Slået op d.

Leonora Christina Skov: Derfor navngiver jeg vores frakke efter Geena Davis

Jeg så 1990ernes store road movie, Thelma & Louise, på et lillebitte fjernsyn på mit lyserøde pigeværelse i Helsinge og optog den på videobånd, så jeg kunne se den igen. Det var en af de første film, der for alvor talte til mig. Formentlig fordi den fokuserede så entydigt på sine to kvindelige hovedpersoner, Thelma og Louise, deres erfaringer og dybe venskab og lod mændene rode rundt ude i periferien. Samtidig foretog kvinderne sig ting, som jeg aldrig før havde set kvinder foretage sig på film. De afværgede voldtægt, slog ihjel, stak af, uskadeliggjorde politibetjente og racede af sted i en stor flyder af en amerikanerbil.

Jeg svingede mellem at spejle mig i Geena Davis’ Thelma og Susan Sarandons Louise, men i sidste ende vandt Geena Davis mit hjerte. Jeg var vildt med hendes blanding af sødme og styrke, jeg elskede hendes glamourøse look, selv når hun slet ikke var glamourøst klædt på, og jeg kunne se mig selv i hende; katapulteret ud i fremtiden, hvor jeg agtede at leve et helt andet liv. De følgende år sendte DR A League of Their Own, Angie og The Long Kiss Goodnight med Geena Davis i hovedrollen, jeg optog dem alle sammen, og videobåndene kom med mig til København, da jeg flyttede ind i min allerførste lejlighed på Amager.

Her kastede jeg mig ud i at genskabe mit look med Audrey Horne fra Twin Peaks og den afdøde 1940er-skuespillerinde, Veronica Lake, som inspiration, og i et forsøg på at ligne sidstnævnte fik jeg afbleget mit pagehår. Jeg husker tydeligt det chok, jeg fik, da jeg stod på mit miniaturebadeværelse og besigtigede resultatet. Jeg lignede absolut ikke Veronica Lake, ikke på nogen måde. Jeg lignede Geena Davis, som hun så ud, da hun spillede den dødbringende lejemorder, Carly, i The Long Kiss Goodnight, og det viste sig, at resten af verden også kunne se det. Jeg havde en fest med at ligne Geena Davis. Det var den største kompliment, jeg havde fået, og verden blev heldigvis ved at kunne se ligheden, selv da jeg farvede mit hår mørkt igen i erkendelse af, at afblegningen smadrede det og gjorde det mat og korngult.

Jeg har fulgt min dobbeltgængers karriere tæt lige siden. Hun er 3 cm. højere end mine 180 cm., er medlem af højintelligensklubben Mensa og har både spillet USA’s første, kvindelige præsident i tv-serien Commander in Chief og pirat i Cutthroat Island. For ti år siden grundlagde hun The Geena Davis Institute on Gender in Media, der gennem research sætter fokus på stereotype fremstillinger og mangelfulde repræsentation af kvinder i film. Jeg synes, at det er et fantastisk initiativ, for kors, hvor er det trættende, at mænd generelt fylder så utrolig meget mere end kvinder på det store lærred, og at de roller, kvinder får mulighed for at spille, er så endimensionale.

Om nogen ved Geena Davis, hvor meget det betyder for piger og kvinder at have stærke, handlekraftige piger og kvinder at spejle sig i, og for mig såvel som for millioner af andre kvinder har hendes stærke kvinderoller gjort alverden til forskel. Da jeg skulle navngive vores frakke, lå Geena af samme grund lige for. Hun ser stadig blændende og ikke-opereret ud i en alder af 63, og som mig kunne hun ikke drømme om at gå i solen. Jeg er sikker på, at frakken ville klæde hende fortræffeligt.

Geenafrakken kan bestilles i forsalg til og med søndag d. 16. juni. Læs alt om frakken og bestil den her.

Slået op d.

2. advent-giveaway: Vintage under juletræet

Mange af Ecoutures designs er inspireret af forgangne årtiers kjole-snit, og vi elsker alt, hvad der har med modehistorie at gøre. Derfor har vi glædet os ekstra meget til denne uges adventgiveaway, hvor vi sætter fokus på shopping af vores formødres rober. Vi synes nemlig, at det giver rigtig god mening at genbruge alt det smukke vintagetøj, der findes derude, og som slet ikke er tæt på at være udtjent.

Til dette formål har vi inviteret den megaseje vintage-ekspert Pia Storm indenfor på bloggen, hvor hun i et gæsteindlæg giver gode råd til vintage-julegaver. Og så kan du selvfølgelig også vinde hendes skønne bog VINTAGE. Læs mere om bogen og om, hvordan du får mulighed for at vinde den – samt andre herligheder fra Ecoutures webshop – længere nede i indlægget. Men først Pia Storms gode vintage-råd og fire gaveideer:

Vintage er bæredygtigt, det er økonomisk, det er originalt, og det har personlighed. Men det kan være svært at komme i gang med – hvad skal man vælge, hvor kan man købe det henne, hvad nu, hvis man er bange for at være for fin eller pyntet? Alle disse spørgsmål giver Pia Storm dig svar på i sin bog VINTAGE. Foto: Corolina Segre

Giv en unik vintage-julegave

Julen er lige på trapperne, og det vælter ind ad døren med julekataloger og tilsvarende ønskesedler. Men vil du give en helt særlig og unik gave, som heller ikke koster så meget på miljøkontoen, kunne du overveje at lægge vintage under juletræet. Her er fire ideer:

1. Vintagetøj

Der er mange fordele ved at købe vintagetøj, både til sig selv og andre. Vintage er bæredygtigt, unikt, og ofte får man også rigtig god kvalitet for pengene. Når det er sagt, er tøj altid en udfording at give i gave, både nyt og gammelt, for man ved jo aldrig helt, om det sidder, som det skal. Så hvis du kaster dig ud i at købe vintagetøj i gave, så sørg for at have godt styr på modtagerens smag og mål, inden du står i butikken. Og husk at spørge ind til, om tøjet kan byttes, inden du svinger dankortet.

2. Vintage-accessories

En anden mulighed er at købe vintage accessories – en lækker taske, en smuk ring, et klassisk ur eller måske et silketørklæde? Der er rigtig mange fine vintage accessories at finde til både mænd og kvinder, som uden tvivl vil vække begejstring juleaften.

3. Gavekort til vintagebutik

Vil du gerne give en vintagejulegave, men er i tvivl om din modtagers størrelse og smag, sælger mange vintagebutikker også gavekort. På den måde er der ingen risiko for fejlkøb, og måske kan I endda få en god oplevelse sammen, når gavekortet skal indløses.

4. Vintage-læsestof

Kender du en, som elsker at gå på vintageskattejagt, så er bogen VINTAGE måske noget for hende. Med VINTAGE får hun nemlig masser af læsestof om, hvordan hun mestrer vintagejagten, hvad hun stiller op med sine fund, hvordan hun styler vintage og meget anden inspiration.

Glædelig jul og rigtig god vintagejagt! – Pia Storm

Psst… Find en liste over vintage-butikker i København på Pia Storms online vintageunivers Vintage Social

Denne uges præmie indeholder bogen VINTAGE, 3 x bæredygtige netstrømper og 1 x bæredygtige netstrømpebukser samt et gavekort til Ecoutures webshop på 300 kr.

Vind VINTAGE, bæredygtige netstrømper og gavekort til Ecoutures webshop

Denne anden søndag i advent kan du vinde Pia Storms bog VINTAGE, som vi hos Ecouture har læst med stor begejstring. I bogen guider Pia Storm dig til, hvordan du kommer i gang med at shoppe vintage, giver tips og tricks til vintageuniverset, baggrund og modehistorie og deler mange personlige historier.

Foruden bogen kan du vinde et gavekort til Ecoutures webshop på 300 kr, samt tre par netstrømper og et par netstrømpebukser, som du også kan købe på Ecoutures webshop. Strømperne og strømpebukserne passer perfekt til en smuk kjole, og så er de lavet af genanvendt nylon! Der er altså genbrug og genanvendelse for alle pengene i denne uges giveaway.

Læs også: Nylonstrømpens historie: Derfor skal strømpebukser være bæredygtige

Sådan deltager du: For at få fingre i den fine præmie skal du blot skrive i kommentarfeltet nedenfor, hvem der vil blive rigtig glad for netop denne uges præmie. Det kan være dig selv eller en, du holder af. Sidste chance for at deltage i konkurrencen er anden søndag i advent (d. 10. december) kl. 00.00. Du får direkte besked på din e-mailadresse mandag d. 11. december, hvis du har vundet. Held og lykke!

Slået op d.

Smider du tøjet i denne uge? #WhoMadeMyClothes

WHO MADE MY CLOTHES?

I denne uge er det Fashion Revolution week. Jeg støtter selvfølgelig op om denne sag! Jeg sendte derfor en lille hilsen fra Paris på Instagram, med en opfordring til alle om at deltage… Og bede mode branchen tage ansvar, og fortælle ‪#‎WhoMadeMyClothes‬ ?

Læs evt. også: Bag om produktionen – besøg hos systuen i Bulgarien   &   Besøg hos systuen i Polen

Jeg deler hermed – Tibbe Smiths skarpe gæste-blogindlæg. Tibbe – hun er én af de unge mennesker jeg kender, i vores branche, som holder den etiske fane, aller højst! Og tusinde tak for det!

#WhoMadeMyClothes

Smider du tøjet i denne uge?

Stil i stedet spørgsmålet #‎WhoMadeMyClothes.

Overalt i mediebilledet er der et enormt fokus på tøj; på at du skal smide det og donere det til Røde Kors. Eller H&M.

H&M kører en verdensomspændende kampagne Recycle Week.
Røde Kors beder os om at smide tøjet sammen med TV2 og COOP.

Umiddelbart er det to fine initiativer, der forsøger at lære os forbrugere, at tøjet ikke bare skal i skraldespanden, når vi ikke går med det. det skal selvfølgelig genanvendes, hvad end det er til den næste kunde i Røde Kors eller om det skal blive til et par nye bukser, der skal sælges i H&M.
Og det skulle man jo tro at en bæredygtigheds/genbrugs-fortaler som mig selv vil bifalde.

Men jeg ser to alvorlige problemer med disse to kampagner, som ikke bliver adresseret.

De to kampagner er med til at flytte fokus fra det essentielle, vi egentlig bør snakke om;
De mange millioner mennesker, der arbejder i tekstilproduktion verden over under forrykte forhold;
Og det faktum at ingen af de to kampagner stiller spørgsmålstegn ved det enorme overforbrug vi har i dag i den vestlige verden, som egentlig er skyld i, at der er så mange tons tøj, der helst ikke skal ende i landfills eller forbrænding, når vi skal rydde op i skabet for at få plads til de nye impulskøb.

Kampagnerne falder ‘tilfældigvis’ sammen med Fashion Revolution Week, en kampagne, der sætter fokus på arbejderne, der laver vores tøj og mindes de 1138 arbejdere, der omkom og flere end 2000, der blev kvæstet, da Rana Plaza i 2013 kollapsede.

H&M vil med god grund gerne flytte opmærksomheden fra de mennesker, der syer det tøj, vi kan købe i deres butikker. H&M underskrev, efter Rana Plaza en aftale om at forbedre bygningssikkerheden på deres fabrikker i Bangladesh, men har endnu ikke sikret de fabrikker, de i akkorden har skrevet under på de ville. Hver dag tager flere hundredetusinde tekstilarbejdere på arbejde i H&Ms livsfarlige butikker. Hvad hvis H&M brugte noget af deres marketings-budget på at sikre bedre arbejdsforhold end dem vi ser i dag?

Min analyse er:

At Røde Kors med al sandsynlighed frygter, at de med H&Ms initiativ, går glip af mange tons tøj. Og at de derfor lancere denne kæmpe danske kampagne “Smid Tøjet”. Igen, det er jo gode initiativer, men problemet er, at den ligesom H&M ikke forsøger at få os til at tænke over vores overforbrug og købe færre men bedre ting.

Fashion Revolution opstod efter Rana Plaza kollapsede – som en reaktion mod den måde hvorpå vi producerer tøj og benytter sig af kampagner på de sociale medier og fysiske aktioner. En organisation, der har spredt sig til 89 lande over hele verden og søger man på hashtagget #WhoMadeMyClothes eller #IMadeYourClothes ses det tydeligt, hvilken impact kampagnen har opnået.

H&M var ikke en af de omkring 57 brands, der fik produceret på Rana Plaza i Bangladesh, men H&M sourcer fra en lang liste af suppliers i Bangladesh, hvoraf mange ikke lever op til basale sikkerhedskrav. Efter Rana Plaza styrtede i grus underskrev H&M ligesom flere end 200 andre brands Fire And Building Safety Accord, en aftale der stiller krav om H&M skal udbedre de sikkerhedsbrud, der er på de fabrikker de sourcer fra i Bangladesh. To år efter de har skrevet under – Se link her.

Og som Lucy Siegle skriver i The Guardian, Am I a Fool to Expect More than Corporate Greenwashing?  tvivler jeg på at det er et tilfælde. H&M, som den kæmpe pengemaskine koncernen er, timer ikke en stor verdensomspændende kampagne som denne tilfældigt. Orsola De Castros kritik af H&Ms kampagne klinger tydeligt i følgende sætning: “When you focus on pushing an initiative that’s about buying and consuming more, you do nothing to challenge the idea of garment workers as machines.”

Så tag stemmen tilbage og vær med i en verdensomspændende ‪#‎FashionRevolution‬ #WhoMadeMyClothes

Skrevet af Tibbe Smith
På vegne af Clean Clothes Campaign og FASHION REVOLUTION Denmark
Tibbe Smith
Slået op d.

Fashion Revolution Day – #WhoMadeMyClothes

WHO MADE MY CLOTHES?

I dag er det Fashion Revolution Day! Jeg støtter op om denne dag! Og Ecouture vil gerne opfordre alle til at deltage… Derfor har jeg bedt Søs Vith & Tibbe Smith om at skrive dette gæste-blogindlæg. Ecouture - Fashion Revolution

….

Vi er alle i kontakt med stof hver eneste dag, om det er sengetøjet, håndklædet eller tøjet, vi har på. Hvis én ting er helt sikker, så er det faktisk, at du hver morgen tager en eller anden form for beklædning på kroppen. Andre morgenritualer så som bad, mad og kaffe bliver måske sprunget over eller udskudt, men at iføre sig sit tøj, er det mest selvfølgelige ritual af alle.

Det er nok også derfor, det er så svært at tænke videre over det og dets konsekvenser.

I mærket i bukserne står der Bangladesh. Men bomulden, de er lavet af, er dyrket i mange forskellige lande. Siden er den spundet, vævet og farvet og ikke mindst syet. Rejsen til et færdigt stykke tøj er lang, og der er mange mennesker, som er involveret i hvert eneste skridt på vejen fra bomuldsmarken til skabet. Men hvem er de mennesker? Og hvordan har de haft det?

Det er svært at finde ud af, hvordan ens tøj er produceret, og modeindustrien har et ry for at være en af de mest lukkede og uigennemsigtige industrier i verden, netop fordi værdikæden er så lang og involverer så mange mennesker.

Hvorfor er gennemsigtighed så vigtig?

Gennemsigtighed er vigtig, netop fordi værdikæden er lang, og faktisk er 75 millioner mennesker på verdensplan involveret i den. Gennemsigtighed giver forbrugeren adgang til at tage et informeret valg, når når vi køber nyt tøj. Gennemsigtighed muliggør dialog og diskussion om den måde, vores tøj bliver til på. Det giver os mulighed for at italesætte de problematikker, der opstår i så lang en værdikæde, og derefter komme til en fælles løsning; forbrugeren og branchen imellem.

I dag, fredag den 24. april, er det årsdagen for, at Rana Plaza-bygningen i Bangladesh kollapsede, og 1.138 mennesker blev dræbt og mange tusinde såret. Tekstilarbejderne havde samme morgen set bygningens store revner, men blev alligevel tvunget til at arbejde i den usikre bygning.

Omverdenen kalder det for en ulykke. Men som Naomi Klein tweetede efter bygningen kollapsede: “What accident?!” – for det var ikke en ulykke, men en konsekvens af den måde, vi accepterer, at vores tøj bliver produceret; på bekostning af andre menneskers liv og livskvalitet.

FASHION REVOLUTION DAY sætter fokus på gennemsigtighed, fordi det aldrig bør komme til på andre menneskers bekostning.

FASHION REVOLUTION DAY

FASHION REVOLUTION DAY er en reaktion på Rana Plazas kollaps. Hvert år i anledning af Rana Plaza årsdagen sætter bevægelsen fokus på problematikken omkring gennemsigtighed i modebranchen, og i år bliver vi som forbrugere bedt om at stille spørgsmålet #WhoMadeMyClothes til de tøjmærker ,som vi bærer på vores kroppe. Kampagnen kører i over 69 lande verden over, og også her i Danmark skal vi have spørgsmålet til at lave et ekko så stort på de sociale medier og ude på gaden, at modeindustrien ikke kan lade være med at lytte.

Vi vil have mere gennemsigtighed i modebranchen og vores tøjs værdikæde – vi vil vide, hvor, hvordan og af hvem vores tøj er produceret!

Men vi siger stop. Vi siger fra.

For at være med i kampagnen skal du blot vende vrangen ud på dit tøj, tage et billede af det og neck-label, tagge brandet og spørge dem, hvem der har produceret tøjet. Læg det op både på din Instagram og på din FB . Brug hashtagget #WhoMadeMyClothes #fashrev @fash_rev

Eller join os på den Røde Plads på Nørrebro i dag kl. 18.30 og dans med tøjet inside out.

#WhoMadeMyClothes

Skrevet af
Søs Vith & Tibbe Smith
På vegne af Unfair Fashion og FASHION REVOLUTION DAY Denmark

Søs og Tibbe

Slået op d.

Modeuge: Første skridt: Vær bevidst

Af Rasmus Nordqvist

11006137_10204994062307770_145181206_n

En god veninde, der var ude at nyde snevejret i New York, spurgte mig på Facebook efter gårdagens blogindlæg, om jeg virkelig mente, man kunne tale om bæredygtig mode, for som hun så rigtigt citerede Vanessa Friedman fra New York Times, der er “no such thing as sustainable fashion, only a sustainable wardrobe”. Langt hen ad vejen må man give hende ret. Hele modens system beror på forandring og fornyelse, og vi nærmer os den gamle traver om mode og stil. Men selv om man er nok så stilfuld, kan man nok have lyst til at forandre sit personlige udtryk bare en gang i mellem.

Selvfølgelig kan der gøres ting inden for det modesystem, vi kender idag. Hvis vi ser på de materialer, der bruges, bliver der for eksempel dyrket over 24 mio. ton bomuld om året. Det er meget! Bomuldsproduktionen står for op mod 25% af pesticideforbruget på verdensplan, så bare ved at skifte til økologisk bomuld, tager du et skridt i den rigtige retning mod renere drikkevand.

Et andet tankeeksperiment kan være, at vi går fra at bruge bomuld til at bruge hamp. Hamp giver mellem 2 til 4 gange flere tekstilfibre end bomuld pr. hektar, og hvor bomuldsmarkerne som nævnt benytter en uhyrlig mængde pesticider, er dette stort set unødvendigt ved dyrkning af hamp. Hampen kan i modsætning til bomulden også dyrkes i koldere klimaer, også her i Danmark. Hamp har desuden en række andre fordele. For eksempel er den god til at forbedre jorden til andre afgrøder. Og nej, hamp behøver ikke længere være hverken krøllet, beige eller at kradse. Det kan behandles og bruges til meget smukke materialer.

Vi kan også genbruge fibre. Det vil sige, at det gamle tøj kradses op og laves til nye fibre. Det er stadig ikke for alvor slået igennem på kommercielt niveau, men udviklingen er igang. H&M, Bestseller, Nudie Jeans og mange flere gør forsøg med at blande de opkradsede genbrugsfibre med nye fibre, så kvaliteten bliver høj. Med 24.000 tons tekstiler, der årligt ryger direkte til forbrænding, er potentialet stort.

Der er selvfølgelig også omsmeltningen af plastflasker og polyesterfibre, der kan bruges til smukke nye materiale til tøj. Så et stort skridt kan tages, når vi vælger vores tøj i butikkerne. Kig i nakken på din nye kjole og se, hvad materialet er lavet af. Så har du taget dit første skridt, for bevidsthed alene kan ændre meget.

Jeg hørte for nogle år siden om en undersøgelse fra England, der pegede på, at ca 30% af det tøj, der bliver købt, aldrig (ja, jeg skrev aldrig) bliver brugt, eller for den sags skyld genbrugt. Så køb det, du kan lide, og som du kommer til at gå med, ellers nytter det jo ikke at have købt nok så mange kjoler i hamp.

Om RASMUS NORDQVIST

Er uddannet designer fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Skole for Design (tidl. Danmarks Designskole)
Har haft egen virksomhed, og præsenteret kollektioner i Paris
Tidligere leder af Københavns mode og designfestival
Tidligere undervist på Designskolen Kolding
Nu:
Underviser på International Fashion School i Berlin, ESMOD. Blandt andet MA i bæredygtig mode og med fokus på markedsføring, branding og forretningsudvikling
Konsulent i modebranchen med fokus på bæredygtighed

Slået op d.

Neglelak

Miljøinfo om neglelak

Neglelak er en vigtig del af at samle et flot og komplet look, men de fleste af os tænker nok ikke altid over hvilke kemikalier der gemmer sig i lakken. Fordi neglelak er i kontakt med vores negle og hud over længere tid, dykker vi her ned i hvad konventionel neglelak indeholder, samt hvad det betyder for dig.

Læs mere Neglelak