Bag om produktionen – Besøg hos systuen i Bulgarien

Ecouture benytter udelukkende europæiske systuer i hhv. Polen, Bulgarien og Litauen.
I indeværende blogindlæg kommer I med på besøg hos systuen Pronto Moda i Bulgarien. Jeg har lige været dernede. Den europæiske nærhed betyder, at der er en tæt dialog og nem adgang til at komme på besøg for at undgå fejl i produktionen og sikre en god kvalitet, og nu skal I, kunderne, møde nogle af dem, der har syet jeres tøj.

Det forstår jeg bare ikke, Johanne – hvorfor har du brug for at samarbejde med flere systuer? Jo, forstår du, det er for at sprede risikoen lidt ud! Hvis nu jeg kun brugte én systue, og den fx lukker ned, ville Ecouture blive lammet og alt forsinket, for det tager et stykke tid at opbygge et godt arbejdsflow med et nyt sted. Jeg har faktisk også oplevet det modsatte en gang sidste år, hvor den ene systue pludselig var ved at drukne i arbejde og måtte smide håndklædet i ringen. De sendte hele molevitten tilbage til mig – men så kunne jeg sende ordren videre til produktion hos en anden. Det er der måske nogle af jer, kære læsere, der oplevede som en forsinkelse på vores pre-order – men vi fik dem!;)

Pronto Moda – En lille, hyggelig systue

Pronto Moda er en lille, bulgarsk systue, som står for opsyning af de fleste af vores jakker og frakker. Den er lille, men virkelig hyggelig, og ligger lige midt i centrum af byen Varna. Da jeg var på besøg, var de ved at lægge sidste hånd på vores vinterjakker Isolde.

Da vi kom, måtte vi gå ad bagvejen for at kunne tage elevatoren; jeg havde slæbt en MASSE ting med. Vi dumpede selvfølgelig ind i portnerparret. De var lidt ærgerlige over, at jeg skulle komme ind ad den ”grimme” indgang, når de nu har en fin velkomst-receptions-indgang på den anden side af huset! Vi lovede dem at gå ud den vej:)

Rundtur på systuen

Først en ”rundtur” på systuen, som fylder den ene etage i det fem etager høje hus. Både klipperiet og systuen er i samme rum. På de andre etager ligger der andre små produktions-systuer. Yana, som er indehaver af Pronto Moda og, synes jeg, SUPER-sympatisk! Hun fortalte os om alle fordelene ved at bo i samme bygning som andre små tøj produktions-virksomheder. De hjælper nemlig hinanden, fx med udlån af forskellige dyre maskiner, så de ikke alle behøver at eje alle slags maskiner (som for eksempel knaphulsmaskiner, som man kun bruger sjældendt). Nogle gange hjælper de faktisk også hinanden med produktionerne, hvis der er for travlt. Det er jo virkelig smart og meget bæredygtigt for sådan nogle små produktionssystuer!

Her er en lille video fra systuen: IMG_6806

Jeg fortalte og forklarede Yana og hendes mønsterkonstruktør om en fire-fem nye projekter, jeg har i ærmet… Og jeg synes, de er både meget dygtige og meget behagelige at arbejde sammen med. Så jeg glæder mig til vores fremtidige samarbejde…

Måden, jeg arbejder på, er som regel, at jeg først laver en tegning, derefter et mønsterudkast, ud fra hvilket jeg syr en prøve. På det punkt designer jeg stadig og retter lidt til. Men jeg må tilstå, at jeg efterhånden har så mange opgaver, at jeg netop har indgået et samarbejde med en sød skrædderdame, Marina, som hjælper mig med at sy prøver op. Hun har sin helt egen lille systue inde i baggården, hvor mit design-studio også ligger, så Jo! En lille smule af produktionen foregår jo faktisk i Danmark;) Vi syr den første prøve op i det helt rigtige stof, dels så jeg kan se, hvordan det falder og gebærder sig, dels for at der ikke er noget, at tage fejl af, når modellen skal i produktion. Den prøve sender jeg nemlig med til systuen, for arbejdstegninger er gode, men alligevel ganske lette at misforstå. Her griner Yana nu lidt af alle mine mange forklaringer og sedler:)

Dernæst et kig på vores produktion. Pronto Moda syede også jakkerne sidste år, og vi fik kun rettet lidt småting, inden produktionen gik i gang, så kvaliteten bliver endnu bedre i år. Men ellers var der ikke meget at gøre her andet end at kigge og hilse på.

Næsten alle de 12 sydamer var i fuldt sving med vores jakker, og jeg må indrømme, at det var faktisk lidt overvældende at se hvor, mange damer jeg har fået sat i arbejde:) Det minder lige en om, hvor mange mennesker der lever på værdikæden af hvert stykke tøj, som jeg producerer, og du køber! Meget sundt at se med egne øjne, hvad man har ansvar for som producent.

Hver af damerne sidder med en proces i jakkerne for at få effektiviseret produktionen, og det er et hårdt arbejde at være produktionssyerske, også selvom de ansatte her har det hyggeligt på den lille systue og bliver behandlet godt med ordentlige forhold, et godt arbejdsklima, pauser og ferie. De har altid PIVtravlt. Og vi producenter hiver dem altid i ørene, fordi vi gerne vil have vores varer hjem hurtigst muligt! Til gengæld er det ikke noget højtlønnet job, og systuerne ligger typisk i lande, hvor arbejdslønnen i forvejen er lav – produktionsprisen vil jo afspejle sig i prisen på det færdige produkt.

Så man kan jo godt forstå, at der ikke længere er meget produktion i Danmark!

Men der er faktisk mange, som spørger mig, om vi producerer i Danmark? Og i det hele taget er der meget debat om at få produktionerne tilbage til Danmark. Men jeg tror ikke på det. Man kan jo hurtigt regne ud, at tøj ville ende med at koste mindst det dobbelte af, hvad det gør nu, hvis der skulle betales en dansk mindsteløn – én dame kan gennemsnitligt sy én af vores vinterjakker på en dags tid, måske lidt mere. Men det er et sjovt tanke-eksperiment… For hvad nu, hvis vi betalte mere for vores tøj og købte mindre, tænkte os mere om i forhold til, hvad vi ville have og har brug for. Hvis dem, der arbejder i tøjindustrien, fik mere i løn, og vi producenter bare producerede mindre. Så ville hele verden faktisk være gladere og ikke mindst moder jord! Jeg tror som sagt desværre bare ikke på det. Faktisk kan det godt være, at tøjindustrien stille og roligt flytter sig helt ud af Europa, efterhånden som levestandarden stiger, i hvert fald at dømme ud fra meldinger, jeg fik både i Polen og her i Bulgarien: De nuværende syersker er alle sammen lidt oppe i årene. De unge gider ikke være syersker. De vil tjene mange flere penge, end man kan på en systue. Der er er heller ikke så mange uddannelser mere, hvor man får lært håndværket ordentligt (i hvert fald til de lidt sværere ting). På vores systuer i Polen og Bulgarien vurderer de, at det nok kan blive svært at få nye medarbejdere om 10-20 års tid. Med mindre, naturligvis, lønnen sættes op – og det gør den ikke. I stedet flytter producenterne deres produktioner til andre lande, hvor gennemsnitslønnen og leveomkostningerne stadig er lave…

Kærlig hilsen Johanne

Fotograf: Peter Mark (min mand;)