Velkommen til Ecoutures CSR-profil, hvor du finder svar på, hvad Ecouture gør for at passe på miljøet og mennesker, når vi producerer dit tøj.
Etisk og miljøvenlig tøjproduktion er Ecoutures absolut vigtigste kerneværdi. Siden 2003 har vi lavet tøj af økologiske og bæredygtige tekstiler. Tøjet bliver syet på systuer i Europa, hvor der er sunde og trygge arbejdsforhold. På den måde tager vi hånd om både miljøet og de mennesker, der arbejder for at gøre Ecouture til noget helt særligt. Du kan gå på opdagelse i vores CSR-profil og finde konkrete eksempler på, hvordan vi arbejder med at gøre modebranchen til en grønnere og mere menneskelig industri.
Har du yderligere spørgsmål vedrørende vores arbejde med miljø og etik, er du velkommen til at skrive til os på: shop@ecouture.dk
Klædelig hilsen
Ecouture
Brug af tekstiler
Ecouture benytter alle former for miljøvenlige tekstiler på markedet. Oftest naturlige tekstilfibre som økologisk bomuld, hør, hamp, som kan dyrkes miljøvenligt og efter reglerne for økologisk jordbrug. Det er tekstiler, der ofte er certificeret af organisationer som GOTS - Global organic textile standard.
Ecoutures valg af råvarer og processer skaber derfor så rene produkter, som det er muligt, når man samtidig skal arbejde med en industriel fremstillingsproces. Det sikrer dig hudvenlige, bløde produkter, som ikke har skadet natur og mennesker unødigt i fremstillingsprocessen. Der er heldigvis hele tiden teknologisk udvikling indenfor miljøvenlig tekstilfremstilling, og vi er altid på udkig efter nye økologiske og bæredygtige tiltag. Også indenfor recycling.
Affald
Vi frembringer så lidt affald som muligt. Udnytter så vidt muligt stofrester til mindre opgaver for at minimere affaldsmængden af tekstiler. Vi genbruger så vidt muligt emballage - så din forsendelse kan indimellem se lidt genbrugt ud, men det er der en mening med.
Pakning og emballage
Ecouture bruger emballage i form af komposterbare indpakningsposer og pakkelabels. Alt tøj, du bestiller på vores webshop, pakkes i FSC-certificeret silkepapir og sendes i poser af bioplast, miljøvenlig genbrugspapir, genbrugspap eller genanvendt plastik. Hvis du køber en pose i Ecoutures showroom, kan du vælge at få du dit nyindkøbte tøj med hjem i en GOTS-certificeret mulepose af økologisk bomuld. Ecouture er en del af Miljøvenlig Pakning.
Der er mange fine detaljer på Ecoutures tøj. Print er noget af det, som giver designet den ekstra finish. Vores print laves i Danmark. Til dette bruger vi bindere og pigmenter af ugiftige pigmentbindere.
Systuer og arbejdsmiljø
To af de systuer, Ecouture bruger ligger i Europa - henholdsvis Polen (Qualitex), Bulgarien (Pronto Moda). Her har vi mulighed for at have en tæt dialog og sikre os, at arbejdsforholdene er i orden. Vores systuer
Design, efterbehandling og salg foregår i Danmark. For den del af produktionen, som foregår i Danmark, opfylder vi kravet om arbejdsforhold - herunder ulykker - ved at overholde de danske arbejdsmiljøregler. Et krav om sunde og sikre arbejdsforhold betyder bl.a., at virksomhedens indretning og arbejdsprocesser er tilrettelagt, så arbejdet ikke medfører en forringelse af medarbejdernes fysiske eller psykiske tilstand.
Guide: Miljømærker til tekstiler og tøj
Hvis du vil undgå kemikalierester i tøjet og købe tøj med renere samvittighed, kan du holde øje med de forskellige miljømærker. Køb tøj af tekstiler, der er mærket af det internationale miljømærke GOTS. Det er det miljømærke, der på nuværende tidspunkt har de højeste standarder inden for miljøcertificering samt krav til social retfærdighed.
EU's miljømærke Blomsten eller det nordiske miljømærke Svanen er også miljømærker, du kan pejle efter. De har ikke nær så høje standarder, som GOTS, men de garanterer, at tøjet er blandt det mest miljøvenlige på markedet. Miljømærkerne føres bl.a. i større supermarkeder. Kan du ikke finde tøj med GOTS, Blomsten eller Svanen, vælg da det private mærke OEKO-TEX. OEKO-TEX mærket stiller udelukkende krav til sundhed og kvalitet af det færdige tekstilprodukt - men ikke til miljø.
GOTS: Global Organic Textile Standard.
GOTS er det bedste miljømærke, der findes lige nu, og det er altid det miljømærke Ecouture stiler efter, når vi skal finde nye materialer. Ud over, at det er det miljømærke, der har de højeste standarder inden for både miljø og social ansvarlighed, er GOTS’ styrke, at det virker globalt. Det giver nemlig rigtig god mening med en international certificering, da tekstiler og tøj som regel krydser mange landegrænser, før de ender som færdig vare i en tøjbutik i Danmark, så med et internationalt mærke kan produktionen kontrolleres i alle led og lande.
Svanemærket – det nordiske miljømærke
Hvis du finder et stykke tøj eller tekstil med Svanemærket, kan du ikke regne med, at tøjet er økologisk. Svanemærket viser blot, at varen er blandt de mindst miljøbelastende inden for den pågældende varegruppe. Det faktum, at reglerne fastlægges sådan, at højst 1/3 af varerne på det nordiske marked kan opfylde dem, er efter Ecoutures mening Svanemærkets store svaghed. Det betyder nemlig, at varerne ikke nødvendigvis er særligt miljøvenlige, men blot, at de er blandt de mindst miljøbelastende produkter på markedet lige nu.
Blomsten – EU’s miljømærke
Miljømærkeordningen Blomsten minder meget om Svanen. Men hvor Svanemærket kun favner de produkter, der hører til de mindst belastende for miljø og sundhed i Norden, afdækker Blomsten alle produkter på markedet i EU. Til gengæld har Blomsten højere krav til økologi end Svanen.
Oeko-Tex – udelukkende sundhed og skal ikke forveksles med økologi
Mange tror fejlagtigt, at Oeko-Tex-mærket er økologisk. Det er ikke tilfældet. Tekstiler og tøj med en Oeko-Tex-certificering er dyrket helt konventionelt og til slut testet for en mindre del af de hundreder af kemikalier, der anvendes i dyrkning og forarbejdning af tekstiler. Oeko-Tex garanterer derfor kun, at indholdet af udvalgte kemikalier er under en given grænseværdi.
Miljøinfo: Fakta om natur- og kunstfibre
Udsmykning af kroppen, herunder beklædning, har altid været et statussymbol, så det kan ikke undre, at forbruget af modetøj er steget støt i takt med, at teknologien har gjort det muligt at producere hurtigere og billigere. Fokus er primært rettet mod økonomi; billig produktion lader producenterne tjene flere penge og giver forbrugerne mulighed for at købe billigt og dermed mere tøj. Beklædningsindustrien har fuld fart på for at følge med efterspørgslen.
Imidlertid har de konventionelle (billige) dyrknings- og produktionsmetoder en række kedelige bivirkninger i form af enorme omkostninger for natur og mennesker. Bomuld er den helt store hovedsynder: 25% af verdens forbrug af sprøjtemidler bruges på bomuldmarker, som kun fylder 5% af landbrugsjorden, og til forarbejdning af et kilo bomuld bruges der et kilo kemikalier!
Der er større og større fokus på økologiske non-food varer, og udvalget, designet og kvaliteten bliver bedre og bedre. Som vestlige storforbrugere af alverdens goder giver vi kloden en hjælpende hånd ved at vælge miljøvenlige produkter. Imidlertid vil der ikke kunne dyrkes økologisk bomuld i tilstrækkelige mængder, selv hvis hele bomuldproduktionen blev lagt om til økologisk jordbrug. Det er således ikke blot vigtigt, men nødvendigt, at modeindustrien sætter farten ned og begynder at se sig om efter alternativer.
Hvad er naturfibre?
Animalske fibre og plantefibre omtales under fællesbetegnelsen naturfibre. Ordet natur må ikke forveksles med ordet økologisk, for naturfibre er ikke nødvendigvis produceret bæredygtigt eller økologisk. Tværtimod. Ordet betyder blot, at de ikke har gennemgået den samme forarbejdningsproces, som kunstfibrene har. At de, kort fortalt, er hele fibre, der stammer fra naturen, i modsætning til kunstfibrene, der er opløst til en masse og gendannet til en lang fiber.
Plantefibre er blandt andet bomuld og hør. Alle planter består af cellulose, og det er det, tekstiler af plantefibre dannes af.
Animalske tekstilfibre kommer af uld fra får, geder, kaniner og andre pelsdyr. Uldfiberen består af proteinmolekyle-kæder. Det samme gør silke, hvorfor silke også hører under kategorien animalske fibre.
Hvad er kunstfibre?
Kunstfibre deles i kategorierne regenererede fibre og syntetiske fibre.
Regenererede fibre bliver blandt andet til de tekstiler, vi kender som viskose, acetat og lyocell. De laves som udgangspunkt af cellulose fra eksempelvis bomuldsaffald eller træ, men på grund af forarbejdningsmetoden kategoriseres de som kunstfibre og ikke naturfibre.
Syntetiske fibre er ligesom plast fremstillet af olie, luft og vand. Metalfibre kan også anvendes. Det bliver blandt andet til tekstilerne polyester, akryl og nylon.
Hvorfor økologisk bomuld?
Bomuld er en ganske enestående naturlig fiber til mange formål; perfekt på grund af sin blødhed og komfort og en af vores foretrukne fibre til beklædning og boligtekstiler, som vi samtidig forbruger stedse mere af.
Samtidig er bomuld en af klodens mest miljøbelastende afgrøder. Den dækker blot fem procent af de dyrkede arealer, men sprøjtes med næsten 25 procent af verdens samlede forbrug af insektmidler! 20-30 sprøjtninger per sæson er ødelæggende for biodiversitet, jordkvalitet og grundvand, mens landarbejderne skades både under sprøjtning, plukning og den senere forarbejdning af bomulden.
FN’s sundhedsorganisation WHO anslår, at op mod tre millioner landarbejdere hvert år oplever akutte forgiftningssymptomer som følge af arbejde med sprøjtemidler. Af disse dør 40.000 ifølge den internationale arbejderorganisation ILO. Både landarbejdere og naturen trives langt bedre, når bomulden dyrkes økologisk med sædskifte, naturgødning og biologiske bekæmpelsesmetoder. Udbyttet bliver en smule lavere, men landmændene får alligevel ofte en bedre økonomi. De har ikke udgifter til sprøjtemidler og kunstgødning, der er færre mellemhandlere, og prisen per kilo er højere.
Der dyrkes heldigvis mere og mere økologisk bomuld, dvs., at vi kan få bomuld dyrket efter EU's regler for økologisk landbrug. Den videre industrielle proces kan foregå efter regler fra forskellige miljømærker, der har krav til vævning, farvning, vask, blegning og andre arbejdsgange, som tekstilerne skal igennem før der ligger en t-shirt på hylden i butikken.
Tekstiler af økologisk bomuld er således til gavn for grundvand, biodiversitet, landarbejderne, de ansatte i bearbejdningsproduktionen OG for dig som forbruger; du undgår nemlig at belaste din hud og dit lokale vandmiljø med kemikalierester i tøjet. Imidlertid kan produktionen af økologisk bomuld ikke følge med efterspørgslen af tekstiler, fordi udbyttet af en økologisk dyrket mark typisk er lidt mindre end ved konventionel dyrkning. Derfor skal andre typer fibre inddrages i større grad.
Kemikalier i tekstiler
Anvendelse og skadevirkninger
I fremstillingen af tekstiler anvendes kemikalier, for eksempel til farvning og blegning. Farvestoffer indeholder bly, cadmium, krom, tin og nikkel, og når tekstiler bleges kan det ske med klorbaserede kemikalier. I nogle tilfælde behandles tekstilerne også med kemikalier, der skal hæmme udviklingen af brand, såkaldte flammehæmmere, som indeholder brom eller klor.
Kemikalierne udledes sammen med spildevandet under produktionen, men der er stadig rester af kemikalier i tekstilerne, når de sælges i butikkerne. Når vi vasker tekstilerne, ryger der også rester ud i vandmiljøet.
Nogle af kemikalierne kan er miljø- og sundhedsproblematiske, og koncentrationen af kemikalierester i det færdige tøj kan i nogle tilfælde være så høj, at de kan udgøre en sundhedsrisiko for dig og dine børn. Tekstilerne kan blandt andet indeholde rester af kemikalier, der kan være kræftfremkaldende, eller kemikalier som kan give allergiske reaktioner eller irritationer ved kontakt med huden.
Alle kemikalieresterne vaskes ud af tøjet i løbet af de første par gange tøjet vaskes. Vask derfor nyt tøj, inden det tages i brug.
Undgå tøj, der lugter af kemikalier eller dufter af parfume. Duften kan være tilsat for at skjule kemikalielugten.
Det skal pointeres, at skadevirkningerne fra kemikalier er koncentrationsafhængige, og at det derfor ikke er sikkert, at tekstilerne indeholder kemikalierne i sundhedsskadelige koncentrationer. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at forsøge at nedbringe den totale kemiske eksponering, som vi dagligt udsættes for. En del af dem umulige at undgå. Et sted, hvor vi relativt simpelt kan reducere den daglige kemiske eksponering, er ved køb af økologiske tekstiler.
Formaldehyd
Formaldehyd forekommer i mange forskellige produkter, eksempelvis som konserveringsmiddel i bl.a. malinger og tekstiler. Det findes også i mange af de imprægneringer, der gør bomuld og viskose mere krølfrit, krympefrit og farveægte, og på grund af stoffets konserverende egenskaber mindsker det risikoen for, at tøjet bliver angrebet af skadedyr under transport og lagring.
Formaldehyd er optaget på IARC’s liste over kræftfremkaldende stoffer (Gr. 2A). Formaldehyd kan desuden være allergifremkaldende.
Formaldehyd har bl.a. følgende klassificeringer:
- R 23/24/25 Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse.
- R 34 Ætsningsfare.
- R 39 Fare for varig alvorlig skade på helbred.
- R 40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt.
- R 43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.
- R 68/20/21/22 Farlig: Mulighed for varig skade på helbred ved indånding, hudkontakt og indtagelse.
Nonylfenolethoxylat og nonylfenol
Nonylfenolethoxylat er et tensid, som tidligere har været meget anvendt i rengøringsmidler. Stoffet kan også anvendes som emulgeringsmiddel i kosmetik og som dispergeringsmiddel i farvepigmenter. Det er forbudt at benytte nonylfenol eller nonylfenolethoxylat til tekstilbearbejdning i EU, men der findes ikke noget direkte forbud mod at importere tekstiler, der indeholder nonylfenol eller nonylfenolethoxylat. Undersøgelser viser, at stoffet forekommer i importerede bomuldsprodukter.
Nonylfenolethoxylat nedbrydes let til nonylfenol, som bl.a. har følgende klassificeringer:
- R50/53 Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.
- R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen.
- R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten.
Metaller
Under dyrkningen af bomuld anvendes store mængder kunstgødning. Kunstgødningen indeholder ofte kadmium, som dels sætter sig på planten og dels skylles ned i jorden for senere at blive optaget i bl.a. bomuldsplanterne.
Metallerne antimon, brom, krom, kobber, nikkel, zink, kadmium og bly anvendes også i farvepigmenter til farvning af tekstiler.
Ud over en forurening af grundvandet udsættes vi for en øget eksponering af kadmium gennem hudkontakt med bomulden og gennem planter, som vi indtager i forbindelse med føde.
Antimon, brom, krom, kobber, nikkel, zink, kadmium og bly nedbrydes ikke og ophobes i naturen. Nogle af disse metaller er livsnødvendige for planter og dyr i små koncentrationer, men fælles for dem er, at de er giftige i højere koncentrationer. Nogle er kendt som allergifremkaldende og andre som kræftfremkaldende.
Azo-farvestoffer
Azo-farvestofferne anvendes i vid udstrækning til farvning af tekstiler. Farvestofferne er ofte billige, giver klare farver og er lette at arbejde med.
Nogle af azo-farvestofferne er allergifremkaldende, muligvis kræftfremkaldende og giftige for organismer, der lever i vand. Farvestofferne er ofte vandopløselige, hvilket vil sige, at de let optages gennem hudkontakt.