Uha! Jeg er meget nervøs for de to valg, vi står overfor. Jeg ved slet ikke, hvad jeg tør ønske her, men mit call to action må selvfølgelig være: Husk at STEMME GRØNT!
Vores største udfordring er og bliver miljøet! For hvis vi ikke har en moder-jordkuglesen at bo på, kan alle andre kampe, man måtte have, jo være lige meget. Selvom man mister modet i en afgrundsdyb verdensmerte i ny og næ – ved tanken om at universets milliarder af års udvikling er endt med dette: En kultur, hvor vi falder om med stress for at få råd til alt det, der undergraver vores eget, vores børns og mange andre arters livsgrundlag. Suk.
Men det KAN altså bare ikke nytte noget at give op eller lade stå til. Desuden giver det livet mening at have noget at kæmpe for og tro på. Så både mit, men også dit, kære læsers, ved gud vigtigste valgtema SKAL selvfølgelig være at gøre en kæmpestor indsats for at omstille os til et nyt liv, hvor vi passer godt på moder jord!
Point of no return
Grøn omstilling og økologisk livsstil er jo min lille tøjbiks’, Ecoutures, eksistensgrundlag. Så jeg vil selvfølgelig knokle videre med at dryppe dråber i havet, for at skabe en bedre klimapolitik i min egen branche. Tekstilindustrien har et meget stort arbejde foran sig, og jeg vil hjælpe alt, hvad jeg kan, med at gå på barrikaderne, for at vende den supertanker, som tøjindustrien er. Og arbejde endnu mere derud af i håb om, at Ecouture kan klare sig og vise nye grønne veje.
Jeg elsker at designe og kreere tøj, især kjoler, og jeg kan slet ikke lade være. Men det, at der er en større agenda i mit arbejde, giver mening for mig. At prøve at gøre en forskel og lave mode på en ansvarlig måde. Tænk, hvis alle i min brache begyndte at gøre det i dag!
Interessen for bæredygtigt og økologisk design, og ikke mindst produktion, startede for mig helt tilbage i 2001-2003, da jeg underviste i re-design på Den Økologiske Produktionsskole. En grum øjenåbner og erkendelse af, hvor forurenende tekstilindustrien er, og hvor rå værdikæden bag ofte er: DET var mit helt private ”point of no return” i den film man kalder livet, hvor man selv spiller hovedrollen. For det er ikke en viden, man så ligepludselig ikke har.
Derfor var jeg da heller slet ikke i tvivl, da jeg i 2003 startede mit første firma. Jeg ville fremstille fedt tøj, jeg selv kunne lide, men det skulle være fashion med respekt for mennesker og miljøet. For mig er bæredygtighed ikke et hipt indfald eller et firmakoncept. Det er et levegrundlag – et must! Som i “lad nu være med at save den gren af, du selv sidder på!” Og det fundament, har kun vokset støt gennem årene.
Hvad kan vi selv gøre?
Her har du et link til en god hjemmeside med guider, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang lige nu: groenforskel.dk. Og skriv endelig dine bud, på nye gode grønne livstilsvaner, vi andre også kan bruge – nederst i en kommentarfeltet. ↓
På arbejdspladsen: Jeg er af den overbevisning, at det vi selv kan gøre, nytter allermest på arbejdspladsen, eller der hvor vi masseproducerer og tænker stort. Prik til ledelsen, der hvor du arbejder. Spørg ind til, hvor materialerne kommer fra? Undersøg, om der kunne være muligheder for mere bæredygtige alternativer og foreslå den ansvarlige at omlægge. Selvom du ikke kommer igennem med forslaget, så bliv ved med at spørge ind til det. Du skaber en bevidsthed om, at der er rum til forbedring. Her er 29 grønne tiltag, du kan tage på din arbejdsplads i morgen.
Gør valget til et klimavalg – eller det vil sige begge valg!
For selvfølgelig er gigantiske investeringer i både naturvidenskab og teknologi grundlæggende nødvendige for, at vi har en chance for at få omlagt samfundet, så vi kan tilpasse os de forandrede livsvilkår, som vi vil møde med klimaforandringerne.
Men du og jeg, vi skal også gøre noget. Sammen, som hverdagsaktivister, skal vi ændre verden nedefra og gøre vores lille, kære planet til et venligere, mere opmuntrende og grønnere sted at være for os og de næste generationer. Start med en erkendelse af situationens alvor, og åben øjnene for nødvendigheden af at ændre vores livsstil markant.
The Green Revolution
Jeg har sagt det mange gange før og nu råber jeg det igen: Join The Green Revolution. For nu er den her! Vi har brug for et ikkevoldeligt folkeoprør. Det er vores sidste chance nu. Sagen er nemlig den, at vores politiske magthavere har haft 30 år til at foretage det livsnødvendige klima- og naturpolitiske systemskifte, kloden kræver. Men det er langtfra sket. Nu er det sidste udkald. Tiden er kommet til at gøre oprør. Stort og massivt folkeoprør. Så det er op til os, borgerne, at skabe et oprør, og det er vigtigt, at det er et ikke-voldeligt oprør. Ellers vil det ikke få succes.
Jeg var med til min første klimademo i en alder af 6 år. Den gang var jeg klædt ud som lille Kylling i Dyrehæren (mod Barsebäck). Og den kommende klimademo her bliver desværre nok ikke den sidste.
Tak ❤️
Kære Johanne/Ecouture. Jeg kan ikke være mere enig i dit flotte opråb her, tak ?? for dét.
Mine indkøb af madvarer, ér økologiske,.
Dét, jeg så kan undres over ér, at alt stort set ? er pakket ind i plast, som vi jo efterhånden alle ved, ikke bare nedbrydes nu og her, men er skyld i enorm forurening af bla.a Havene, ja naturen i det hele taget, her går det ud over alle de helt fantastiske dyrearter der findes, oprydning efter sig selv når man har hygget med mad derude i landskabet, dét burde være så indlysende for alle, men ? altaltalt for mange har helt åbenlyst ikke lært det, dé mennesker skál råbes op.
Stort TAK ?? fordi du, som din mor, er med til at gøre en forskel ❤️
Nb. Følger dig/Ecouture, og finder en dag vejen ind om butikken, må prøve/eje en af dine skønne kjoler, er med alderen blevet buksepige, selvkritisk mht ben, men lysten til kjole ligger og lurer, så vi ses derinde.
Rigtig god Klimamarch ❤️
Varme hilsner, Uni Oudal Lundtofte
Kære Johanne. Tak for ‘opråbet’ og held og lykke med butikken.