I år falder den 4. søndag i advent juleaften, så den sidste præmie i vores adventskalender skal selvfølgelig være ekstra luksuriøs. Derfor har vi strikket den lækreste nytårspræmie sammen til dig, som lige kan nå at blive sendt eller hentet, inden vi skriver 2018. Læs mere om præmien og om, hvordan du deltager i lodtrækningen, her i blogindlægget.

Vind en nytårskjole samt masser af herligheder til nytårsaften og 2018
Af en eller andet grund formår nytårsaften altid at snige sig ind på en. Pludselig står man der den 29. december og finder ud af, at man hverken har styr på nytårs-outfittet eller indkøbene til nytårsmiddagen. PANIK! Her kan Ecoutures adventsgiveaway være behjælpelig. Den består nemlig af et lækkert potpourri af sager, du kan pynte dig med og nyde nytårsaften – samt lidt godt læsestof til det nye år. Læs alt om præmien her:
En valgfri kjole fra webshoppen samt fede accessories
En nytårskjole skal være noget særligt. Gerne lidt mere festlig og spraglet end den sædvanlige lille sorte. Og vi tør godt love, at Ecouture er leveringsdygtig i sådanne smukke nytårskjoler. Den heldige vinder af vores 4. advent-giveaway kan frit vælge en kjole fra webshoppen. Til præmien hører desuden et par mørkerøde bæredygtige netstrømpebukser og et festligt pandebånd.

Biodynamiske bobler fra Rosforth & Rosforth
Vin er på top 10 over de fødevarer, der indeholder flest giftrester. I en nyere test af udenlandske rødvine på det danske marked indeholdt 47% af de testede konventionelle rødvine giftrester fra sprøjtegift. Så tror da pokker, at man får så ondt i hovedet dagen derpå!
Hos Ecouture serverer vi altid biodynamiske bobler for vores kunder om fredagen. Dem køber vi hos vinhandleren Rosforth & Rosforth, som ligger under broen på Christianshavn (se også deres webshop). Og det er ikke helt tilfældigt, at de ligger ud til vandet. Det gør de, så deres vin kan blive sejlet direkte ind til dem med båd. Således minimerer de deres miljøaftryk på transporten.
Rosforth & Rosforth har været meget gavmilde og udloddet en fin flaske røde bio-bobler fra Frankrig til en værdi af 288 kr. Så bliver din nytårsaften lige en tand mere luksuriøs på boble-kontoen.
En årskalender fra Marens Blog
Maren Uthaug – kvinden bag Marens blog – har doneret sin hylende morsomme 2018-årskalender med alle sine bedste striber. Maren er fast tegner for Politiken med striben “Ting jeg gjorde”, og så er hun meddesigner på vores smukke Maren-kjole, der stadig er på lager i sort, blå og rød.
Læs mere om kjolesamarbejdet her.

Sustain Daily giver dig inspiration til en mere bæredygtig hverdag…
Blog-fællesskabet Sustain Daily giver dig godt læsestof med et eksemplar af deres magasin Sustain Yearly. Magasinet er fyldt med fede artikler og tips og tricks til, hvordan du lever mere bæredygtigt og miljøvenligt. Hvis du ikke allerede kender Sustain Daily, kan vi varmt anbefale, at du begynder at følge dem. De skriver virkelig gode artikler om alt fra miljøvenlig madlavning til bæredygtig mode. Du kan følge dem her på deres Facebook-side eller besøge deres blog. Foruden dette får den heldige vinder også en øko-sæbe fra EcoEgo og en økologisk makeuppung fra Vivatex med i præmiem.
Sådan deltager du i lodtrækningen
For at være med i lodtrækningen om den lækre præmie skal du være tilmeldt Ecoutures nyhedsbrev samt skrive en kommentar til dette blogindlæg (nedenfor), hvor du tilkendegiver, at du gerne vil vinde præmien. Sidste chance for at deltage i konkurrencen er den 26. december kl. 00.00. Du får direkte besked på din e-mailadresse onsdag d. 27. december, hvis du har vundet.
Hvis du ikke allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig her:
Held og lykke og glædelig jul fra Ecouture!

Vil mægtig gerne vinde en af jeres lækre kjoler – min gode gamle veninde Jeanette Uldall ses af og til en kjoler fra jer og de er bare super flotte, feminine med kant og klasse.
Jaaa tak og glædelig jul!!
Fantastisk adventspræmie ❤️
Den ville jeg elske at vinde ?
“1,2,3 – håber jeg tog det rigtige valg!” sådan står der på den Uthaug-kop, som min dejlige veninde gav mig efter et par (eller tre) drastiske beslutninger. Nu, nogle kilo senere, mere overskud og meget bedre humor kunne det være rart med en kjole af ordentligt materiale OG design – en kjole som passer! (Min datter er helt enig!)
Jeg vil blive så lykkelig, hvis jeg vandt den fantastiske smukke kjole ??❤️❄️?
Jeg vil rigtig gerne vinde ?
Jatak, jeg vil gerne vinde sådan en nytårspakke. Tak for jeres omsorg for Moder Jord❤️
Det ville godt nok være skønt at vinde ?
Det kunne være så dejligt at slutte 2017 i en af jeres lækre kjoler – og bobler og god humor er jo med til at sætte kulør på tilværelsen 🙂
Jeg vil da også gerne vinde den flotte præmie ❤
Jeg ville elske at vinde denne adventsgave, som jo er flere i én ❤
Har endnu ikke en kjole fra jer selvom jeg jævnligt sidder og småsavler over dem. Men har ikke haft råd endnu… Synes den kjole I har designet med Maren er skøn, den vil jeg gerne vinde. Er desuden vild med Maren og ønsker mig i forvejen kalenderen – og bobler og bæredygtighed er også to af mine yndlingsting, så den her præmie er jo HELT perfekt ☺️
Det er da en fantastisk præmie ?? den vil jeg gerne vinde, så jeg kan være ekstra pæn og stilet i en jeanett kjole, til min ældste søns 15 års fødselsdag, nytårs aften ❤️
Ih ja, jeg vil rigtig gerne vinde pakken – kunne være skønt med en fin nytårskjole 🙂
Elsker disse glade kjoler, som bare gør en i super godt humør- og så endda med bobler til 😉 Ville elske at gå foråret i møde i sådan en fin sag.