Slået op d.

Kom med til premiere på filmen: Made in Bangladesh

I forbindelse med filmfestivallen CPH PIX har filmen Made in Bangladesh dansk premiere i Grand Teatret, København d. 14. november. Det er en varm og farverig film, der følger en 23-årig kvindelig beklædningarbejders kamp for at stå fast på værd og rettigheder i en industri, der igen og igen udnytter og underbetaler sine syersker. På selve premiereaftenen kan du – efter filmvisningen – finde Ecoutures desginer, Johanne Helger Lund, i en paneldebat med instruktøren Rubaiyat Hossain, fagforeningslederen (hvis liv filmen er baseret på) Daliya Akhtar og Tim Wythe fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Vind 2 billetter til premieren på Made in Bangladesh

Ecouture har fået 2 ekstra billetter til premieren i København, som vi gerne vil udlodde til en af jer skønne Ecouture ladies. Hvis du gerne vil være med i lodtrækningen, skal du skrive en kommentar her nederst i kommentarfeltet til blogposten, hvor du skriver et par ord om, hvorfor du gerne vil ind og se filmen. Vi finder en vinder i løbet af weekenden.

Du kan se filmens trailer herunder og købe billetter til premieren her. Filmen har biografpremiere d. 28. november. Det er dagen før Black Friday, hvilket sikkert ikke er tilfældigt. Vi håber, at rigtig mange af jer vil tage ind og se denne ekstremt vigtige film!

Slået op d.

Copenhagen Jazz Festival

Forelsket i København, især under Copenhagen Jazz Festival !

Vores by er jo fantastisk! Med alle dens smukke, historiske facetter, hyggelige udecaféer, aktiviteter og mange cykler i gadebilledet. Her om sommeren og især lige nu, hvor der er Copenhagen Jazz festival, springer den ud som en vild blomst.

Selv fik jeg jazz i sutteflasken som spæd. Faktisk både jazz og kjoler, da jeg er datter af skuespiller Anne Marie Helger og jazzmusiker og guitarist Carsten Lund, som har spillet med bl.a. Poul Dissing og Nulle og Verdensorkesteret. Så ja, jeg ELSKER jazz ❥ Så meget, at jeg i nogle år alvorligt overvejede musikken som levevej.  Men jeg måtte erkende, at jeg er for genert. Så det blev kostumer, design og kjoler, der endte med at vinde mit hjerte.

Hvis du har lyst til at høre en lille snas med mig, der synger, får du her en sang fra en lille, superhemmelig CD, jeg engang indspillede sammen med min kære far: Hush Now som MP3 fil.rtfd

Jeg har dedikeret to kjoler til jazzsangerinder. Den ene for maaange år siden. Den hedder simpelthen Jazz. Den anden hedder Billie (Holiday) kan forudbestilles her: Og kommer snart igen på webshoppen.

P8 Jazz

Tænk, at man har valgt at lukke P8 Jazz. Det første, jeg gør om morgenen, er at tænde for P8 Jazz. Det sidste, jeg gør om aftenen, er at slukke for P8 Jazz. Så efter nytår, når DR lukker kanalen, er jeg en jazzelskende, kulturelt fortabt dansker uden holdepunkt. Hvordan skal jeg finde alt det nye og de helt unge jazzmusikere, som pibler ud fra konservatoriet hvert eneste år, når jeg ikke har nogle dygtige radioværter til at researche for mig mere? Ja, så ved jeg jo godt, at jeg kommer til at ty til den nemme løsning, nemlig at slide min egen spilleliste ned med dem, jeg allerede kender og ved, jeg kan li’, ned til sokkeholderne.

Niels Christian Cederberg på totalt cool, 100% økologisk og bæredygtig jazzfestival-radioreportage, direkte fra bagsædet af en cykeltaxa.

Forleden var jeg til “Fatman Forever” i Kongens Have. En helt vidunderlig koncert i en stolt have, fyldt til randen med jazzelskende mennesker i alle aldre og med lots of love. Alle skulle vi være flyttet sammen med Tykmesteren, og nu sad vi så der – jazzelskere uden noget sted at gå hen.

Her i Kongens Have mødte jeg en af de skønne radioværter, Niels Christian Cederberg fra P8 Jazz. Jeg spurgte ham, som så mange andre konstant gør: “Er der virkelig ikke noget, man kan gøre for P8 Jazz?” Han trak lettere opgivende på skuldrene og svarede: “Tjaa du kan jo skrive og brokke dig til Kulturstyrelsen og DR‘s ledelse.” Så det har jeg gjort √
1. Hvis du vil hjælpe, kan du melde dig ind i vores Jazzradioens besfrielsesfront FB gruppe

2. Her er mit klagebrev (Blot som inspiration til, hvordan sådan et brev kunne se ud) hvis du vil skrive og brokke dig til Kulturstyrelsen og DR‘s ledelse.

At lukke P8 Jazz, er en kulturel katastrofe!
Til nytår, når DR lukker kanalen, er jeg en af de mange jazzelskende, kulturelt fortabt dansker uden holdepunkt.
Hvordan skal vi så finde alt det nye og de helt unge jazzmusikere, som pibler ud fra konservatoriet hvert eneste år, når vi ikke har nogle dygtige radioværter til at researche for os mere? Ja, så ved vi jo godt, at man kommer til at ty til den nemme løsning, nemlig at slide Spotify og egen spilleliste ned med dem, man allerede kender og ved, man kan lide.
At regeringen og DR’s ledelse har valgt at skrue ned for jazzen i Danmark ved at lukke P8 Jazz virker helt paradoksalt i en tid, hvor jazzen lever vildere, bedre og mere bredspektret end nogen sinde. Den samler jazzelskende mennesker i alle aldre. Det viser både de mange jazzudgivelser de seneste år, og antallet af deltager under Cph Jazz festival, der hyldede jazzen i al dens mangfoldighed af musikere, spillesteder, organisationer og branchefolk fra hele landet.


Jazzen er en meget vigtig kulturgenre for Danmark, med en efterhånden lang tradition.
Derfor vil jeg venligst bede jer gentænke en ny eller beholde den eksisterende jazzradio for danskerne. I stedet for at amputere kulturen til en mainstream middelvej.
Mvh Johanne Helger Lund

 

JazzLakrids-piwhyggelig lytterguide #JazzWorkShop sammen med en barndomsven, radio- og vejrvært  Christian Cherry.

Jazzquiz – hvilken jazztype er du?

  1. Ham, der aldrig hører jazz. Og skal hjælpes af P8 Jazz.
  2. Hende, der hører P8 en gang imellem.
  3. Eller jazz-stereotypen. Hmmm… Det er nok mig.
Jazz3Jazzquiz med en barndomsven, radio- og vejrvært Christian Cherry.

 

 

Hop i en fin kjole, tag ud at høre lidt jazz derude… Og vil du ikke godt hjælpe mig med at få en jazzradio tilbage…

Go´ sommer
Kh Johanne

Slået op d.

Storm&Müller x Ecouture

Et stenkast fra Ecoutures kjolesalon - på adressen Naboløs 4 - ligger der en fantastisk, lille oase, hvor du finder de smukkeste designermøbler. Kvinderne bag er designduen Storm&Müller; Susanne Storm og Laura Allen Müller, der, foruden at være møbeldesignere, også er kendt fra de skrå brædder og det hvide lærred. Vi har længe savlet over alt deres lækre interiør. Derfor besluttede vi os for at besøge dem en eftermiddag i maj til en snak om at drive designbiks og en lille hyggelig fotosession.

Beton, knofedt og kvindepower

I 2017 lancerede Storm&Müller deres første møbelserie, der består af et spisebord og tilhørende bænk. Bord- og bænkepladerne er støbt i indfarvet fiberbeton, som bliver leveret helstøbt til Susanne og Laura, der derefter tager sig kærligt af dem. Pladerne laves i syv underskønne farver, der er udviklet helt specielt til Storm&Müller. Du kan få et lille glimt af flere af farverne på de forskellige billeder fra photo shootet. Stellet, som betonpladerne står på, er af jern, og de bliver ligeledes efterbehandlet i Susanne og Lauras værksted.

Det nyeste design i serien er et fuldstændigt uimodståeligt udekøkken i samme materialer som bordene og bænkene. Det er simpelthen så flot med sit rå look, der møder de lækre messingelementer. Hvis ikke det var fordi, at køkkenet er alt for stort til at gemme under frakken, havde vi hver smuglet et udekøkken med hjem.

Susanne og Laura er de vildeste ’jeg gør det selv-powerkvinder’. De slæber konstant rundt på de store betonplader, og det er ikke sjældent set, at de har en boremaskine med i håndtasken, når der skal handles ind i Netto på vej hjem fra arbejde. I deres charmerende, gule baggård har de lejet sig ind i en gammel stald, som de har indrettet deres værksted i. Her får betonpladerne en ordentlig omgang med slibemaskinen, inden de skal have efterbehandling, så de er klar til at modstå vind og vejr.

Sideløbende med den fælles møbelbusiness har de hver især deres egen virksomhed. Laura laver cool og unik keramik, som hun også sælger i Naboløs 4. Susanne er indehaver af vintage-designvirksomheden 'Relove', hvor du kan få fingre i de fedeste 50'er-stole og vintagelamper, som hun har pustet nyt liv i. Du finder både stole og lamper i Storm&Müllers biks og på relove.dk.

Besøg Storm&Müllers Art Space

Du skal gøre dig selv den tjeneste at stikke hovedet ind forbi Storm&Müller, hvis du er i Gammel Strand-kvarteret. Du kan jo kombinere det med et besøg i vores kjolesalon, der ligger et minut derfra. Se deres kontaktinformationer og besøg deres hjemmeside her. Du kan også følge dem her på Instagram.

Tusind tak til Susanne og Laura for at vi måtte besøge deres skønne åndehul midt i byen og smide dem i et par Ecouturekjoler til photo shootet! På billederne ses følgende designs fra Ecouture.

Susanne: Gul Leonorakjole, oliven Twistkjole og lilla Jeanettkjole.

Laura: Huddakjole med Simonajakken over, Florakjole og Gul Claudiakjole.

Slået op d.

Johannes nytårstale – Velkommen 2019

Farvel og tak! 2018 – et SUPERdejligt, arbejdsomt og kreativt år for mit og Ecoutures vedkommende.

Atter en gang hoppede jeg lettere beruset, optimistisk og håbefuld ind i det nye år i selskab med (noget af) min elskede familie og gode, kloge, søde venner. Sammen skålede vi 2019 ind…

Året, der gik:

Mine børn: Er så store nu! I 2018 fyldte min ældste milleniumsøn nemlig 18 år – og det betyder, at han ikke længere er sammen med os “gamleones” nytårsaften. Han fik lov til selv at holde fest, så vi havde lovet ikke at komme spor tidligt hjem:) Heldigvis havde vi stadig “den lille” (en lang lømmel på 15 år) i vores selskab. Men mon ikke det også er ved at være sidste år, han gider os. I hvert fald har han besluttet sig for, at han gerne vil på Smededal efterskole efter sommerferien. Warks! Det bliver godt nok meget underligt – og stille! En helt ny hverdag er på vej for os. Og nu vi er inde på forandring…

Klimaforandring: Ja, den er begyndt at give lyd fra sig, må man nok sige. Sikke´n sommer!!! Og så var det året, hvor jeg blev til en storm! Selvom stormen Johanne var noget fesen, er jeg stolt af, at den tilsyneladende alligevel fik formået at vende vejret permanent tilbage til normaltilstand. Nu kunne vores del af kloden ikke tåle mere hedebølge og tørke.

2018 var også året, hvor den verdenskendte klimaforsker Jason Box informerede os om, at indlandsisen er dødsdømt, uanset hvad vi gør. Farvel og tak for alt, Grønland. Så nu kan vi vist alle sammen blive enige om, at miljøet er og bliver det vigtigste, vi skal tage os af, hvis vores børn skal have et sted at leve. Min mindste søn (ham, som går i 9. klasse) var til klima-demo for nylig. Den handlede om, at de unge ikke gider uddanne sig, hvis det hele alligevel kan være lige meget! 😳

Arbejde: Så ja, der ér – og har været meget at se til. Et ganske arbejdsomt år i det lille verdensfirma Ecouture. Heldigvis har der også været tid og energi til nye, spændende og kreative tiltag. Et af dem var…

Ecoutures nye vinduesudstilling. Hvis du kommer ind forbi Strædet, kan du p.t. se mine pop-up-scenografiske vinduesudstillinger på gadeplan. Det er en stille kærlighedserklæring til naturen, årstiderne og nå ja, selvfølgelig kjoler med fokus på, at det ikke er lige meget, hvordan og i hvad vi klæder os!

Design: Der er blevet plads til en del kreativitet i løbet af året, blandt andet i form af en masse nye designs og kjoler. En af de fine, nye kjoler, der kom i land i 2018, var Leonora-kjolen, som er opstået i samarbejde med den skønne, danske forfatter og foredragsholder Leonora Christina SkovJeg elsker at samarbejde på den måde!

Måske fordi jeg oprindeligt er kostumedesigner, kan jeg bedst lide at arbejde på nye designs, som har en “grund” til at blive skabt. Meget gerne i anledning af noget kunst og kultur og allerhelst i samarbejde med nogen. Det er SÅ fedt at skabe noget sammen med andre, og Leonora og jeg havde en virkelig god og hyggelig arbejdsproces. Vi har samme forkærlighed for de feminine snit og små, delikate detaljer samt ikke mindst funktionalitet, og jeg synes selv det blev en fantastisk flot kjole, vi  fik skabt, syet af det fineste glitterbomuld og foret med skønne prikker. Håber, I også kan lide den. Læs mere her.

 

Talk: Har kæmpe grineren over dette her billede!
For én ting er, at jeg brænder for min sag – og er meget stolt over at NGO’en Fashion Revolution Denmark inviterede mig til at være en af aftenens talere, til en fin talk-event , hvor de satte fokus på, hvor vores tøj kommer fra – dem, der producerer det, og måden, det bliver til på. Det vil jeg jo altid gerne snakke om! En anden ting – SUPER fedt der kom så mange, som ville vide mere…


Nuvel – men Hahaha! SE lige en prædikant af rang!
Jo det er skam vigtigt! Og du kan heldigvis godt se, de ting er står på min slide! Det er 5 GRØNNE links til dig, hvis du vil med i TheGreenRevolution… 🌍👗♻️✊🏼 Og så får du også lige et link til vores bloginlæg: 4 dokumentarfilm, der tager dig bagom modebranchens glamourøse facade.

Rejser: Men undskyld! For ingen er fejlfri, og i 2018 har jeg rejst for meget. Elsker at rejse, men den ekstremt dårlige samvittighed over at flyve er ikke længere noget, man bare kan skyde hen, når man godt ved lidt om, hvordan det står til med miljøet. På den anden side er det jo også vigtigt at se verden for at forstå den, hvis man vil lave om på ting. Og hvis man, som mig, ikke tror på, at alle mennesker kommer til at gå offline, flytte ud i skoven, blive 100% selvforsynende, kompostere, holde op med at bruge biler og flyvemaskiner og give afkald på at rejse, ja, så må vi i stedet tale om, hvordan vi fremadrettet kan rejse, leve og være turister på en mere bæredygtig måde. I min familie er vi oven i købet ramt af, at søskende, tanter  og fætre og kusiner bor spredt ud over hele Europa, så det der med bare at blive hjemme duer desværre ikke helt, hvis vi gerne vil ses. Jeg sætter min lid til, at rejseskaberne snart kommer op med en meget mere miljøvenlig måde at rejse på.

I år var det min +søsters tur til at få besøg på Mallorca. Vi havde aldrig før været der og røg helt på halen i næsegrus beundring over, over hvor smuk en ø det er! Man må bare bøje sig i støvet og elske Moder Jord! #LoveMotherearth

Find Helger:)

Vi var også på en meget længe planlagt rejse til New York, i anledning af noget med en rund fødselsdag, sammen med vores skønne drenge. FANtastic trip! Jeg havde aldrig før sat mine ben i USA – og jeg ved nu en lille smule mere om, hvad USA og New York er for et par størrelser. (Men midt i min gode udsigt og det klare udsyn tonede samtidig en stor, uoverskuelig opgave frem… For når man kommer ud og ser, hvordan folk lever (eller overlever) og agerer, så føles opgaven med at få rettet op på miljøet temmelig uoverskuelig! Pludselig synes der at være meget, meget lang vej hjem…)

Jeg fik også et dejligt gensyn med “min” gamle by Barcelona💃🏼 hvor jeg for 20 år siden boede for at studere og afslutte min designuddannelse. Denne gang var jeg i byen både for at arbejde og besøge gamle venner. Jeg boede hos en god veninde i Barceloneta og legede måske lidt, at det var min lejlighed:) At komme tilbage er lidt ligesom at møde en god, gammel ven. Man begynder lige nøjagtig der, hvor man slap. Får opfrisket minder, der lå hengemt på samme harddisk som sproget. Et fedt trip down memory lane. Fik også besøgt min gamle roomie Benedikte i hendes fine lille tapasbar El Bitxo🍷❤️💋 Og drak lidt for meget vin✔️

Desuden var der selvfølgelig alle vores små ture til Bornholm, hvor vi har boet i syv år, og som jeg savner og ELSKER at besøge så ofte som muligt, sammen med familien og søde venner.Vinter & sommer…

For eksempel har der allerede været en del “gør-det-selv-damer-Bornholmer-weekender” i min søde, gamle kostumekollega og venindes nye hus. Det er her, hvor spartelmasse og Cava går hånd i hånd. (Og jeps, det er selv samme veninde, som har hjulpet mig med vinduesudstillinger. What goes around comes around…)

Postkort fra Team Silver Boots’ GørDetSelvWeekend. Stiger er OP-reklamerede, når kostumierdamer skal male loft, men ikke er helt høje nok:)

Farvel og tak til 2018. God morgen og rigtig hjerteligt VELKOMMEN 2019

Begynder altid den første dag i det nye år med at skrive mine nytårsforsætter og ønsker. I 2019 går vi te´dn – for kloden, for klimaet, for fællesskabet, for freden og ikke mindst for kærligheden.

Fem af mine nytårsønsker for 2019:

Miljø: Jeg er jo allerede blevet enige om, at vores største udfordring er og bliver miljøet!  Og jo – jeg mister også modet i en afgrundsdyb verdenssmerte nogle gange ved tanken om, at universets milliarder af års udvikling er endt med dette: En kultur, hvor vi falder om med stress for at få råd til alt det, der undergraver vores eget, vores børns og mange andre arters livsgrundlag…  Men det KAN altså bare ikke nytte noget at give op eller lade stå til. Desuden giver det livet mening at have noget at kæmpe for og tro på. 
Så både mit, men også dit, kære læsers, ved gud vigtigste nytårsforsæt SKAL selvfølgelig være at gøre en kæmpe stor indsats for at omstille os til et nyt liv, hvor vi passer godt på moder jordkuglesen! For hvis vi ikke har en moder-jordkuglesen at bo på, kan alle andre kampe, man måtte have, jo være lige meget!
Selvfølgelig er gigantiske investeringer i både naturvidenskab og teknologi grundlæggende nødvendige for, at vi har en chance for at få omlagt samfundet, så vi kan tilpasse os de forandrede livsvilkår, som klimaforandringerne vil medføre. 

Men du og jeg, vi skal også gøre noget. Sammen, som hverdagsaktivister, skal vi ændre verden nedefra og gøre vores lille, kære planet til et venligere, mere opmuntrende og grønnere sted at være for os og de næste generationer. 

Her har du et link til en god hjemmeside med guider, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang lige nu: Grøn forskel. Og skriv endelig dine bud, på nye gode grønne livstilsvaner, vi andre også kan bruge – her i en kommentar.  ↓

Jeg begynder med mig selv. Først og fremmest med en erkendelse af situationens alvor! Dernæst gribe i egen barm og åbne øjnene for nødvendigheden af at ændre min livsstil markant! 
 
1. Jeg vil knokle videre med at dryppe dråber i havet for at skabe en bedre klimapolitik i min egen branche. Tekstilindustien har et meget stort arbejde foran sig, og jeg vil hjælpe alt, hvad jeg kan, med at vende den supertanker.
Nu, da jeg får mere tid, er min plan at arbejde endnu mere derud af i håb om at Ecouture kan klare sig og vise nye veje.
 
2. En anden ting, hvor jeg allerede er godt i gang, er at erstatte kød og mælkeprodukter med grønt. Kødproduktionen er mildest talt ikke er særligt bæredygtig, så jo flere grøntsager på bordet, desto bedre – og køb øko. Det er i hvert fald den rigtige vej…

Det går rigtig stærkt for mig, når jeg først er i gang, selvom det er en proces, når man ikke er alene om at bestemme i en familie, bestående kun af hankønsvæsner. I vores familie er det nemlig mændene, der er gourmetører. Men jeg har spurgt dem, om de vil være med, og jeg tror, det lykkes. Jeg fører i hvert fald gerne an…

3. Av! Og så var der den med rejserne. Man kan sige, at “heldigvis” har vi ikke rigtig råd til at rejse i år, da alle penge skal gå til en efterskole. Så det bliver nok Bornholm 💚

Valg: Uha! Jeg er meget nervøs over det valg, vi står overfor. Jeg ved slet ikke, hvad jeg tør ønske her, men mit call to action må selvfølgelig handle om at STEMME GRØNT! Skulptur i Berlin, af Issac Cordal: “Verdens lederes diskuterer global opvarmning”

Fælleskab: Vi skal dele meget mere. I det hele taget: Væk med ego og ind med mere ansvar for hinanden, venner og fællesskabet. Man kunne jo håbe, at vi ved fælles indsats genfinder os selv som en del af naturen. Som EN hel, samlet klode, hvor man ikke har tid til at bekæmpe hinanden, men i stedet hjælpes ad for at rette op på vores allesammens hjem. Vi må begynde at fortælle de motiverende historier, der kan give os nye visioner for, hvad det gode liv er. Historier om nærhed, relationer og ansvar, fællesskab med både andre mennesker og naturen. Gevinsten, hvis det lykkes, er jo den største: At sikre vores børns og efterkommeres fremtid på en planet, fyldt med liv og mangfoldighed. Tiden er inde til forandring og et anderledes levet liv.
 

Fordybelse og kreativitet: Mere af det, meget mere af det. Nu, da ungerne smutter fra reden, og der bliver frigjort mere tid, vil jeg finde glæde og gåpåmod i den kreative proces. Selvfølgelig nye kjole-designs, men jeg vil også arbejde lidt mere med kostumer og haute couture i år. 

Krop og sjæl: Sidst, men ikke mindst, har jeg tænkt mig at opmuntre mig selv og min tro følgesvend kroppen ved at bruge en masse dejlige timer på os selv til spinning og yoga… Nok især her gennem de kolde, mørke vintermåneder. Fascinerende, hvilken effekt sporten har på os selvstændige, stressede flimmer-gøjser!

Og midt i det hele vil jeg huske at leve, danse og nyde livet…

Man skal også huske, at klæde sig fint på, gå ud i tusmørket, og balancere på havnefronten! Foto: Peter Mark. 

 

Danse JA – fik jeg nævnt danse!

*☆Med ønsket om et godt nytår, folks☆* 2019, bring it on…

Johanne

 

 

Slået op d.

Fashion Revolution Week: Mere gennemsigtighed i modebranchen

23.-29. april 2018

Ugen hvor du, vi og millioner af andre mennesker opfordres til at spørge brandsene “who made my clothes” og kræve større gennemsigtighed i modebranchen. Bruge din stemme sammen med Johanne og Camilla. Vend vrangen ud på tøjet, vis dit label og stil spørgsmålet #whomademyclothes 

Fashion Revolution Week

Fashion Revolution er en global bevægelse, der ønsker mere transparens, bæredygtighed og etik i modebranchen. Den globale modeindustri er ugennemsigtigt, udnyttende og miljøskadelig, og der er et desperat behov for revolutionær forandring, så vores tøj ikke bliver produceret på bekostning af mennesker eller vores planet.

Fashion Revolution Week er en global kampagne, som holdes hvert år i april i forbindelse med årsdagen for Rana Plaza-fabrikkens kollaps 24. april 2013, hvor 1.138 mennesker blev dræbt og mange flere såret. Den dag, hvor Fashion Revolution blev født.

I løbet af ugen opfordres du og millioner af andre mennesker til at stille spørgsmålet “who made my clothes?” I spørgsmålet ligger et krav om større gennemsigtighed og dermed mere etik og ansvarlighed i modebranchen over for både arbejdere og miljø. Mærker og producenter opfordres til at svare med hashtagget #imadeyourclothes og demonstrere gennemsigtighed i deres forsyningskæde. Del på FB, Twitter og Instagram:

Formålet er at forene modebranchen og antænde en revolutionær vilje til radikalt at ændre den måde, vores tøj bliver indkøbt, produceret og købt på, så det bliver mere sikkert, rent og retfærdigt.

Kom med os i biffen

Fashion Revolution Denmark arrangerer både et SWAP MARKED i København med masser af lækkert tøj, du kan bytte dig til (og hvortil bla. Ecouture har doneret lidt tøj), og en filmfremvisning af dokumentarfilmen RiverBlue, ligeledes i København. Her finder du information om dato og link til billetkøb.

RiverBlue handler om modeindustriens ødelæggende konsekvenser for jordens miljø og mennesker. Heldigvis kommer den også med bud på modebrands, som tager ansvar for problematikken, så man kan beholde håbet om en mere bæredygtig fremtid… 
Fortvivl ikke, hvis du bor langt fra København. For du kan også se RiverBlue online (det koster kun ca. en flad 43,-las). 
Under alle omstændigheder vil vi bede dig se den film; ALLE burde se den!
Håber, vi ses…
De kærligste hilsner Team Ecouture
Ecouture & Camilla Bendix

Slået op d.

Johannes nytårstale – Velkommen 2018

Farvel og tak! 2017 – Et SUPERgodt, arbejdsomt og kreativt år for mit og Ecoutures vedkommende.

Atter en gang trådte jeg ud af stiletterne og op på stolen for kl. 00:00 at hoppe optimistisk og håbefuld ind i det nye år i selskab med (noget af) min elskede familie og gode, kloge, søde venner. Sammen skålede vi 2018 ind…

I 2018 fylder min ældste millenniumsøn 18 år – og det var første gang nogensinde i år, at han ikke var sammen med os nytårsaften. Lidt underligt alligevel!

Tegning af Maren Uthaug, kvinden bag Marens Blog

Året, der gik:

Mine børn: Er ved at være store nu… (begyndende tomrum).

Ferier: 2017 begyndte i Paris. Min svigermor fylde rundt og inviterede familien på en lille rejse. Så fik jeg alligevel oplevet min anden tur i Eiffeltårnet!

Foto: Peter Mark

Senere på året fik jeg heldigvis også et dejligt gensyn med “min” gamle by Barcelona, hvor jeg for præcis 20 år siden flyttede hen for at studere design og afslutte min design-uddannelse. At komme tilbage var lidt ligesom at møde en god, gammel ven. Man begynder lige nøjagtig der, hvor man slap. Får opfrisket minder, der lå hengemt på samme harddisk som sproget. Og det ligger der stadig alt sammen til ens store overraskelse. Et fedt trip down memory lane.

Læs også: Et gensyn med Barcelona.

Så var der selvfølgelig alle vores små ferier og lange weekender på Bornholm, hvor vi har boet i syv år, og som jeg derfor savner og ELSKER at besøge så ofte som muligt! Og sommeren var som sædvanlig en dejlig, kærkommen pause midt på året sammen med familien og søde venner.

En af de små ture, jeg fik til Bornholm, var Folkemøde 2017. Da jeg sad ved mit skrivebord en tilfældig grå hverdagsmorgen og åbnede min mailboks, tikkede der en invitation ind til at deltage i en debat på Folkemødet. Overskriften lød: Kan modeindustrien blive bæredygtig? Og hvem bærer ansvaret for en mere bæredygtig modeindustri: Er det forbrugeren, virksomheden eller en helt tredje?

Der fik jeg det ligesom dengang i skolen, når læreren spurgte om et eller andet, man godt kendte svaret på, med armen strakt helt oppe i luften. Her! Her – ta’ mig, ta’ mig… Det ved jeg nemlig godt! Så det vil jeg meget gerne svare på…

Læs også Folkemøde 2017 – Kan modeindustrien blive bæredygtig?Jeg vil i det hele taget altid meget gerne blande mig i debatten: Læs også: Ecouture har gæstet Grøn Snak.

Arbejde: Det har været et ganske arbejdsomt år i det lille verdensfirma – Ecouture.

IT faldet godt på plads sidste år. Så der blev frigjort mere tid og energi i løbet af 2017 til nye, spændende og kreative tiltag. Et af dem var…

Ecoutures nye størrelser. Dengang vores mormødre og farmødre var unge, var der ikke noget, der hed tøjstørrelse. Man gik ind til en skrædder, når man trængte til nyt tøj, og så fik man syet tøjet efter mål. Eller også syede man det selv eller fik nogen i familien til at gøre det. Men så kom masseproduktionen. Og med den blev der opfundet tøjstørrelser. Pludselig blev ens krop sat i kasser efter centimetermål, og man har siden skullet tage stilling til, hvilken (tøj)størrelse man bruger – eller er.

Som du måske har bemærket, har Ecouture  valgt at droppe disse meget hierarkiske tøjstørrelser. Vi valgte nemlig i 2017 at introducere nogle lidt anderledes størrelsesmærkater end dem, du finder hos de andre tøjbrands.

Velkommen til: Amazing, Beautiful, Marvelous, Lovely, Fantastic og Gorgeous! Læs også: Ecoutures nye størrelser.

Design: Der er heldigvis blevet plads til en del kreativitet i løbet af året, blandt andet i form af en masse nye designs og kjoler. En af de fine, nye kjoler, der kom i land i 2017, var Maren-kjolen, som er opstået i samarbejde med Maren Uthaug, kvinden bag Marens Blog. Samarbejdet har givet liv til denne skønne, elegante kjole i tre forskellige farver.

Læs også: Maren-kjolen er landet.

God morgen og rigtig hjerteligt VELKOMMEN 2018

Begynder altid den første dag i det nye år med at skrive mine nytårsforsætter og ønsker.

  • Fællesskab og familie: Nu, da ungerne så småt flyver fra reden, har jeg besluttet at se mine gode, nære veninder meget mere…
  • Kreativitet og fordybelse: Jeg håber og tror på, at der kommer endnu mere tid til kreativitet i 2018. Det er der jeg finder min glæde og gåpåmod… Både kjole-designs, men faktisk også gerne lidt flere kostumer, og haute couture ville jeg meget gerne arbejde med i år.
  • Miljøet er og forbliver min største kæphest! Så både mit, men også dit, kære læser, ved gud vigtigste ongoing forsæt SKAL selvfølgelig være at gøre en fornuftig indsats for at passe godt på moder jordkuglesen! For hvis vi ikke har en moder-jordkuglesen at bo på, kan alle andre kampe, man måtte have, jo være lige meget!

Nytårsønske for miljøet i 2018

Hmm… Men når man først begynder at tænke over det og måske sågar googler lidt om, hvordan det dog skal gå med miljøet, bliver man så uendelig ramt af håbløshed! *suk* Hvad kan vi overhovedet stille op med dette afgrundsdybe miljøkaos, vi står midt i?

Jeg forstår godt, at man mister modet ved tanken om, at universets milliarder af års udvikling er endt med dette: En kultur, hvor vi falder om med stress for at få råd til alt det, der undergraver vores eget, vores børns og mange andre arters livsgrundlag.

Selvfølgelig er gigantiske investeringer i både naturvidenskab og teknologi grundlæggende for, at vi har en chance for at få omlagt samfundet, så vi kan tilpasse os de forandrede livsvilkår, som klimaforandringerne vil medføre.

Tilslut dig “The Green Revolution”

Men jeg siger det lige igen! Du og jeg, vi kan også sagtens gøre noget. Tænk, hvis alle gør noget! Så meget vi kan i den hverdag, vi nu hver især har og ikke mindst i det erhverv, vi nu besidder… Lad os sammen, som hverdagsaktivister, ændre verden nedefra og gøre vores lille, kære planet til et venligere, mere opmuntrende og grønnere sted at være for os og de næste generationer!

Jeg begynder med mig selv. Først og fremmest med en erkendelse af situationens alvor! Dernæst gribe i egen barm og åbne øjnene for nødvendigheden af at ændre sin livsstil markant! Og det skal være NU! Vi er den sidste generation, der kan nå at ændre klimaforandringerne. Og det haster!

Det er sjovt! Ja, faktisk har jeg fundet ud af, at det giver mening med livet at have noget at kæmpe for og tro på. Det må være nogenlunde den følelse, man har som troende, tænker jeg som den galopperende ateist, jeg ellers er.

Og jeg håber, at det måske kan være anledningen til, at vi ved fælles indsats genfinder os selv som en del af naturen. Måske kan vi genforenes som EN hel, samlet klode, hvor man ikke har tid til at bekæmpe hinanden, men i stedet hjælpes ad for at rette op på vores allesammens hjem. Vi må begynde at fortælle de motiverende historier, der kan give os nye visioner om, hvad det gode liv er. Historier om nærhed, relationer og ansvar, fællesskab med både andre mennesker og naturen.

Præmien er STOR: At vi kan sikre vores børns og efterkommeres fremtid på en planet, fyldt med liv og mangfoldighed. Tiden er inde til forandring og et anderledes levet liv.

I sommer stod jeg i haven på Bornholm og lavede morgenyoga for at samle tankerne, inden jeg skulle sidde i debatpanel på Folkemødet. Fra min Triangle Pose så jeg igennem fingrene og lige ind i en smuk trækrone: “Godmorgen, lille træ – i dag skal jeg ud at tale din sag”. Men da jeg kom til den anden side og vendte rundt, så jeg igennem fingrene og lige ind i en ny, smuk trækrone, kom jeg til at tænke: “Godmorgen, lille træ – i dag skal jeg ud og tale din sag. Eller, nårh nej, VORES sag!” For alting her på kloden hænger jo sammen.

Her har du et link til en god hjemmeside med guider, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang lige nu: Grøn forskel.

*☆Godt nytår, folks☆* 2018, bring it on…

It takes tree to tango

Johanne

Slået op d.

Kvindernes Kampdag og søstersolidaritet

Glædelig Kvindernes Kampdag!

Som altid på Kvindernes Kampdag d. 8. marts sætter jeg fokus på søstersolidaritet med ønsket om en stærk International Women’s Day – ladies ❥ For i mine ører klinger feminint så smukt! Det, de feminine værdier står for, er mindst lige så vigtigt som de mandlige værdier, og dét, synes jeg, man skal være meget stolt af at værne om og repræsentere.Nu, da USA har smidt deres allerondeste Trumpkort, hvad skal der så lige ske med miljøet? Det bliver DØD”spændende” at følge med i…  Ja, for ikke at tale om kvinderettigheder! Heldigvis er vi da mange, som undres højlydt. Og selvom jeg har lovet mig selv ikke at dele et eneste opslag af eller med ham – jeg vil ikke engang nævne navnet, han skal ikke få noget som helst talerør herfra, ikke på min blog! – så er jeg alligevel kæmpe fan af den helt hotte, nye trend ‘pussyhatten’

Pink is the new strong color!

Jeg har længe ærgret mig over, at der er nogen, som har fundet på fænomenet “pigefarver”. Hvor er det dog irriterende! Jeg vil da ikke gå i pink, lilla og lyserød, selvom jeg ELSKER de farver, når de her i vesten betragtes som tøsede pigefarver? Æv! Nå, men det er heldigvis slut nu. For jeg skal lige love for, at pink har fået en ny lyd!

Dagen efter, at USA officielt indsatte den nye såkaldte præsident, var tusindvis af amerikanske kvinder på gaden, iklædt den lyserøde ‘pussyhat’ (en hjemmehæklet/strikket hat med katteører) i den amerikanske hovedstad Washington D.C.

Denne pink demonstration (kaldet Women’s March) var en protestdemonstration med historiske rødder, der imidlertid har fået en ny dimension i kølvandet på de grove og nedladende bemærkninger om kvinder. Formålet med de lyserøde huer var at skabe et pink hav for at give demonstrationen en stærk identitet og et twist af humor med en let forståelig visuel henvisning til den Tumpede pussy-kommentar og samtidig give kvinder over hele verden mulighed for at vise deres støtte.

I anledning af den internationale Kvindernes Kampdag i dag 8. marts opfordrer Pussyhat projectet atter alle til at lave en pussyhat og vise deres bidrag og sympati for kvindekampen og kvindesagen.

Det er en god ide. Hvis ikke Kvindernes Kampdag er dagen til at gå med pussyhat, så ved jeg snart ikke. Så sådan en har jeg lige lynkreeret til lejligheden√  I dag vil jeg tænke på mine formødre og min mor. Takke dem for alt det, JEG har, og som jeg tuller rundt og tager for givet. Beundre deres mod og kampånd! Tak, mor!

Kvindernes kampdag ecouture pussy hat
Her er Mor og Datter i skøn, femiflektrisk forening. Rede til at møde 8. marts, kvindernes kampdag, i ens bæredygtige Ecouturefrakker og de slagkraftige anti-trumpede pussy-potente huer.

Faktisk har jeg syet et par ekstra…

Onsdag d. 8.marts kl. 14-17  sidder Helger og datter inde i kjolesalonen (Læderstræde 5, 1201 Kbh K.) og sludrer om kvindekampen og kvindesagen. De første ti, der kommer forbi på vej ud til diverse 8. martsarrangementer, kan få en mor/datter-kvindekrammer og en Ecouture Pussyhue lige på hovedet ganske gratis!

Og så er det ellers på gaden og vise vores sympati for kvindesagen

For potente pussyhuer til trods er kvindekamp ikke for sjov. Vi skal huske at værne om det, vi har, og bruge vores stemme der, hvor vi kan, til at hjælpe vores medsøstre rundt om i verden. Alle dem, som virkelig kæmper… Dem, som stadig ikke har stemmeret. Og dem, der får bank derhjemme og knokler for vildt på arbejdet og får ALT for lidt løn! Hver tredje kvinde i verden har været udsat for fysisk eller sexuel vold fra deres partner! 70% af verdens fattigste er kvinder. Kvinder klarer to tredjedele af verdens arbejdstimer, men tjener kun 10% af den løn, der udbetales. Og to tredjedele af verdens analfabeter er kvinder.

Så der ER altså god grund til at fokusere særligt på kvinders rettigheder, roller og muligheder, og dem, der er stærke nok, har pligt til at tale deres sag, som ikke selv kan! Vi skal huske på, hvor porøst det hele er. Det tager meget kortere tid at rive noget ned end at bygge det op!

Og så er der det med tøjindustrien

Beklædningsindustrien beskæftiger i Danmark 10.000 og på verdensplan 75 millioner mennesker.

Ja, fedt! Men hører det ikke hjemme i en anden blogpost, hvad har det med ligestilling og kvindernes kampdag at gøre,  Johanne? Jo, en hel del, faktisk, med udgangspunkt det hårde faktum, at 75% af arbejderne på verdensplan i mode- og tekstilbranchen er kvinder, og at utrolig mange af dem arbejder under umenneskelige forhold. Til gengæld får de næsten ikke noget for det.

For de fleste af disse kvinder betyder jobbet overlevelse og håb om en bedre tilværelse. Derfor giver det sig selv, at der skal være sikre arbejdsforhold og juridisk sikkerhed. Men det er der jo som bekendt ikke. Hvorfor?

Fordi den globale tøj- og tekstilindustri er totalt uafhængig af geografi. Tøjfirmaerne flytter produktionen rundt efter behov, og det skaber en situation, hvor tøjproducerende lande kæmper mod hinanden for at tiltrække arbejdspladser. Dette er blevet kaldt et kapløb mod bunden, fordi man ikke konkurrerer om, hvem der kan producere det bedste, men det billigste  med færrest forhindringer og begrænsninger. Begrænsninger? Ja, altså ting som sikkerhed på arbejdspladsen, løn under barsel, mindsteløn, sågar betaling for strøm og vand. Så hvis tøjet produceres uden den slags begrænsninger, koster det dyrt for arbejderne, men det giver en bedre fortjeneste til producenten – og billigere tøj til forbrugerne… Altså os.

Hvis vi mødte disse arbejdere ansigt til ansigt, ville vi aldrig kunne bære, at det er sandheden, så vi lukker øjne og ører og undgår at tænke på, at der sidder kvinder og producerer det tøj, som du og jeg bruger, under umenneskelige forhold. “Det er moderne slaveri”, og vi hjælper med at holde hjulene i gang, forureningen kørende og kvinderne fast med vores forbrug

 

Som designer har jeg selvsagt et stort ansvar, men det har du også. Vi har alle et ansvar! Så her er faktisk et sted, hvor enhver købedygtig, vestlig kvinde kan gøre en forskel! Det kræver hårdt arbejde og omtanke at mindske de miljømæssige og menneskelige fodspor, som modeindustrien afsætter, men vi kan gøre det sammen. Der skal opnås lige rettigheder for kvinder for at sikre en bæredygtig fremtid…

Og for at slutte cirklen der – ved miljøet og en bæredygtig fremtid. Ja tak  Mr. præsident – det vil vi gerne have√   For det kan jo være DØD ligemeget med ALLE vores kampe, hvis der alligevel ikke er nogen fru moderjodkuglesen at bo på mere!

 

Så i anledning af kvindernes kampdag vil jeg atter bruge min stemme til at ønske alle mine medsøstre mulighed for større hensigt, opsigt og udsigt – kom nu, for f…. We Can Do It!

Kærlig hilsen Johanne Helger Lund

Slået op d.

Bilfri søndag

Fantastisk kridtfestevent!

I anledning af Bilfri søndag, forvandles centrale gader atter til et levende byrum uden biler. Dronning Louises Bro transformeres til et socialt kunstværk gennem gratis kridt og tusindvis af glade, legende mennesker.

Sidste år deltog jeg, da københavnerne kridtede banen op i mit hood. For denne søndag i skulle hele 1,3 kilometer vejbane (svarende til ca. 10.000 kvadratmeter) omdannes til et enormt kridtmaleri, det største nogensinde produceret! Intet mindre end et verdensrekordforsøg. Og hvor ellers, end i den allertættest befolkede bydel i Danmark:))) Hele Nørrebrogade afspærret fra Dronning Louises Bro og helt til Nørrebros Runddel fra kl. 12-22. Musik, solsortesang, madboder og gratis kridt i imponerende mængder blev stillet til rådighed…

Kridtmaleri Nørrebrogade 2015 – Foto Peter Mark

Og vi gør det igen i 2016

Jeg glæder mig til i år, hvor vi gør det igen…

Jeg er X-bilist. Vi solgte vores bil da vi flyttede fra Bornholm tilbage til København for 6 år siden. Det er næsten lige så slemt (helligt) som at være X-ryger:) Jeg synes faktisk bare ALLE Københavnere burde cykle, i stedet for at side inde i hver sin bil og OSE – af surhed over, ikke at kunne komme frem. Det er også derfor jeg holder SÅ meget af ”Bilfri søndag” som jeg gør. Og så fordi det er #PisseHamrendeHyggeligt!

Det handler om fællesskab, og det handler om, at bydelens forskellige mennesker og kulturer mødes om et fælles projekt. For der er ikke noget mere befriende, smukt og legende end at sidde der, side om side med sine naboer og byfæller, og tegne på asfalten med kridt i hånden. Bare at mødes på gaden og tegne og male, ligesom da man var barn. Her var det ikke én kunstner, men derimod hele byen, der har lavede det sammen:) Børn og voksne, danskere, islændinge og arabere. Tak, København, for at være en for fedest by! Og for skøn søndagsfarveeksplosionschill

kridtmaleri Dronning Louises Bro 2016 – Foto Peter Mark

En magisk og kreativ samskabelse henimod en bæredygtig udvikling af København som en socialt og økologisk ansvarlig by, der har rummelighed på hjertet!

Kom og vær med…

❤️???? #LoveCph

Kærlig hilsen Johanne

Slået op d.

Hilsener på spejle i omklædningsrum

Hvad er det med de der signaturer på vores spejle?

Det er sådan en fin tradition fra teatret, som vi har taget til os. Nu vil jeg fortælle dig historien om hvorfor…Autugrafer

Jeg er opvokset i teaterverdenen, og gennem hele min barndom har jeg mere eller mindre “boet” i omklædningsrum, på bagscener og i garderober.

Garderoben er kunstnerens andet hjem. Og derfor er der mange, som pynter op med personlige ting, som betyder noget for dem, i den periode, de er tilknyttet teateret. Det kan være ting, der bringer lykke, billeder af familie og børn, blomster og andet, som får én til at føle sig tryg. Meget ofte skriver man også lykønskningshilsner til hinanden på premieredagen med læbestift. Kys, “pøj pøj” osv…

Der er selvsagt meget aftenarbejde som skuespiller, og man er meget væk hjemmefra. Skuespillere lever i en “out of comfort-zone”. De er nervøse HVER dag! De skal altid performe og stråle for at “komme ud over scenekanten”. så det er faktisk ikke så underligt, de har behov for noget, der giver tryghed midt i alt det.

Dengang jeg var barn, var det normalt, at man tog børnene med på teatret.

For os unger var det også hyggeligt, at man følte sig hjemme, når man skulle finde sig til rette og falde til ro på en sofa eller måske bare i en rulamspels på gulvet under scenen:) Min søde, lille mor har altid være helt ekstraordinært go´til at hygge op på bedste bohememaner. Det første, vi gjorde, når vi var på turné rundt i hele landet, var at pynte op de steder, hvor vi skulle bo. Hun havde en lille kuffert med vores “hjem” i. Op med en dyp-koger til te, lidt kiks og frugt,  smukke vifter, billeder og fine tørklæder hen over lamper og dumme, upersonlige billeder (dem, som altid hænger på hotelværelset), og en – to – tre – vips! Så havde vi vores hjem igen… igen… igen!

Teater garderobe Lidt backstage-garderobestemning fra Bornholms Teater og en af min mors forestillinger.

Nuvel! Det er altså derfor, jeg holder så meget af den fine tradition fra teaterverdenen. Og derfor, vi har taget den til os. Det er derfor, jeg har bedt vores skuespillere og kunsteriske ambassadøser om at skrive en hilsen på spejlene i Ecoutures omklædningsrum inde i kjolesalonen. Det er til os og til jer, som kommer forbi… Med et ønske om at turde stråle, rette ryggen og fyre den af…

Til venstre skønne Camilla Bendix ★  I midten stjerneseje Birgitte Hjort Sørensen ★  Til højre smukke Joan Ørting 

 

Helger

Nåh ja – og så er der selvfølgelig også en hilsen fra min mor og jeg:)

Kærlig hilsen

Johanne Helger Lund

foto-jo

Slået op d.

La Glace og kagekjoler

Ecouture udstiller hos La Glace under modeugen

Når kjoler bliver til kager…LaGlace_Ecouture

Jeg har ALTID drømt om at lave en kagekjole! Og så kom anledningen helt af sig selv, dumpende ind i min mailbox en dag. For i anledning af Copenhagen Fashion Week spurgte La Glace mig, om jeg ville samarbejde om at skabe modekager. #PivStoltOverAtVæreBlevetLaGlaceret Som en del af vores samarbejde fik jeg så endelig chancen for at kreere en kagekjole. Det blev en La Glace haute couture-kjole, der er “storesøster” til Carla-kjolen i samme materiale, stil og farve.LaGlace-Ecouture-Kjole

Begge kjoler er udstillet hos La Glace under modeugen og resten af august 2015.
Konditorsvend Malene Fisker og chefkonditor Lars Juul har i samme anledning kreeret unika-kager, inspireret af Ecoutures design. Unika-kager! I <3 it!La-Glace-kager

Ecouture ModeMacaroons

Desuden har Lars skabt en helt specielt lækker Johanne Helger Lund ModeMacaroon med pistacie, økologisk mandelmel og kirsebær. Wauw! Dem fik vi 500 af, som vi delte ud til vores Fashionevent og til jer, der kom forbi Ecoutures showroom under modeugen. Ja, og så har jeg nok selv spist ca. 250 stk. – der kommer jo et tidspunkt i enhver kvindes liv, hvor alderen gør, at man må beslutte sig for, om man vil være rynket eller satse på de macipan-runde kinder;)

Konditere-Kagekoner”Kager, Kunst og Kærlighed Kvæler al Besværlighed”

Kærlig hilsen ModeMacaroonen

Slået op d.

Copenhagen Jazz Festival

Jeg er helt nyforelsket i København – igen!

”Min” by er fantastisk! Især her om sommeren, hvor den springer ud som en vild blomst… Lige nu er der Copenhagen Jazz festival. (3.-12. juli). Og nu er jeg kommet i den alder, hvor jeg pludselig kender tre værter på P8 jazz! Selv faldt jeg i jazzgryden som spæd, da jeg er datter af en jazzmusikker (guitarist Carsten Lund), som har spillet med bl.a. Poul Dissing og Nulle og Verdensorkesteret. Så ja – jeg ELSKER jazz ❥

Og jeg elsker også at synge. Faktisk, så meget, at jeg engang indspillede en lille super hemmelig CD med min far, som I får en lille snas af her:) Hush Now som MP3 fil.rtfd

Lytterguide

Det første jeg gør om morgenen, når jeg står op er at tænde for P8 jazz. Det sidste jeg gør er at slukke for P8 jazz.

Èn af de radioværter, jeg kender (Christian Cherry), spurgte, om jeg ville komme ind til et P8Jazz arrangement i Kongens Have i mandags, for at være med til at lave en lytterguide til publikum i Kongens Have om, hvad man skal høre på årets festival. Og anbefale et par gode koncerter…JazzØj, #TakSkalDuHave! for en lakrids-piwhyggelig lytterguide #JazzWorkShop, vi havde den dag:) Vi fik kortlagt fire forskellige koncert-ruter gennem festivalen. Journeyruten tirdag, onsdag er der Amoriner i luften på den romantiske rute. Torsdag byder på jazz med jazZ, og fredag foreslår vi en craZy rute.

11701121_1026076847404757_2096253323027174934_n-1

Vi havde også gang i en en jazzquiz – Hvilken jazztype er du?

  1. Ham, der aldrig hører jazz. Og skal hjælpes (af Tykmesteren)
  2. Hende, der hører P8 en gang i mellem.
  3. Eller Jazz-stereotypen. Hmmm… Ja, vi er nok mere selv dem, der hører P8 HELE TIDEN;)

Jazz3

Håber I får hørt lidt jazz derude… Go´sommer Kh Johanne

Slået op d.

Så gik sommerferien i gang!

Det er en af de første dage i skolesommerferien. Junisolen er stille og roligt ved at blive godt varm. Men det er jo desværre bare sådan, at de voksne ikke har sommerferie i seks uger. I dag SKULLE vi fx nå at sende nyhedsbrev ud, inden alle er draget på ferie. Og så sidder ungerne der IGEN – ved skærmen! Hmm, hvad gør man lige? Vi er i København, der jo er kåret som verdens bedste by at bo i for tredje år træk nu, så jeg må da kunne finde på noget… Jeps √ Tivoli, selvfølgelig! Jeg plejer altid at sige, at det FEDE ved at være selvstændig er, at man helt selv kan bestemme, hvornår man vil lægge de der godt 50-60 timers arbejde, man har om ugen, men det er faktisk endnu bedre end det: Man kan også selv bestemme, hvor man befinder sig imens;)

Jeg holder meget af Tivoli

Et af mine allerførste jobs var i en isbod herinde. Mine unger har i mange år fået et Wildcard til Tivoli i julegave af mormor, så jeg har trasket rundt i hælene på dem, år ud og år ind. Men NU er de store og kender haven bedre end deres egne, snavsede drengebukselommer. SMART!!! For her sidder jeg i dag og laver nyhedsmail til alle jer skønne damer, på Tivolis wifi, alt imens jeg ”passer” fire børn (jeg kunne jo lige så godt tage vennerne med, deres forældre også er på arbejde i dag.) Tivoli1Har sat mig her i skyggen med en rar kop kaffe og æblekage. Fixt! Så fik jeg også lige onduleret noget til at holde på æblekinderne lidt endnu;) Ungerne tjekker ind i ny og næ, hvis de skal have lidt vand eller noget fra de der medbragte madpakker. I dag ELSKER jeg mit arbejde ❥ Det fik jeg lyst til at dele her på min blog som inspiration til andre selvstændige derude med store børn.

Tivoli2

Go´sommer”ferie” 

Kærlig hilsen Johanne