En god og varm beklædning betyder alt i den kolde tid, og her er og bliver økologisk uld bare det bedste til at holde dig varm og tempereret dagen lang. Læs med her og bliv klogere på, hvorfor uldtøj bør være en fast del af din vintergarderobe, og hvorfor det er altafgørende, at ulden er økologisk. Du kan også finde inspiration til lækkert uldtøj fra Ecouture.
Designer og stifter af Ecouture: Johanne Helger Lund i Svaneke. Foto: Peter Mark
Uldtøj: Vores tip-tipoldemødres favorit
Allerede flere tusinde år f.Kr. var uldtøj vores formødres førstevalg. Ulden bevarede sin topplacering helt indtil 1800-tallet, hvor nye materialer som bomuld og senere kunstfibre som polyester udkonkurrerede ulden i popularitet. I dag indeholder langt de fleste garderober i Skandinavien kun ganske lidt uldtøj, og det er faktisk en skam. For uld har nogle helt unikke egenskaber, som du ikke finder hos andre tekstiler. Egenskaber, der kan redde enhver vintergarderobe.
Uldens vidunderlige egenskaber
En af uldens allervigtigste egenskaber er, at den holder dig varm, uden at du bliver svedig. Uldens fibre varmer nemlig kroppen, uden at sveden bliver på huden, og således reguleres din kropstemperatur naturligt. Det er supersmart, når nu de fleste af os lever et liv, hvor vi skiftevis opholder os udenfor og indenfor mange gange i løbet af en dag.
En anden fantastisk egenskab, som du helt sikkert vil elske, er, at uldtøj skal vaskes meget sjældent. Uld har nemlig en selvrensende evne, hvorfor du kan gå lang tid med det samme uldtøj, uden at det begynder at lugte. Kommer der alligevel en lille snert af lugt fra tøjet, kan du nøjes med at hænge det udenfor til luftning i nogle timer. Så er lugten pist væk. Uld er desuden det eneste naturmateriale, som ikke krøller, så strygningen slipper du også for!
Og når nu du slipper for at vaske dit uldtøj ofte, har det samtidig den dejlige følgevirkning, at tøjet vil holde sig pænt i mange, mange år: Færre vaske betyder mindre slitage. Tøj af uld kan derfor være en rigtig god investering til din garderobe, da du kan finde det frem hver eneste vinter år efter år. Det er både bæredygtigt for miljøet og din pengepung.
Men husk: Ulden skal være økologisk!
Det er altafgørende, at det uldtøj du anskaffer dig er økologisk – i hvert fald hvis du vil nyde godt af de fordele, der er beskrevet ovenfor. Ikke-økologisk uld har nemlig ofte gennemgået en såkaldt ‘superwash’ under produktionen, hvor uldfibrene bliver dækket af en film af resin. Ulden vil stadig føles blød og lækker, men den vil hverken være temperaturregulerende, svedabsorberende eller beskytte mod svedlugt. Og så kan det hele jo være lidt lige meget – ik?
Hold kulden ude og sveden væk i uldtøj fra Ecouture
Hos Ecouture elsker vi uld – økologisk, selvfølgelig! – og vi bliver så glade, hver gang vi får fingre i nye, flotte og økologiske uldmaterialer. Så skal Johanne på arbejde og lave lækre designs til din vintergarderobe. Herunder finder du alle de uldprodukter, Ecouture har på lager lige nu; tøj, du absolut vil elske dig selv for at eje i mange, mange år!
Alle garderober fortjener en uldkjole eller to!
Lige inden årsskiftet fik vi to fantastiske uldkjoler hjem: Mishelle og Jeanett. De er begge lavet af en glat og blød, økologisk uld og foret med økologisk bomuld; meget smukke og elegante kjoler, som du både kan bruge på jobbet og til fest.
Smukke, hjemmestrikkede uldponchoer
Ecoutures uldponchoer bliver håndstrikket af strikkekyndige damer rundt omkring i Danmark. De er produceret i en lækker, økologisk uld [GOTS-certificeret]. Selvom ponchoen er let og transparent, varmer den ganske meget, og den ser flot ud over vores kjoler og bluser. Se udvalget af ponchoer her.
Slå om-bluser, du kan have med i tasken
Vores fede Wrap-bluser er superfine og supervarme! De er lavet af økologisk merinould og er særligt gode over en kortærmet kjole eller T-shirt, så du får ekstra varme til både armene, skuldrene og nakken. De fylder nærmest ingenting, så de er lige til at have med i tasken og finde frem, når du får brug for lidt ekstra varme i løbet af dagen. De findes i sort og midnatsblå.
Hvad koster kjolen med grønne knapper?
Mvh
Isabel
Hej Isabel. Den koster 2.595,-
Vi har kun en enkelt tilbage på lager, som du kan finde her: https://ecouture.dk/produkt/jeanett-sort-uldkjole-groen/
Ellers har vi andre, der minder om, her: https://ecouture.dk/product-category/uldkjoler/
Mvh Helene