Kom med til premiere på filmen: Made in Bangladesh

Helene Liliendahl
05/11/2019

I forbindelse med filmfestivallen CPH PIX har filmen Made in Bangladesh dansk premiere i Grand Teatret, København d. 14. november. Det er en varm og farverig film, der følger en 23-årig kvindelig beklædningarbejders kamp for at stå fast på værd og rettigheder i en industri, der igen og igen udnytter og underbetaler sine syersker. På selve premiereaftenen kan du – efter filmvisningen – finde Ecoutures desginer, Johanne Helger Lund, i en paneldebat med instruktøren Rubaiyat Hossain, fagforeningslederen (hvis liv filmen er baseret på) Daliya Akhtar og Tim Wythe fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Vind 2 billetter til premieren på Made in Bangladesh

Ecouture har fået 2 ekstra billetter til premieren i København, som vi gerne vil udlodde til en af jer skønne Ecouture ladies. Hvis du gerne vil være med i lodtrækningen, skal du skrive en kommentar her nederst i kommentarfeltet til blogposten, hvor du skriver et par ord om, hvorfor du gerne vil ind og se filmen. Vi finder en vinder i løbet af weekenden.

Du kan se filmens trailer herunder og købe billetter til premieren her. Filmen har biografpremiere d. 28. november. Det er dagen før Black Friday, hvilket sikkert ikke er tilfældigt. Vi håber, at rigtig mange af jer vil tage ind og se denne ekstremt vigtige film!

14 tanker om “Kom med til premiere på filmen: Made in Bangladesh

  1. Det er et vigtigt emne, ikke bare for klima, men også for almindelig medmenneskelighed.

    1. Meget vigtigt emne som kvinde og gammel syerske vil jeg gerne se hvordan andre kvinder andre steder i verden tager deres kamp op for rettigheder . Vil gerne se filmen med min veninde joannah. Mvh annette Jensen

  2. Jeg skal lige orientere mig i, hvor voldsom filmen er, men hvis den kan ses af en 13-årig, vil jeg tage min ældste datter med ind og se den som led i hendes dannelse som forbruger. Som mange andre piger på den alder går hun hooked på mode, hvilket gør, at hun forholdsvist ofte køber nyt tøj. Jeg tager det jævnligt op med hende, og hun er med på problemstillingen, men det er stærke kræfter, der trækker i hende! Jeg håber, filmen kan være med til at trække lidt i den anden retning. Derudover er jeg sikker på, at filmen byder på nogle gode, stærke, kvindelige rollemodeller, som jeg meget gerne vil eksponere hende for :-).

    1. Kære Ditte, din datter kan sagtens tåle at se filmen, den er tilladt for børn over 11 år. Og helt stille og rolig:)
      Find mere info om filmen her: http://www.cphpix.dk/program/made-in-bangladesh
      Billetter fås her: http://bit.ly/WEEKEND19MadeInBangladesh

      Mvh Johanne.

  3. Super vigtigt emne i forhold til klima, arbejdsforhold og helt sikkert også kvinde/børnerettigheder! Godt den film kommer….

  4. Jeg tror det er en stærk film, og jeg vil tage min veninde med ind og se den.
    Jeg håber den kan åbne hendes øjne for at hendes valg af tøj er på bekostning af andre mennesker.

  5. Jeg håber jeg vinder de to billetter, for så vil jeg invitere min datter med der læser bæredygtighed ?

    1. Kære Karin, tillykke du har vundet lodtrækningen.
      Du står på gæstelisten, og kan hente billetterne Grand Teatret, København i foyeren inden visningen den 14. november.
      Her er også et link til begivenheden den 14. https://www.facebook.com/events/567968470424484/?notif_t=plan_user_joined&notif_id=1573457574983669

      Venlig hilsen
      Johanne/Ecouture

  6. Jeg vil tage min ex-kollega Maria med, fordi vi tilhører en generation 1951-52, der kan have godt af ..tror jeg….at reflektere og at blive mere bevidste om arbejdsvilkår langt væk fra Danmark

  7. Jeg vil gerne vinde til mig en studie kammerat. Vi studere moderne indien og sydasien studier på KU, og at se film som denne er en god måde at lære om emnerne der berører det vi studere, og den verden vi lever i.

  8. En meget betydningsfuld film, med et socio- økonomisk budskab, som berører os alle på hele planeten. Jeg vil tage min datter med, så hun kan bringe budskabet videre til barnebarnet på 7 år, som forleden spurgte mig, om jeg kunne finde på at gå i polyester? Henne i skolen har de nemlig haft tema om økologi og lært en hel del om ordentlig kvalitet!

  9. Fordi det er det mindste jeg som forbruger kan gøre: prøve at sætte mig ind i tingene og dermed få redskaberne/viden til at blive en mere ansvarlig forbruger!

  10. Jeg vil gerne ind af se den – Og
    især paneldedatten, da jeg har et nært forhold til Indien, som kæmper med en del af de samme problematikker. Sammen med en indisk organisation står min egen ngo bagved et Børnehus og et skoleprojekt i Orissa, Indiens fattigste stat, som ligger op til Bangladesh. Jeg vil tage min mand med, som jeg har startet ngo’en med og arbejder tæt sammen med.

  11. Fordi jeg har arbejdet i tøjinddustrien som ung og ved hvor beskidt og undertrykkende industrien er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.