Vi boykotter Black Friday og holder Green Friday

Ecouture
23/11/2016

Hos Ecouture er vi stærke modstandere af overforbrug og overproduktion. Derfor holder vi ALDRIG udsalg, og det gør vi heller ikke, når de fleste forretninger holder Black Friday.

I stedet for at sætte priserne ned, holder vi Green Friday hvor vi donerer 10% af vores omsætning på dagen til et grønt eller godt formål. Det gør vi som et led i vores kamp mod den overforbrug, som Black Friday er et symptom på.

Black Friday og det ekstreme overforbrug, som denne markedsføringsstrategi lægger op til, er yderst skadeligt for miljøet og de mennesker, der er med til at lave varerne. Og det vil vi simpelthen ikke være med til at bakke op om, og boykotter derfor udsalget. Vi vil meget hellere bruge dagen på at rette fokus mod, at man skal købe småt men godt. Man skal gå efter de ting man virkelig mangler og ønsker sig – Nåja og helst de grønne produkter selvfølgelig, der er produceret under ordentlige forhold. Punktum.

Afstemning på Facebook

I år valgte vi at lægge en afstemning op på Facebook, hvor I  kunne stemme om, hvad pengene skal gå til. Se hvor er I søde og til falds for medmenneskelighed ❤ – Det var HELT klar sydamerne der fik jeres sympati:) Og TUSINDE tak for jeres store support på dagen! De bliver så glade…

Black friday

Foruden  julegratialer til sydamerne på systuen i Bulgarien, kunne I stemme på Green Peace eller en grøn guide app, som GoGreen Copenhagen er ved at udvikle.

Vi offentliggjorde vinderen på selveste den Grønne fredag.afstemning

Et fælles projekt i GoGreen Copenhagen netværket

Green Friday, eller GoGreen Friday som initiativet også bliver kaldt, er startet op i GoGreen Copenhagen netværket, der består af over 100 grønne virksomheder i København. Tjek gerne hjemmesiden ud og find nye virksomheder, hvor du kan gøre et godt, grønt køb.

Du kan også læse artiklen, hvor Johanne forklarer, hvorfor vi ikke holder Black Friday og helt generelt er imod udsalg. Læs den her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.