Besøg hos systuer i Indien – Sådan bliver dit tøj produceret

Johanne
27/11/2024

Har du lagt mærke til vores nye produktioner fra Indien?

I 2024 var Johanne Helger på vejne af Ecouture – en tur til Indien for at skabe nye kontakter og finde de helt rigtige samarbejdspartnere. Vi går meget op i at være fuldstændig transparente og vil gerne præsentere dig for de fantastiske mænd og kvinder, der syr vores tøj. Så her kommer en rejsefortælling om dem, der skaber dit tøj – fra vores systue i Delhi til håndværkere i Jaipur.

Business trip to India!

Jeg er så glad for, at jeg endelig kom afsted til Indien – igen. 10 år var der gået siden sidst. Jeg har tænkt på det i årevis… Men denne gang havde jeg faktisk haft besøg af systuen Attire herhjemme i København først. Og det gjorde åbenbart en forskel!

Jeg tog afsted fyldt med gåpåmod. Så så jeg det: Smukt håndværk, lækre naturmaterialer – og muligheden for at få det hele produceret bæredygtigt. “Yes, madam.” Det er jo her, det hele starter!

Min elskede “lille” søn var med som personlig bodyguard, og han passede godt på os. Han viste sig at være en fantastisk rejsekammerat – vildt god til at finde vej, altid glad og modig. Han lod sig ikke slå ud af det fuldstændige kaos og menneske virvar, der kendetegner det meste af Indien. Det skal man ikke have angst for, når man rejser der!

Mød systuen i Delhi

Vi besøgte flere fabrikker i både Delhi og Jaipur. Den fabrik, jeg har valgt at samarbejde med, ligger i Delhi – langt ude i et industrikvarter. Noget af det, der fangede min interesse hos Attire, var deres store fokus på både økologi, gode arbejdsvilkår og kvinders rettigheder. De samarbejder med en organisation, der hjælper fattige kvinder fra landsbyerne med at få arbejde og en stabil indkomst.

Og som en ekstra bonus er toplederen en ung kvinde! Det er hende, jeg har al min kommunikation med. Skønt!

 Når du køber tøj fra Ecouture, skal du være sikker på, at det er produceret under nogle af de bedste forhold, vi kan tilbyde.

Sådan her bliver dit tøj produceret, når det er under nogle af de bedste kår vi har. Så pas godt på det! Der er mange mennesker som har KNOKLET!!!

Fra Delhi til Jaipur – en rejse gennem kontraster

Turen fra  Delhi til Jaipur tog otte timer i bil. Vi kørte ud af en tåget og kold storby, gennem smog, støv og fattigdom. Vi passerede dystre, spøgelseslignende “Fallout” områder, hvor mennesker hyllet i tæpper vandrede hvileløst rundt og så fortabte ud. Men jo længere vi kom ud på landet, jo mere lettede tågen. Solen begyndte at brænde igennem, bjergene dukkede op i horisonten, og luften blev renere og lunere.

Pludselig var vi omgivet af køer, geder, dromedarer, aber og elefanter. De gik rundt blandt alle de mennesker som lever langs vejkanten, af vejboder og små tankstationer.  Vildt at køre der, mellem de tusindevis af gule, støvede lastbiler – dekoreret med farverige blomster og dingle-dillerdaller – Lastbiler der hver dag kører ind og ud af Dehli og Jaipur, med tekstiler, råmaterialer og alt det andet, der produceres her – til hele Indien, os og resten af verden.

Endelig landede vi i Jaipur, hvor vi kunne fordøje de mange sanseindtryk.

En blanding af håb og frustration

Jeg rejste hjem fyldt med gåpåmod og spækket med nye idéer. Indien er et sandt mekka af smukt håndværk og bæredygtige materialer. Men samtidig var det også en påmindelse om, hvor skæv verden stadig er – hvor langt vi har igen, når det gælder klimaet og ligestilling.

Nogle dage mister jeg næsten modet og tænker: Burde vi bare stoppe helt med at producere?
Men når jeg står midt i tekstilmekkaet og ser virkeligheden med egne øjne, bliver det klart, at der ER brug for et alternativ. Vi kan ikke bare vende ryggen til – vi skal skabe bedre løsninger.

Åh… men hvor har vi dog stadig lang vej igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.