Hvilke kjoler fik flest stemmer? Se resultatet af jubilæumsafstemningen

Helene Liliendahl
29/07/2019

I løbet af juli måned har vi afholdt 10-års jubilæumsafstemning på Facebook. I fik lov til at bestemme, hvilken af seks tidligere producerede designs, vi skal sy op igen. 1540 stemmer er afgivet, og der er særligt to kjoler, I er ekstra vilde med at finde på bøjlerne endnu en gang. Se resultatet herunder.

Mettekjolen sættes i produktion, men skal vi også nuppe en Barcelonakjole?

Da Mettekjolen har indtaget en suveræn førsteplads, skal den selvfølgelig reproduceres (se billede af kjolen nedenfor). Så den vil komme i forsalg inden længe. Vi har tidligere syet kjolen i sort og rød, så nu er det spændende at se, hvilke flotte, økologiske farver, vi kan få fingre i her ca. 5 år efter, at vi producerede kjolen for første gang. Kom endelig med farveforslag nede i kommentarfeltet!

Andenpladsen gik til Barcelonakjolen, som også er en af vores egne favoritter (se billede af kjolen nedenfor). Vi overvejer, om vi også skal lave den fine A-formede kjole med bindebånd i ryggen igen. Hvad synes du? Skal vi også nuppe en ny omgang Barcelonakjoler?

Mettekjolen

Barcelonakjolen

26 tanker om “Hvilke kjoler fik flest stemmer? Se resultatet af jubilæumsafstemningen

  1. Jeg synes at Mettekjolen er så fin i sort. Den ville også være fin i flaskegrøn, eller brændt karrygul. Jeg ville bare ønske, at I også lavede den i en midi-længde, til lidt under knæet. Det gør nemlig kjolen mere brugbar i arbejdssammenhænge, hvor det ikke altid er så rart eller praktisk med en kjole, der bliver meget kort, hvis man rækker armene op, bukker sig ned, står på en trappestige eller laver noget andet lidt fysisk. Jeg ønsker mig en kjole, med plads til fysisk udfoldelse 🙂

    1. Enig med Mette. Lidt længere, så den når til lige under knæet på en kvinde på 170 cm 😉 Og så i andre farver end bare sort, gerne i sort med print, men ellers ville den være smuk i en mørk lilla

  2. De er meget fine begge to, men jeg er ikke så vild med bindebåndet? Elin

  3. Mette kjole i (mørke)blå ??????

  4. Stort JA til Barcelona-kjolen her fra mig! Har I mulighed for at lave Mette-kjolen i rød måske?

  5. Jeg vil gerne se Mette kjolen i Army grøn, brændt orange og en mørk grå. Det vil også være fantastisk med 2 længder både over og under knæet?

  6. Mette kunne være flot i rød eller grøn

  7. Barcelona kjolen i rød, grøn eller sort ?? den har det bedste snit til kvinder med mine former ☺️

  8. Ja, endelig Barcelonakjolen 🙂 Farveforslag: i forskellige grønne farver og ja, gerne i 2 længder <3

  9. Er helt enig med Astrid: Mette i en længere udgave- til under knæet. Farver: MØRKE rød, rust, marine blå, mørk flaske grøn. Generelt mørke farver, da man med silke meget huritgt kan se sved skjolder under armene.

  10. Uhhh Mette i sort og Barcelona i rød, så bliver jeg to kjoler rigere ??????

  11. Mette i grå ville være super og ja meget gerne i midi længde ??

  12. Lidt længere ærme ville øge brugsværdi på Mette kjolen. Udskæringen er så smuk, men øv hvor er ærmerne korte

  13. Jeg synes bestemt, at I også skal sy Barcelona kjolen op igen ?? Jeg tror, at begge kjoler vil være fantastiske i en flot rød (postkasserød) og også i blå. Mette kjolen er helt sikkert også et hit i sort som på billedet ?

  14. En Mette-kjole i flaskegrøn og med længde til under knæet må meget gerne få plads i min garderobe 😉
    (Og en tand længere ærmer ville være rart…)
    Maja

  15. Generelt er alle kjolerne lidt for korte. Det ville være så fedt at de kom i en længere midi version

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.