ejes og drives af Ecouture Aps. CVR-nummer: 34608741

Returvarer skal sendes eller leveres til:
Ecouture, Læderstræde 5 st. 1201 København K – Danmark

OBS! Hvis du vil returnere en vare med GLS, kan du med fordel sende os en mail og bede om en returlabel. Herpå vil vi sende dig en returlabel per mail, som du kan sætte på din pakke og indlevere pakken i den pakkeshop, du hentede pakken i. Denne service betaler Ecouture.

E-mail: shop@ecouture.dk

1. Webshoppens varer

I denne webshop kan du købe Ecoutures egne designs og produkter fra andre producenter, hvilket vil fremgå af den individuelle produktside. Du kan læse mere om Ecoutures etiske retningslinjer med hensyn til miljø og social ansvarlighed i vores CSR-profil.

2. Pris

Den samlede pris, der opgives ved køb, er alt inklusive, herunder også leveringsomkostninger (fragt) og 25% moms i Danmark – som det fremgår af ordrebekræftelsen, du modtager ved køb. Er du bosiddende i Norge eller Schweiz gælder særlige regler for moms og told, se derfor punkt 11.

3. Betaling

Betaling sker med kreditkort eller Mobile Pay ved bestilling. Beløbet trækkes, når ordre er pakket og afsendes fra vores lager, med mindre der er tale om en forudbestilling (se punkt 5). Vi bestræber os på, at alle varer sendes inden for 48 timer. Vi sender ud mandag, onsdag og fredag.

4. Forsendelse

Alle varer sendes med GLS til den adresse du har opgivet ved bestilling eller din nærmeste pakkebutik. Vi leverer til faste fragtpriser. Vi sørger for, at du modtager en mail med dit tracking-nummer, hvorefter du kan spore din pakke.

5. Forudbestilling

Vi designer løbende nye styles, som kan forudbestilles inden de sættes i produktion. Ved forudbestilling er du sikker på at få et design i den rigtige størrelse/farve. Samtidig hjælper du os med ikke at overproducere, hvilket vi kvitterer for med en rabat på varen. Ren win-win. Husk, at forudbestillinger skal afgives på en ordre for sig selv. Pengene bliver trukket fra din konto, så snart stoffet til designet er bestilt og din bestilling sættes i produktion, men du har som altid 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du har modtaget din bestilling (Se punkt 6). Læs mere om forudbestillinger her.

6. Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret på alle varer, løbende fra den dag, du har modtaget din vare. Fortrydelsesretten kan kun benyttes, hvis varen tilbageleveres intakt og ikke bærer præg af ibrugtagning. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du kan fx sende en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder til shop@ecouture.dk. Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder. Du kan benytte lovens standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. Hvis du gør det, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse. Fortrydelsesformularen bliver sendt til dig sammen med vores bekræftelse af købet. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

7. Returnering af varer og returomkostninger

Returvarer skal sendes eller leveres til: Ecouture, Læderstræde 5 st. 1201 København K – Danmark.

Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Hvis du vil returnere en vare med GLS, kan du med fordel sende os en mail og bede om en returlabel. Herpå vil vi sende dig en returlabel per mail, som du kan sætte på din pakke, og derpå indlevere pakken i den pakkeshop, du samlede den forrige pakke op i. Denne service betaler Ecouture.

Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Varen bedes sendes retur til ovenstående adresse i emballage, der beskytter varen mod fugt. Du skal vedlægge en note med information om, hvorvidt pengene ønskes tilbagebetalt eller du vil bytte til en anden størrelse. Vi ønsker at forbedre os hele tiden, så du må meget gerne skrive, hvorfor du returnerer varen. Du kan også selv aflevere direkte i Ecoutures showroom. Vi har en god, stor brevsprække i døren, hvor man kan smide pakker ind, hvis vi ikke er der.

Åbningstider: 
Onsdag: 12-17.30 
Fredag: 12-18.30
Den første lørdag i måneden: 12-16

8. Tilbagebetaling af pengene

Når du fortryder dit køb, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger. Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

9. Reklamationsret

Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den – fx en materiale eller fabrikationsfejl – finder købelovens regler anvendelse.

Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at henvende dig til os på shop@ecouture.dk. Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er, og du må meget gerne medsende billeder af fejlen.

Hvis reklamationen er berettiget, tilbagebetaler vi dine rimelige fragtomkostninger. Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer.

10. Skade på Emballage

Skader som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at du mister din ret til tilbagebetaling. Ecouture anbefaler, at tøjet skal returneres med Post Danmark eller GLS, og at det sendes som pakkelevering. Dette giver dig mulighed for at spore pakken og fjerner enhver tvivl om, hvorvidt tøjet er leveret til Ecouture. Det giver dig også mulighed for at søge efter en pakke, hvis det ikke når sit bestemmelsessted.

11. Norge og Schweiz

Bor du i Norge eller Schweiz trækkes den danske moms fra din bestilling, når du skal betale for din(e) vare(r) i checkout. Ecoutures tøj er produceret i EU, hvilket betyder, at du ikke skal betale told, når du modtager din pakke, men kun den norske eller schweiziske moms. Pakken skal dog stadig igennem tolden, og du skal derfor også hente din pakke på den pakkeshop, der ligger nærmest din adresse.

Bor du i Norge kan du læse mere om told, samt retur og bytte af varer her: http://www.toll.no/no/.

12. Oplysning om klagemuligheder

Hvis du vil klage over en vare købt hos os, er du altid velkommen til at kontakte os på: shop@ecouture.dk. Vi ønsker at forbedre os hele tiden, så du må meget gerne skrive, hvorfor du klager over varen. Og så ser vi, om vi sammen kan finde en løsning til dig.

Derudover har man som forbruger mulighed for at kontakte/indgive en klage til Center for Klageløsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk. Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klagen indgives her: http://ec.europa.eu/odr.

13Fejl på hjemmesiden

Vi giver ingen garanti for, at oplysningerne på vores hjemmeside er fejlfrit. Priserne kan være genstand for indtastningsfejl. Der tages derfor forbehold for fejl, indtastningsfejl af priser på webshoppen, udsolgte varer, leveringssvigt og forlænget leveringstid af varer. Vi forbeholder os ret til at ændre priser uden varsel.

14. Cookies

Hvad er cookies?

En cookie er en lille tekstfil, der lagres på din computer el. tilsvarende for at kunne genkende den. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan hverken indeholde virus eller andet der kan identificere dig som person.

Formålet med cookies på Ecoutures website:

Det er kun Ecouture der benytter oplysningerne. Tredjemand/kvinde (teknisk partner), har adgang til informationer i nødvendigt omfang for at kunne drive tjenesten.

Formålet med vores brug af cookies er:

  • Teknisk funktionalitet, så vi kan huske dine indstillinger.
  • Trafikmåling, til statistik så vi kan få overblik over hvordan websitet bruges, hvor mange der besøger vores site, hvor besøgene kommer fra (ex. sociale medier, google osv.), hvilke sider der besøges samt hvorfra i verden den besøgende kommer. Altsammen udelukkende for at gøre websitet så relevant som muligt for den besøgende. Ingen personlig information indsamles, der kan identificere en som person.

Google Analytics
Websitet bruger cookies fra Google Analytics til at måle og analysere trafikken på websitet, så vi kan levere en bedre oplevelse for brugeren. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her: http://tools.google.com/dlpage/gaoptout

Sådan sletter eller blokerer du for cookies
http://minecookies.org/cookiehandtering

15. Privatlivspolitik for personlige oplysninger

Hvad er personlige oplysninger?

Personlige oplysninger er information om dig som person. Almindelige personlige oplysninger, som Ecouture opbevarer, er for eksempel dit navn, din adresse, din mail, dit telefonnummer mv. Vi opbevarer kun disse oplysninger om dig, hvis du har lagt en ordre på vores webshop (ecouture.dk), eller givet samtykke til, at vi må sende dig service mails og nyhedsbreve.

Ecoutures opbevaring af dine personlige oplysninger

Vi opbevarer personlige oplysninger sikkert og fortroligt. Det er kun få – og udelukkende – relevante medarbejdere, der har har adgang til dine oplysninger, hvis du fx. har tilmeldt dig vores nyhedsbrev eller foretaget et køb online. Du kan altid framelde dig vores nyhedsbreve og service mails og dermed få slettet dine oplysninger i vores mailsystem Mailchimp.

Du kan til enhver tid bede os om at få indsig i, hvilke oplysninger vi har på dig og/eller få disse slettet fra vores systemer. Jf. lovgivning på dette område kan vi dog ikke slette dine oplysninger fra vores regnskaber, da disse skal opbevares i 5 år. Du skal regne med, at det kan tage os op til 7 arbejdsdage at frembringe et dokument med dine personlige oplysninger hos os – alt efter hvor travlt vi har.

Vi videregiver dele af dine person- og handelsoplysninger til tredjeparter, der er relevante for Ecouture med henblik på vores markedsføring på nettet samt serviceydelser. Der er tale om Mailchimp, Webshipr, Google og Facebook. Mailchimp bruger vi til at sende nyhedsmail og servicemails fra. Webshipr bruger vi til forsendelse af ordrer bestilt på webshoppen. Google Analytics og Facebook pixels bruger vi til at måle trafik og dine handlinger på webshoppen.

Vi sælger aldrig dine personoplysninger til tredjepart.

Hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på: shop@ecouture.dk

 

Vi er medlem af FDIH, og det er en fordel for dig! Klik her og se mere.

FDIH er Foreningen for Dansk Internet Handel, som er en interesseorganisation for virksomheder, der forretningsmæssigt bruger internettet og andre digitale kanaler.

Vi er medlem af FDIH for at blive inspireret og udforderet på vores forretning i både egen og din interesse. FDIHs konferencer og seminarer sikrer, at vi hele tiden er up-to-date med lovgivningen og udviklingen på internettet, så du får den bedste oplevelse på vores site

Ecouture kom blandt Top3 i FDIH E-handelsprisen 2012.
Klik her og se mere.