Johanne Helger Lund. Foto: Pernille Kaalund
Se alle designs fra Hêlger Design
Slow fashion, mikro fashion og tøj med personlighed
Hêlger Design er mit personlige brand, skabt med kærlighed til farver, former og den kvindekrop, tøjet skal leve på. Samtidig er Hêlger Design en del af Ecouture Collective på Gråbrødretorv i København.
Jeg hedder Johanne Helger og har arbejdet med bæredygtig mode og slow fashion siden 2003. Mine mange år som designer og kostumedesigner inden for teater og tv har givet mig en særlig forståelse for krop, proportioner og bevægelse.
For mig skal tøj ikke bare være smukt at se på. Det skal være rart at have på, give plads til kroppen og gerne blive en favorit i garderoben i mange år. I mine designs forener jeg æstetik og funktion med en pasform, der føles naturlig og komfortabel.
Mikro fashion – tøj i små oplag
Jeg kalder min måde at arbejde på mikro fashion.
I stedet for store kollektioner og masseproduktion skaber jeg små kollektioner, limited editions, pre-orders og unika. Det betyder, at du hos Hêlger ofte finder tøj, der kun eksisterer i ganske få eksemplarer.
Mikro fashion giver mig friheden til at følge en idé, forelske mig i et særligt materiale eller skabe en model i få udvalgte farver – uden at skulle tænke i tusindvis af eksemplarer.
For mig er det en mere personlig måde at skabe mode på. Og forhåbentlig også en mere personlig måde at gå klædt på.
Slow fashion med omtanke
Materialerne er en vigtig del af mit arbejde. Jeg vælger så vidt muligt økologiske og mere miljøvenlige tekstiler og lægger vægt på kvalitet og holdbarhed. Nogle gange begynder et design med en idé. Andre gange er det et særligt materiale, en farve eller en struktur, der sætter processen i gang. Fælles er ønsket om at skabe tøj, der får lov til at leve længe. Mit tøj bliver produceret på systuer med ordentlige arbejdsforhold og fair lønninger.
Du kan læse mere om materialer, ansvarlig produktion og se vores CSR her.
Et opgør med overproduktion – og design i dialog
Modebranchen har i mange år produceret langt mere tøj, end vi har brug for. Jeg vil hellere skabe færre ting, som nogen virkelig ønsker sig og kommer til at bruge. Derfor arbejder jeg med små produktioner og pre-order. En del af tøjet bliver først produceret, når jeg ved, at der faktisk er nogen, der ønsker det.
Samtidig inviterer jeg mine kunder med ind i processen. På sociale medier deler jeg idéer og nye designs undervejs og spørger ind til farver, modeller og detaljer. Det giver mig mulighed for at lytte, justere og skabe i tættere dialog med de mennesker, der skal gå med tøjet. På den måde er du som kunde med til at påvirke både, hvad der bliver produceret, og hvor meget. Læs mere om Pre-order.
En del af Ecouture Collective
Hêlger Design kan opleves hos Ecouture Collective på Gråbrødretorv i København, hvor mit design møder andre designere og kunsthåndværkere, som på hver deres måde arbejder med omtanke for miljø, materialer og ressourcer.
Vi deler butik, erfaringer og idéer – samtidig med at vi hver især bevarer vores eget udtryk. For mig giver det friheden til at udvikle mit eget brand og samtidig glæden ved at være en del af et kreativt fællesskab. Se mine designs hos Ecouture
Følg med
Du kan følge med i processen, nye designs og projekter: Følg Hêlger Design på Facebook

