Økologiske Kjoler

Hos Ecouture finder du smukke økologiske kjoler i alle regnbuens farver. Vi bestræber os på at designe kjoler til hverdag såvel som fest. Derfor kan du både få fingre i festlige røde kjoler, den lille sorte cocktailkjole, den spraglede grønne kjole i et fint mønster og den praktiske blå kjole med lommer. Alle Ecoutures økologiske kjoler er designet med kærlighed til det feminine udtryk og med omtanke for Moder Jord og de mennesker, der syr vores tøj.

Økologiske kjoler med holdning og attitude

Ecoutures kjoler er altid syet af de mest miljøvenlige tekstiler, der er på markedet. Derfor er størstedelen af Ecoutures kjoler lavet af GOTS-certificerede materialer og altid økologiske eller bæredygtige tekstiler. Kjolerne bliver syet på systuer i Polen, Bulgarien og Litauen, hvor der er sunde og trygge arbejdsforhold. På den måde tager vi hånd om miljøet og de mennesker, der arbejder for at gøre Ecouture til noget helt særligt. Og du kan bære dine økologiske kjoler fra Ecouture med rank ryg og god samvittighed.

Hvorfor økologiske kjoler?

Tøjindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden. En af grundende til det er, at der bliver produceret alt for meget tøj i alt for dårlig kvalitet, som i mange tilfælde nærmest ikke bliver brugt, før det smides ud igen. En anden grund til, at tøjindustrien er en af de største miljøsyndere er, at tekstilerne, som tøjet bliver syet af, bliver produceret med skrappe kemikalier, der ender i naturen. En af de helt store syndere er bomuld. 10% af verdens sprøjtegift anvendes på bomuldsmarker verden over – hvert år. Køber du et ikke-økologisk bomuldsprodukt, kan du derfor være ret sikker på, at det er fyldt med kemikalier, der er skadelige for både din sundhed og Moder Jord.

Mange af Ecoutures kjoler er lavet af bomuld, men vi har helt fra Ecoutures fødsel valgt, at vi altid vil bruge økologisk bomuld og aldrig gå på kompromis med dette princip. Når vi anvender andre materialer end økologisk bomuld, går vi ligeledes efter de mest miljøvenlige og bæredygtige på markedet. Vi bruger aldrig kunstfibrer såsom polyester, der er lavet af plast/olie.

Styling af Ecoutures kjoler

Du kan style Ecoutures økologiske kjoler på mange forskellige måder. Om sommeren kan du bare bære dem, som de er – sammen med høje hæle såvel som et par sneaks. I de kolde måneder får du brug for at have strømpebukser på. Her kan vi varmt anbefale Swedish Stockings, som du kan købe på Ecoutures webshop. Swedish Stockings laver strømpebukser af genanvendt nylon, der blandt andet består af fiskenet, der er hevet op af verdenshavene. Foruden af være de mest miljøvenlige strømpebukser på markedet, er Swedish Stockings også ekstremt behagelige at have på og af høj, slidstærk kvalitet.

En anden beklædningsgenstand du kan style dine kjoler med, er Ecoutures bindebluser, som passer til rigtig mange af vores kjoler. Vi laver dem hele tiden i forskellige farver og materialer. Du finder dem her. Til sidst vil vi anbefale dig at investere i en underkjole, der vil hjælpe dig med at holde varmen i de koldere måneder, samt sørge for at kjolerne sidder endnu smukkere på din krop. Du kan bestille flere forskellige slags underkjoler hos Ecouture.