Slået op d.

Neglelak

Miljøinfo om neglelak

Neglelak er en vigtig del af at samle et flot og komplet look, men de fleste af os tænker nok ikke altid over hvilke kemikalier der gemmer sig i lakken. Fordi neglelak er i kontakt med vores negle og hud over længere tid, dykker vi her ned i hvad konventionel neglelak indeholder, samt hvad det betyder for dig.

Læs mere Neglelak

Slået op d.

Connie Knudsen og Ecouture

GRÅ Neden under skyerne er himmelen altid grå! Citat Connie Knudsen

Den lille, forsagte, bæsefarvede Connie Knudsen er blevet sparket ud fra fru Heliums Fameskole. Men heldigvis var der plads til alle hos Ecouture… Se vores søde lille video serie her 🙂

Slået op d.

Årets Idealist 2012

TUSINDE TAK! Jeg/Ecouture vandt IVÆKSTprisen som Årets Idealist 2012. 

523601_10151511916552576_226409033_n

Ved overrækkelsen holdt jeg denne brandtale for de forsamlede masser. 

ivækstpris1   ivækstpris2

”Bæredygtighed har altid været min kæphest. Jeg kæmper for at passe på den verden, vi lever i. Vores branche forurener helt afsindigt og tvinger mange steder folk til at arbejde under ekstremt dårlige forhold. Det duer simpelthen ikke. Jeg vil bruge materialer, som ikke har svinet vildt undervejs, og jeg vil være sikker på, at det går godt for dem, der arbejder med at lave vores tøj. Jeg går ikke på kompromis med hverken design, etik eller miljø. Det gør det svært at løbe om kap med alle de andre dygtige designere og store brands, og netop derfor er jeg så glad for denne pris. Det betyder nemlig, at der er mange derude, som allerede har hørt mig og synes, det er vigtigt. Og det ER vigtigt! Så nu håber jeg med denne pris i hånden at kunne nå endnu længere ud med mit budskab.”

Slået op d.

Kort om kemikalier

Farlige kemikalier bliver brugt i stor stil i tøjindustrien. Test af tøj viser rester af ftalater, NPE (nonylphenolethoxylat) og aminer i 63% af tilfældene. Både de mennesker, der arbejder i produktionen, og dem, der køber tøjet i butikkerne, optager de skadelige stoffer i organismen, og miljøet tager skade af den store udskylning af svært nedbrydelige og sundhedsfarlige kemikalier.

Ftalater bruges til at blødgøre plastik. De er hormonforstyrrende og skader fostret, hvis man er gravid. Ftalater frigøres langsomt, men kontinuerligt fra det materiale, de er tilsat, så de kan ikke vaskes ud.

NPE bruges til rengøring og forarbejdning af tekstiler. Det nedbrydes til nonylphenol, som dels er svært nedbrydeligt, dels er hormonforstyrrende og for mænd nedsætter forplantningsevnen.

Aminer er kræftfremkaldende, reducerer frugtbarheden og ødelægger vandmiljøet varigt. De dannes af bestemte azofarver, der bruges til af tekstiler. De pågældende azofarver er forbudt i EU. Import er er ligeledes forbudt, men ikke desto mindre finder man altså aminer i tøj i butikkerne.

aromatiske aminer

Resultatet af undersøgelsen viser tydeligt, at lovgivning kun kan hjælpe os et stykke ad vejen. I bund og grund er det producenterne selv, der skal tage ansvar for at producere uden farlige kemikalier. Heldigvis er der stadig flere brands og butikskæder, der indgår aftaler om at udfase de giftige stoffer, og fokus på bæredygtighed og ansvarlighed vokser.

Kilde: Greenpeace 2012 

 

 

Slået op d.

Pas på kemikalierne!

I fremstillingen af tekstiler anvendes kemikalier, for eksempel til farvning og blegning. Farvestoffer indeholder bly, cadmium, krom, tin og nikkel, og når tekstiler bleges kan det ske med klorbaserede kemikalier. I nogle tilfælde behandles tekstilerne også med kemikalier, der skal hæmme udviklingen af brand, såkaldte flammehæmmere, som indeholder brom eller klor.

Kemikalierne udledes sammen med spildevandet under produktionen, men der er stadig rester af kemikalier i tekstilerne, når de sælges i butikkerne. Når vi vasker tekstilerne, ryger der også rester ud i vandmiljøet.

Nogle af kemikalierne kan er miljø- og sundhedsproblematiske, og koncentrationen af kemikalierester i det færdige tøj kan i nogle tilfælde være så høj, at de kan udgøre en sundhedsrisiko for dig og dine børn. Tekstilerne kan blandt andet indeholde rester af kemikalier, der kan være kræftfremkaldende, eller kemikalier som kan give allergiske reaktioner eller irritationer ved kontakt med huden.

Alle kemikalieresterne vaskes ud af tøjet i løbet af de første par gange tøjet vaskes. Vask derfor nyt tøj, inden det tages i brug.Toxic hazard

Undgå tøj, der lugter af kemikalier eller dufter af parfume. Duften kan være tilsat for at skjule kemikalielugten.

Det skal pointeres, at skadevirkningerne fra kemikalier er koncentrationsafhængige, og at det derfor ikke er sikkert, at tekstilerne indeholder kemikalierne i sundhedsskadelige koncentrationer. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at forsøge at nedbringe den totale kemiske eksponering, som vi dagligt udsættes for. En del af dem umulige at undgå. Et sted, hvor vi relativt simpelt kan reducere den daglige kemiske eksponering, er ved køb af økologiske tekstiler.

Formaldehyd

Formaldehyd forekommer i mange forskellige produkter, eksempelvis som konserveringsmiddel i bl.a. malinger og tekstiler. Det findes også i mange af de imprægneringer, der gør bomuld og viskose mere krølfrit, krympefrit og farveægte, og på grund af stoffets konserverende egenskaber mindsker det risikoen for, at tøjet bliver angrebet af skadedyr under transport og lagring.

Formaldehyd er optaget på IARC’s liste over kræftfremkaldende stoffer (Gr. 2A). Formaldehyd kan desuden være allergifremkaldende.

Formaldehyd har bl.a. følgende klassificeringer:

  • R 23/24/25 Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse.
  • R 34 Ætsningsfare.
  • R 39 Fare for varig alvorlig skade på helbred.
  • R 40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt.
  • R 43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.
  • R 68/20/21/22 Farlig: Mulighed for varig skade på helbred ved indånding, hudkontakt og indtagelse.

Nonylfenolethoxylat og nonylfenol

Nonylfenolethoxylat er et tensid, som tidligere har været meget anvendt i rengøringsmidler. Stoffet kan også anvendes som emulgeringsmiddel i kosmetik og som dispergeringsmiddel i farvepigmenter. Det er forbudt at benytte nonylfenol eller nonylfenolethoxylat til tekstilbearbejdning i EU, men der findes ikke noget direkte forbud mod at importere tekstiler, der indeholder nonylfenol eller nonylfenolethoxylat. Undersøgelser viser, at stoffet forekommer i importerede bomuldsprodukter.

Nonylfenolethoxylat nedbrydes let til nonylfenol, som bl.a. har følgende klassificeringer:

  • R50/53 Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.
  • R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen.
  • R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten.

Metaller

Under dyrkningen af bomuld anvendes store mængder kunstgødning. Kunstgødningen indeholder ofte kadmium, som dels sætter sig på planten og dels skylles ned i jorden for senere at blive optaget i bl.a. bomuldsplanterne.

Metallerne antimon, brom, krom, kobber, nikkel, zink, kadmium og bly anvendes også i farvepigmenter til farvning af tekstiler.

Ud over en forurening af grundvandet udsættes vi for en øget eksponering af kadmium gennem hudkontakt med bomulden og gennem planter, som vi indtager i forbindelse med føde.

Antimon, brom, krom, kobber, nikkel, zink, kadmium og bly nedbrydes ikke og ophobes i naturen. Nogle af disse metaller er livsnødvendige for planter og dyr i små koncentrationer, men fælles for dem er, at de er giftige i højere koncentrationer. Nogle er kendt som allergifremkaldende og andre som kræftfremkaldende.

Azo-farvestoffer

Azo-farvestofferne anvendes i vid udstrækning til farvning af tekstiler. Farvestofferne er ofte billige, giver klare farver og er lette at arbejde med.

Nogle af azo-farvestofferne er allergifremkaldende, muligvis kræftfremkaldende og giftige for organismer, der lever i vand. Farvestofferne er ofte vandopløselige, hvilket vil sige, at de let optages gennem hudkontakt.

farver

Slået op d.

Fakta om fibre

Den konventionelle forarbejdning og produktion af tekstilfiber er meget forurenende og sker ofte under meget dårlige arbejdsforhold.

Udsmykning af kroppen, herunder beklædning, har altid været et statussymbol, så det kan ikke undre, at forbruget af modetøj er steget støt i takt med, at teknologien har gjort det muligt at producere hurtigere og billigere. Fokus er primært rettet mod økonomi; billig produktion lader producenterne tjene flere penge og giver forbrugerne mulighed for at købe billigt og dermed mere tøj. Beklædningsindustrien har fuld fart på for at følge med efterspørgslen.

Imidlertid har de konventionelle (billige) dyrknings- og produktionsmetoder en række kedelige bivirkninger i form af enorme omkostninger for natur og mennesker. Bomuld er den helt store hovedsynder: 25% af verdens forbrug af sprøjtemidler bruges på bomuldmarker, som kun fylder 5% af landbrugsjorden, og til forarbejdning af et kilo bomuld bruges der et kilo kemikalier! (Se mere om bomuld nedenfor.)

Der er større og større fokus på økologiske non-food varer, og udvalget, designet og kvaliteten bliver bedre og bedre. Som vestlige storforbrugere af alverdens goder giver vi kloden en hjælpende hånd ved at vælge miljøvenlige produkter. Imidlertid vil der ikke kunne dyrkes økologisk bomuld i tilstrækkelige mængder, selv hvis hele bomuldproduktionen blev lagt om til økologisk jordbrug. Det er således ikke blot vigtigt, men nødvendigt, at modeindustrien sætter farten ned og begynder at se sig om efter alternativer.

Naturfibre  

Animalske fibre og plantefibre omtales under fællesbetegnelsen naturfibre. Ordet natur må ikke forveksles med ordet økologisk, for naturfibre er ikke nødvendigvis produceret bæredygtigt eller økologisk. Tværtimod. Ordet betyder blot, at de ikke har gennemgået den samme forarbejdningsproces, som kunstfibrene har. At de, kort fortalt, er hele fibre, der stammer fra naturen, i modsætning til kunstfibrene, der er opløst til en masse og gendannet til en lang fiber.

Animalske tekstilfibre kommer af uld fra får, geder, kaniner og andre pelsdyr. Uldfiberen består af proteinmolekyle-kæder. Det samme gør silke, hvorfor silke også hører under kategorien animalske fibre.

Plantefibre er blandt andet bomuld og hør. Alle planter består af cellulose, og det er det, tekstiler af plantefibre dannes af.

Kunstfibre

Kunstfibre deles i kategorierne regenererede fibre og syntetiske fibre.

Regenererede fibre bliver blandt andet til de tekstiler, vi kender som viskose, acetat og lyocell. De laves som udgangspunkt af cellulose fra eksempelvis bomuldsaffald eller træ, men på grund af forarbejdningsmetoden kategoriseres de som kunstfibre og ikke naturfibre.

Syntetiske fibre er ligesom plast fremstillet af olie, luft og vand. Metalfibre kan også anvendes. Det bliver blandt andet til tekstilerne polyester, akryl og nylon.

Mere om plantefibre

Bomuld

Hvorfor økologisk bomuld? Bomuld er en ganske enestående naturlig fiber til mange formål; perfekt på grund af sin blødhed og komfort og en af vores foretrukne fibre til beklædning og boligtekstiler, som vi samtidig forbruger stedse mere af.

Samtidig er bomuld er en af klodens mest miljøbelastende afgrøder. Den dækker blot fem procent af de dyrkede arealer, men sprøjtes med næsten 25 procent af verdens samlede forbrug af insektmidler!

20-30 sprøjtninger per sæson er ødelæggende for biodiversitet, jordkvalitet og grundvand, mens landarbejderne skades både under sprøjtning, plukning og den senere forarbejdning af bomulden.

FN’s sundhedsorganisation WHO anslår, at op mod tre millioner landarbejdere hvert år oplever akutte forgiftningssymptomer som følge af arbejde med sprøjtemidler. Af disse dør 40.000 ifølge den internationale arbejderorganisation ILO.

Både landarbejdere og naturen trives langt bedre, når bomulden dyrkes økologisk med sædskifte, naturgødning og biologiske bekæmpelsesmetoder. Udbyttet bliver en smule lavere, men landmændene får alligevel ofte en bedre økonomi. De har ikke udgifter til sprøjtemidler og kunstgødning, der er færre mellemhandlere, og prisen per kilo er højere.

Der dyrkes heldigvis mere og mere økologisk bomuld, dvs., at vi kan få bomuld dyrket efter EU’s regler for økologisk landbrug. Den videre industrielle proces kan foregå efter regler fra forskellige miljømærker, der har krav til vævning, farvning, vask, blegning og andre arbejdsgange, som tekstilerne skal igennem før der ligger en t-shirt på hylden i butikken.

Tekstiler af økologisk bomuld er således til gavn for grundvand, biodiversitet, landarbejderne, de ansatte i bearbejdningsproduktionen OG for dig som forbruger; du undgår nemlig at belaste din hud og dit lokale vandmiljø med kemikalierester i tøjet.

Imidlertid kan produktionen af økologisk bomuld ikke følge med efterspørgslen af tekstiler, fordi udbyttet af en økologisk dyrket mark typisk er lidt mindre end ved konventionel dyrkning. Derfor skal andre typer fibre inddrages i større grad.

Bambus

bambus

En alternativ plantefiber, der allerede findes på markedet, er bambus. Bambusfibre er lavet af cellulose, trukket ud af hurtigt voksende og ofte meget træagtigt bambusgræs. Bambusfibre bearbejdes tit ligesom viskose, der også består af cellulose. Bambus har den fordel, at den vokser hurtigt, ikke skal gødes og tåler tørke. Det er en åndbar fiber, der alligevel absorberer fugtighed, og som af nogle hævdes at have antibakteriel virkning. Derudover er den blødere end plantefiberen bomuld. Den beskrives som en blanding af kashmir og silke og har en naturlig elasticitet, og den optager farvestoffer bedre end eksempelvis bomuld og viskose, hvorfor der ikke behøves så store mængder pigmenter.

Tencel

flis

Tencel er lavet af træ fra naturlig skovudtynding og rester fra træindustrien. Oftest bruges fibre fra eg og birk, men andre træsorter kan også bruges. Træet skæres til flis, der opløses til en fugtig masse ved hjælp af en kemisk opløsning. Lyocellmassen vaskes herefter med vand og bleges eventuelt, før massen spredes ud til store, tynde plader, der tørres og skæres ud i små kvadrater. Til slut puttes kvadraterne i varmt vessel med overtryk og aminooxider.

Slået op d.

404 Not Found 1

Du har forespurgt en side der ikke findes:

  • Du kan have indtastet en forkert URL i adressefeltet
  • Hvis du har klikke på et link og endt her, kan det være fordi linket er ændret.
Hvad kan du gøre herfra?
Frygt ej – der er mange ting du kan gøre for at komme tilbage og videre på shoppen.