Mange af Ecoutures designs er inspireret af forgangne årtiers kjole-snit, og vi elsker alt, hvad der har med modehistorie at gøre. Derfor har vi glædet os ekstra meget til denne uges adventgiveaway, hvor vi sætter fokus på shopping af vores formødres rober. Vi synes nemlig, at det giver rigtig god mening at genbruge alt det smukke vintagetøj, der findes derude, og som slet ikke er tæt på at være udtjent.
Til dette formål har vi inviteret den megaseje vintage-ekspert Pia Storm indenfor på bloggen, hvor hun i et gæsteindlæg giver gode råd til vintage-julegaver. Og så kan du selvfølgelig også vinde hendes skønne bog VINTAGE. Læs mere om bogen og om, hvordan du får mulighed for at vinde den – samt andre herligheder fra Ecoutures webshop – længere nede i indlægget. Men først Pia Storms gode vintage-råd og fire gaveideer:
Giv en unik vintage-julegave
Julen er lige på trapperne, og det vælter ind ad døren med julekataloger og tilsvarende ønskesedler. Men vil du give en helt særlig og unik gave, som heller ikke koster så meget på miljøkontoen, kunne du overveje at lægge vintage under juletræet. Her er fire ideer:
1. Vintagetøj
Der er mange fordele ved at købe vintagetøj, både til sig selv og andre. Vintage er bæredygtigt, unikt, og ofte får man også rigtig god kvalitet for pengene. Når det er sagt, er tøj altid en udfording at give i gave, både nyt og gammelt, for man ved jo aldrig helt, om det sidder, som det skal. Så hvis du kaster dig ud i at købe vintagetøj i gave, så sørg for at have godt styr på modtagerens smag og mål, inden du står i butikken. Og husk at spørge ind til, om tøjet kan byttes, inden du svinger dankortet.
2. Vintage-accessories
En anden mulighed er at købe vintage accessories – en lækker taske, en smuk ring, et klassisk ur eller måske et silketørklæde? Der er rigtig mange fine vintage accessories at finde til både mænd og kvinder, som uden tvivl vil vække begejstring juleaften.
3. Gavekort til vintagebutik
Vil du gerne give en vintagejulegave, men er i tvivl om din modtagers størrelse og smag, sælger mange vintagebutikker også gavekort. På den måde er der ingen risiko for fejlkøb, og måske kan I endda få en god oplevelse sammen, når gavekortet skal indløses.
4. Vintage-læsestof
Kender du en, som elsker at gå på vintageskattejagt, så er bogen VINTAGE måske noget for hende. Med VINTAGE får hun nemlig masser af læsestof om, hvordan hun mestrer vintagejagten, hvad hun stiller op med sine fund, hvordan hun styler vintage og meget anden inspiration.
Glædelig jul og rigtig god vintagejagt! – Pia Storm
Psst… Find en liste over vintage-butikker i København på Pia Storms online vintageunivers Vintage Social
Vind VINTAGE, bæredygtige netstrømper og gavekort til Ecoutures webshop
Denne anden søndag i advent kan du vinde Pia Storms bog VINTAGE, som vi hos Ecouture har læst med stor begejstring. I bogen guider Pia Storm dig til, hvordan du kommer i gang med at shoppe vintage, giver tips og tricks til vintageuniverset, baggrund og modehistorie og deler mange personlige historier.
Foruden bogen kan du vinde et gavekort til Ecoutures webshop på 300 kr, samt tre par netstrømper og et par netstrømpebukser, som du også kan købe på Ecoutures webshop. Strømperne og strømpebukserne passer perfekt til en smuk kjole, og så er de lavet af genanvendt nylon! Der er altså genbrug og genanvendelse for alle pengene i denne uges giveaway.
Læs også: Nylonstrømpens historie: Derfor skal strømpebukser være bæredygtige
Sådan deltager du: For at få fingre i den fine præmie skal du blot skrive i kommentarfeltet nedenfor, hvem der vil blive rigtig glad for netop denne uges præmie. Det kan være dig selv eller en, du holder af. Sidste chance for at deltage i konkurrencen er anden søndag i advent (d. 10. december) kl. 00.00. Du får direkte besked på din e-mailadresse mandag d. 11. december, hvis du har vundet. Held og lykke!
Den fine gave vil jeg give til min læse veninde på RUC MPK Mette, fordi hun har de smukkeste ben som vil se super godt ud i et par af jeres strømpebukser. Og så fortjener hun at blive forkælet – vi knokler med vores kommunikationsopgave som vi netop skal aflevere på søndag ?❤ Helle
Mor Karina
Den gave ville jeg elske at modtage – øver mig nemlig i, at blive mere modig ?
Jeg ville blive så overjublende glad?
Jeg er vild med vintage og genbrug i det hele taget! Det kunne være skønt med noget inspiration. Derfor nominerer jeg mig selv ????
Sikke da en fantastisk adventsgave ?Vintage bogen til min datter ❤️ strømperne til mig selv ? lige på min fødselsdag ??
Min svigerinde elsker vintage tøj, så ville dele gaven med hende.
Jeg vil med glæde beholde disse fine gaver – det kunne ikke være bedre ?
Jeg ville blive så glad for denne adventsgave ❤️
Jeg er den, jeg kender, der ville blive mest glad for at vinde. Særligt Pia Storms bog forener mine to største interesser så fint: bøger og genbrug ❤️
Mig❤️Jeg ville elsker en ny kjole, som jeg ville bruge gavekortet på?Bogen som jeg kunne læse 3. adventssøndag? og strømpebukserne der ville passe til alle mine andre Ecouturekjoler?
Mig mig mig ?
Jeg vil blive rigtig glad, for det er lige i min ånd. At være lækkert klædt og passe på miljøet samtidig – hvor meget mere kan man forlange?
Jeg vil blive ovenud ekstremt super glad for at vinde præmien?❤? Og nu det er jul ville jeg dele lidt med min skønne veninde Mia?
Jeg vil blive MEGA glad fornetstrømper!!! Glædelig jul!
? ❤️ ? ?