Om Ecouture

Bæredygtighed og ansvar

Vi arbejder med en bevidst tilgang til materialer og produktion. Det betyder fokus på miljøvenlige tekstiler, respekt for håndværk, ordentlige arbejdsforhold og produktion i balance med efterspørgsel. Vi tror på, at ansvarlig produktion og godt design kan gå hånd i hånd.

En del af noget større

Ecouture Collective er stadig i begyndelsen – og det er en del af det, der gør det særligt. Det er et fællesskab i opbygning, hvor de rette mennesker er med til at forme retningen.

Om Ecouture Collective

Ecouture Collective er et nøje sammensat fællesskab for designere og kunsthåndværkere med base i en lille, historisk butik på Gråbrødretorv i København.

Her samles udvalgte brands om en fælles platform, hvor kvalitet, æstetik og omtanke er i centrum. Butikken fungerer som showroom og mødested, mens webshop, nyhedsbrev og sociale medier skaber en samlet synlighed for kollektivet.

Ecouture Collective er stadig under opbygning. Ambitionen er at samle en mindre gruppe designere, som hver især står stærkt i deres eget udtryk – og samtidig indgår i en større helhed.

Et fællesskab i udvikling

Som en del af Ecouture Collective får man adgang til en eksisterende platform med butik i indre København, webshop og synlighed på tværs af kanaler. Butikken er ikke blot et salgssted, men et rum for fordybelse, hvor hvert design får plads og opmærksomhed – og hvor kunder kan opleve produkterne i en nærværende ramme.

En platform – ikke bare en butik

Som en del af Ecouture Collective får man adgang til en eksisterende platform med butik i indre København, webshop og synlighed på tværs af kanaler. Butikken er ikke blot et salgssted, men et rum for fordybelse, hvor hvert design får plads og opmærksomhed – og hvor kunder kan opleve produkterne i en nærværende ramme.

Et sted med historie

Butikken på Gråbrødretorv danner rammen om Ecouture Collective. Lokalet er nænsomt istandsat i samarbejde med Nationalmuseet og rummer en særlig ro og tyngde. Historien er til stede i vægge, farver og detaljer og giver nutidens design en ekstra dimension.

Medbestemmelse!

Hos Ecouture arbejder vi med custom made og tager gerne imod input til nye designs. For os giver det mening at inddrage dig, der bruger vores produkter, i processen.

Gennem sociale medier inviterer vi til dialog og indblik i arbejdet, og med pre-orders er du med til at påvirke, hvad og hvor meget vi producerer. På den måde er din stemme med til at forme det, vi skaber – og vi undgår at producere mere, end der er behov for. Læs mere om konceptet.