Mange af Ecoutures designs er inspireret af forgangne årtiers kjole-snit, og vi elsker alt, hvad der har med modehistorie at gøre. Derfor har vi glædet os ekstra meget til denne uges adventgiveaway, hvor vi sætter fokus på shopping af vores formødres rober. Vi synes nemlig, at det giver rigtig god mening at genbruge alt det smukke vintagetøj, der findes derude, og som slet ikke er tæt på at være udtjent.
Til dette formål har vi inviteret den megaseje vintage-ekspert Pia Storm indenfor på bloggen, hvor hun i et gæsteindlæg giver gode råd til vintage-julegaver. Og så kan du selvfølgelig også vinde hendes skønne bog VINTAGE. Læs mere om bogen og om, hvordan du får mulighed for at vinde den – samt andre herligheder fra Ecoutures webshop – længere nede i indlægget. Men først Pia Storms gode vintage-råd og fire gaveideer:
Giv en unik vintage-julegave
Julen er lige på trapperne, og det vælter ind ad døren med julekataloger og tilsvarende ønskesedler. Men vil du give en helt særlig og unik gave, som heller ikke koster så meget på miljøkontoen, kunne du overveje at lægge vintage under juletræet. Her er fire ideer:
1. Vintagetøj
Der er mange fordele ved at købe vintagetøj, både til sig selv og andre. Vintage er bæredygtigt, unikt, og ofte får man også rigtig god kvalitet for pengene. Når det er sagt, er tøj altid en udfording at give i gave, både nyt og gammelt, for man ved jo aldrig helt, om det sidder, som det skal. Så hvis du kaster dig ud i at købe vintagetøj i gave, så sørg for at have godt styr på modtagerens smag og mål, inden du står i butikken. Og husk at spørge ind til, om tøjet kan byttes, inden du svinger dankortet.
2. Vintage-accessories
En anden mulighed er at købe vintage accessories – en lækker taske, en smuk ring, et klassisk ur eller måske et silketørklæde? Der er rigtig mange fine vintage accessories at finde til både mænd og kvinder, som uden tvivl vil vække begejstring juleaften.
3. Gavekort til vintagebutik
Vil du gerne give en vintagejulegave, men er i tvivl om din modtagers størrelse og smag, sælger mange vintagebutikker også gavekort. På den måde er der ingen risiko for fejlkøb, og måske kan I endda få en god oplevelse sammen, når gavekortet skal indløses.
4. Vintage-læsestof
Kender du en, som elsker at gå på vintageskattejagt, så er bogen VINTAGE måske noget for hende. Med VINTAGE får hun nemlig masser af læsestof om, hvordan hun mestrer vintagejagten, hvad hun stiller op med sine fund, hvordan hun styler vintage og meget anden inspiration.
Glædelig jul og rigtig god vintagejagt! – Pia Storm
Psst… Find en liste over vintage-butikker i København på Pia Storms online vintageunivers Vintage Social
Vind VINTAGE, bæredygtige netstrømper og gavekort til Ecoutures webshop
Denne anden søndag i advent kan du vinde Pia Storms bog VINTAGE, som vi hos Ecouture har læst med stor begejstring. I bogen guider Pia Storm dig til, hvordan du kommer i gang med at shoppe vintage, giver tips og tricks til vintageuniverset, baggrund og modehistorie og deler mange personlige historier.
Foruden bogen kan du vinde et gavekort til Ecoutures webshop på 300 kr, samt tre par netstrømper og et par netstrømpebukser, som du også kan købe på Ecoutures webshop. Strømperne og strømpebukserne passer perfekt til en smuk kjole, og så er de lavet af genanvendt nylon! Der er altså genbrug og genanvendelse for alle pengene i denne uges giveaway.
Læs også: Nylonstrømpens historie: Derfor skal strømpebukser være bæredygtige
Sådan deltager du: For at få fingre i den fine præmie skal du blot skrive i kommentarfeltet nedenfor, hvem der vil blive rigtig glad for netop denne uges præmie. Det kan være dig selv eller en, du holder af. Sidste chance for at deltage i konkurrencen er anden søndag i advent (d. 10. december) kl. 00.00. Du får direkte besked på din e-mailadresse mandag d. 11. december, hvis du har vundet. Held og lykke!
Jeg vil rigtig gerne vinde præmien – først vil jeg læse den selv og så vil jeg sende den videre til søstre og veninder??☀️
Fordi jeg er en STOR vintage fan ??????
Elsker vitterligt vintage.. ideen og stilen holder!
Mig selv ?
Det ville glæde mig at vinde denne fine gevinst ?.
Det vil være en dejlig gave til mig selv.
Jeg vil blive så glad for nye strømper????
Jeg ville blive så glad for at vinde?❤️
Min veninde Cecilia ville blive virkelig glad for gaven. Det ville jeg også selv, men hun skal have den! ❤
Det ville jeg blive…og når jeg er glad så bliver dem omkring også glade?
Jeg vil blive heeeelt vildt glad for at vinde denne præmie ????✨
Jeg vil være god ved mig selv hvis jeg vinder
Jeg ville elske netstrømperne ?????
Åh – jeg vil da rigtig gerne vinde jeres fine præmie ?????
Mig selv ?