Vil du være medlem?

Ecouture
18/03/2026

Vil du være en del af Ecouture Collective?

Midt på Gråbrødretorv – i en lille, historisk butik nænsomt istandsat af Nationalmuseet – er vi i gang med at skabe noget nyt.

Lokalet har en særlig ro og karakter, som man ikke finder mange steder i byen. Det er et sted med historie, som danner en smuk ramme om det, vi ønsker at vise: design og håndværk skabt med omtanke.

Hvis du er nysgerrig på historien bag stedet, kan du læse mere her: Den magiske historie om lokalerne

Ecouture Collective er under opbygning som et kurateret fællesskab for designere og kunsthåndværkere, der arbejder med kvalitet, æstetik og bevidste valg. Ambitionen er at samle en mindre gruppe stærke, selvstændige brands, som kan stå side om side i både butik og webshop.

Rammen er allerede på plads: en fysisk butik i indre København, en etableret webshop, et stort nyhedsbrev og en engageret følgerskare. Det, vi er i gang med nu, er at åbne op og invitere de rette med ind.

Butikken fungerer som et showroom med ro og nærvær, hvor hvert design får plads. Her kommer både lokale kunder og internationale besøgende, som søger noget personligt og unikt.

Som medlem bliver du en del af denne platform – og samtidig en del af opbygningen af fællesskabet. Medlemskabet koster 2.000 kr. om måneden og inkluderer drift, webshop og fælles synlighed. Du beholder 95 % af dit eget salg.

Butikken drives i fællesskab, og alle bidrager med enkelte vagter om måneden. Til gengæld får du en fast base midt i København og et sted, hvor dine kunder kan møde dit arbejde.

Vi sammensætter kollektivet med omhu og søger designere inden for beklædning, smykker og interiør med en tydelig æstetisk retning.

Hvis du kan se dit brand indgå i dette univers, og har lyst til at være med fra begyndelsen, vil vi meget gerne høre fra dig.

Klædelig hilsen
Team Ecouture

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.