Grønne kjoler

Grøn er naturens farve. Måske er det derfor, at Ecoutures kunder elsker grønne kjoler. Lige fra Ecoutures fødsel i 2009 har der været en konstant efterspørgsel på grønne kjoler – og det lytter vi selvfølgelig til. Derfor vil du heller aldrig opleve, at du ikke kan finde mindst et par grønne kjoler hos Ecouture. Nuancerne varierer, og de seneste par år har især den petroleumsgrønne farve vundet popularitet blandt jer, der går i Ecoutures tøj. Derfor har Ecouture også et stort udvalg af netop petroleumsgrønne kjoler. Alle kjolerne er naturligvis lavet af økologiske eller miljøvenlige tekstiler, som du kender det fra Ecoutures univers. Se vores udvalg af grønne kjoler og læs mere herunder.

Styling af grønne kjoler

Du kan style din grønne kjole med flere forskellige farver. Grøn og pink er ekstremt smukke sammen, men andre farver som gul og blå er også rigtig fine sammen med grøn. Alt efter farvesammensætningen kan du skabe forskellige udtryk, som kan bruges til forskellige anledninger, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Prøv dig lidt frem og se hvilke farver, du synes, passer bedst til den grønne – og til dig.

Hvis du gerne vil have den grønne farve i fokus, kan du også vælge at style din kjole med mere neutrale farver som sort, hvid, sølv eller guld. Om vinteren kan du fx forkæle dig selv med de lækre bæredygtige strømpebukser fra Swedish Stockings – og måske en fed Ecouture-frakke, du kan have på over din grønne kjole? Mulighederne er mange, når det kommer til styling.

Husk dine accessories

Der er ingen tvivl om, at kjolen er en vigtig del af et outfit, men ofte er det dine accessories, der lige giver det sidste pift. Både guld og sølv går rigtig flot til grøn, så du kan nemt bruge de smykker, du allerede har og holder af. Er der guld eller sølv detaljer på kjolen, er det altid flot at matche detaljerne med dine smykker for at give sammenhæng i looket.

Mangler du en flot taske til at fuldende dit outfit, har vi et stort udvalg af miljøvenlige tasker, som både er flotte at se på og praktiske at have med dig, når du skal ud af huset og have plads til både din telefon, dine nøgler og måske din yndlings læbestift. Du kan selv vælge, om du vil have en taske i frisk farve, der skaber flot kontrast til din grønne kjole, eller om du vil have en i en afdæmpet tone, så den grønne farve rigtig får lov at stråle. Uanset hvad du vælger, kan en taske fungere som dit outfits ‘prikken over i’et’.

Bevar den grønne farve i vask

Når du køber en ny, grøn kjole, vil du naturligvis gerne have, at den beholder sin flotte farve i lang tid fremover. Derfor er det en god idé at være opmærksom på kjolens vaskeanvisning, før du smider den i vaskemaskinen. Der er nemlig forskel på, hvordan vores kjoler skal vaskes. En del af dem skal vaskes ved håndvask, mens andre kan maskinvaskes på 30°C.

Uanset hvordan kjolen skal vaskes, er vores generelle anbefaling at vaske mindre. Det slider nemlig meget på tøjet at blive vasket, så ved at vaske mindre, forlænger du tøjets levetid og sørger for, at det holder formen, farven og kvaliteten i mange år fremover. Samtidig er det en miljøvenlig handling, da vi ikke kan komme udenom, at vaskemaskinen og tørretumbleren er to store miljøsyndere.

Hvis du har betænkeligheder i forhold til det hygiejniske ved at vaske mindre, er der heldigvis mange muligheder for at få følelsen af nyvasket tøj uden at ty til vaskemaskinen. Ofte er selve kjolen ikke beskidt efter et par ganges brug, men alligevel har vi lyst til at vaske den, særligt pga. stykket, som sidder under armene. I stedet for at vaske kjolen kan du hænge den til luftning udenfor. Det lyder måske umiddelbart ikke særlig effektivt, men faktisk kan et par timers luftning udenfor som regel fjerne lugten fra tøjet. Derudover kan du bruge vores ærmeblade og lugtfjerner, som gør det muligt at udsætte vasken i længere tid.

Se vores store vaskeguide og læs mere om gode råd til tøjvask her.

Grønne kjoler til hverdag og fest

Det er vist ingen hemmelighed, at danskerne er glade for at gå i sort. Til fest tyer vi ofte til ‘den lille sorte’, og til hverdag er sort også en basisfarve, de fleste af os har tillid til. Hvis du er vant til primært at iklæde dig sort, hvid og grå, kan det måske virke en smule overvældende at gå i farverigt tøj. Hvis du har det sådan, kan grøn være et godt sted at starte, når du gerne vil inkorporere mere farve i din garderobe. Grøn findes i mange forskellige nuancer, og især den mørke, dybe grønne ligger ikke langt fra den sorte farve og kan derfor fungere som en overgang til mere farverigt tøj, før du fx kaster dig ud i den postkasserøde kjole.

Vil du have endnu flere farver ind i din garderobe, kan du tage et kig på vores udvalg af gule kjoler, røde kjoler og blå kjoler.

Er du ikke til de farverige kjoler, har vi også et stort udvalg af klassiske, sorte kjoler i forskellige design.

Passer til enhver årstid

Grøn er en meget alsidig farve, som kan bruges året rundt. Efter en lang og grå vinter, venter vi alle på, at træerne igen springer ud og fylder naturen med grønne nuancer. Og her er den grønne kjole perfekt til at byde foråret velkommen i. I løbet af sommeren er det også en dejlig farve, som leder tankerne hen på natur og grønne oaser. Måske har du en helt naturlig lyst til at vælge en lysere grøn i de lyse måneder, men alle nuancer kan bruges.

Selvom grøn egner sig særligt godt til forår og sommer, betyder det ikke, at du skal pakke den grønne kjole væk, når efteråret kommer. Særligt den dybe, grønne farve er flot til efterårets brune og rødlige nuancer.

Når julen nærmer sig, får den grønne farve igen en meget central plads – både i garderoben og i forbindelse med julepynt. Ligesom rød forbindes med julen, er grøn også en sand julefarve, som leder tankerne hen på juletræ og julestemning.

Der findes derfor ikke et ‘dårligt tidspunkt’ at investere i en smuk, grøn kjole – den passer nemlig til enhver årstid.

Grønne kjoler i mere end én forstand

Hos Ecouture er det ikke kun farven, der gør kjolerne grønne. Etisk og miljøvenlig tøjproduktion er nemlig vores absolut vigtigste kerneværdi, og derfor er alle vores kjoler lavet af enten økologiske eller miljøvenlige tekstiler. Vi sørger for at sy vores kjoler i Europa på systuer med gode arbejdsforhold, og hvor der ikke er unødvendig lang transport fra systue til kjolesalonen i København.

At producere bæredygtigt og miljøvenligt tøj har været grundværdien for Ecouture, siden brandet blev etableret i 2009, og det er en værdi, vi aldrig vil gå på kompromis med. Lige meget hvor stor en fortjeneste, vi ville få ved at producere ”sort”, tror vi på, at fremtiden er grøn – også i modebranchen. Det er især vigtigt, hvis vi vil give en sund jord videre til de næste generationer, og det vil vi gerne gøre vores til.

Læs meget mere om vores CSR-profil her.

Giv et positivt indtryk

De fleste af os har sikkert hørt, at grøn er håbets farve, og når du tager en grøn kjole på, vil du derfor udstråle håb, men også optimisme og omsorg. Den grønne farve symboliserer også vækst og forbindes ofte med energi og fornyelse. Du kender sikkert allerede til udtrykket ‘at være grøn’ til noget, som betyder, at man ingen erfaring har på et givent område, og som derfor kan være et skridt på vej i en ny retning. I dag har udtrykket ‘at være grøn’ også fået en anden betydning, som viser, at man er miljøbevidst og tænker bæredygtigt i sin hverdag.

Selvom vi oftest associerer rød med farven for kærlighed, så sættes grøn også i forbindelse med kærlighed til mennesker, dyr og naturen i en bredere forstand. Hvis du vil gøre et godt indtryk, er grøn et enestående kjolevalg!

Grønne kjoler, vi aldrig glemmer

Den mexicanske maler Frida Kahlo er selvfølgelig først og fremmest kendt for sine farverige malerier. Hun malede sin egen virkelighed, og faktisk var mere end en tredjedel af alle hendes billeder selvportrætter. På et af Kahlos selvportrætter har hun malet sig selv i en billedskøn grøn kjole med de fineste flæser. Det er en kjole, der har været inspiration til flere af Ecoutures flæsekjoler, og som også bæres af smukke Salma Hayek i filmen ’Frida’, som handler om Frida Kahlos liv.

Når vi snakker uforglemmelige, grønne kjoler, kan vi næsten heller ikke komme udenom den grønne, mønstrede Versace-kjole, som Jennifer Lopez havde på til Grammy Awards-ceremonien i 2000. Næsten 20 år senere går Jennifer Lopez ned ad catwalken til Milano Modeuge i en opdateret catwalk-version af selvsamme grønne kjole. Begge kjoler er fantastiske og ikoniske på deres helt egen måde.

Hold øje med Ecoutures nyeste kjoler

Vil du være den første til at få besked, når der sker noget nyt i Ecouture-universet? Så kan du blive vores penneven og få besked så snart, vi får nye kjoler hjem. Vi laver mange forskellige grønne kjoler hvert eneste år, så hvis du ikke lige fandt kjolen, du drømte om i denne omgang, kan din grønne drømmekjole være lige på trapperne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.