4. advent-giveaway: Vind den lækreste nytårspakke

Ecouture
20/12/2017

I år falder den 4. søndag i advent juleaften, så den sidste præmie i vores adventskalender skal selvfølgelig være ekstra luksuriøs. Derfor har vi strikket den lækreste nytårspræmie sammen til dig, som lige kan nå at blive sendt eller hentet, inden vi skriver 2018. Læs mere om præmien og om, hvordan du deltager i lodtrækningen, her i blogindlægget.

Vind en nytårskjole samt masser af herligheder til nytårsaften og 2018

Af en eller andet grund formår nytårsaften altid at snige sig ind på en. Pludselig står man der den 29. december og finder ud af, at man hverken har styr på nytårs-outfittet eller indkøbene til nytårsmiddagen. PANIK! Her kan Ecoutures adventsgiveaway være behjælpelig. Den består nemlig af et lækkert potpourri af sager, du kan pynte dig med og nyde nytårsaften – samt lidt godt læsestof til det nye år. Læs alt om præmien her:

En valgfri kjole fra webshoppen samt fede accessories

En nytårskjole skal være noget særligt. Gerne lidt mere festlig og spraglet end den sædvanlige lille sorte. Og vi tør godt love, at Ecouture er leveringsdygtig i sådanne smukke nytårskjoler. Den heldige vinder af vores 4. advent-giveaway kan frit vælge en kjole fra webshoppen. Til præmien hører desuden et par mørkerøde bæredygtige netstrømpebukser og et festligt pandebånd.

Biodynamiske bobler fra Rosforth & Rosforth 

Vin er på top 10 over de fødevarer, der indeholder flest giftrester. I en nyere test af udenlandske rødvine på det danske marked indeholdt 47% af de testede konventionelle rødvine giftrester fra sprøjtegift. Så tror da pokker, at man får så ondt i hovedet dagen derpå!

Hos Ecouture serverer vi altid biodynamiske bobler for vores kunder om fredagen. Dem køber vi hos vinhandleren Rosforth & Rosforth, som ligger under broen på Christianshavn (se også deres webshop). Og det er ikke helt tilfældigt, at de ligger ud til vandet. Det gør de, så deres vin kan blive sejlet direkte ind til dem med båd. Således minimerer de deres miljøaftryk på transporten.

Rosforth & Rosforth har været meget gavmilde og udloddet en fin flaske røde bio-bobler fra Frankrig til en værdi af 288 kr. Så bliver din nytårsaften lige en tand mere luksuriøs på boble-kontoen.

En årskalender fra Marens Blog

Maren Uthaug – kvinden bag Marens blog – har doneret sin hylende morsomme 2018-årskalender med alle sine bedste striber. Maren er fast tegner for Politiken med striben “Ting jeg gjorde”, og så er hun meddesigner på vores smukke Maren-kjole, der stadig er på lager i sort, blå og rød.

Læs mere om kjolesamarbejdet her.

 

Sustain Daily giver dig inspiration til en mere bæredygtig hverdag…

Blog-fællesskabet Sustain Daily giver dig godt læsestof med et eksemplar af deres magasin Sustain Yearly. Magasinet er fyldt med fede artikler og tips og tricks til, hvordan du lever mere bæredygtigt og miljøvenligt. Hvis du ikke allerede kender Sustain Daily, kan vi varmt anbefale, at du begynder at følge dem. De skriver virkelig gode artikler om alt fra miljøvenlig madlavning til bæredygtig mode. Du kan følge dem her på deres Facebook-side eller besøge deres blog. Foruden dette får den heldige vinder også en øko-sæbe fra EcoEgo og en økologisk makeuppung fra Vivatex med i præmiem.

Sådan deltager du i lodtrækningen

For at være med i lodtrækningen om den lækre præmie skal du være tilmeldt Ecoutures nyhedsbrev samt skrive en kommentar til dette blogindlæg (nedenfor), hvor du tilkendegiver, at du gerne vil vinde præmien. Sidste chance for at deltage i konkurrencen er den 26. december kl. 00.00. Du får direkte besked på din e-mailadresse onsdag d. 27. december, hvis du har vundet.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig her:

Held og lykke og glædelig jul fra Ecouture!

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

771 tanker om “4. advent-giveaway: Vind den lækreste nytårspakke

  1. Den pakke er svaret på drømmen. Jeres kjoler er så smukke og med alt det ekstra forkælelse så kan det kun blive godt.
    Ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår
    ?❤️??

  2. Sikke en superlækker pakke – den vil jeg virkelig gerne vinde 🙂

  3. Det ville da være en fest at vide en af jeres kjoler og de mange andre dejlige ting! God jul og godt nytår!

  4. Hvor vil jeg elske at vinde, lige som alle andre, vil jeg føle mig utrolig heldig og vildt forkælet. ? Rigtig glædelig jul ???

  5. Jeg har været med i flere konkurrencer her i december, men denne 4. adventsgave topper da dem alle. Ser frem til at I vælger en vinder.

  6. Jeg ville elske kjolen, har ønsket mig en i flere år dog aldrig fået købt en da jeg hele tiden har tænkt” når jeg smider de 10 kg, så køber jeg den” de 10 kg er der desværre endnu.

  7. Sikke nogle lækre præmier som jeg vil nyde i fulde drag. Rigtig god jul og godt nytår.

  8. Jeg vil da megagerne vinde den fantastiske adventsgave!
    Altså det er ikke fordi jeg slet ikke har Ecouturekjoler jeg kan tage på nytårsaften…men alligevel. Jeg er pjattet med mine Ecouture-kjoler og -nederdele og bluser og ikke mindst min Frida-frakke <3 men jeg ville elske at hoppe ind i 2018 i en ny af slagsen!

  9. Åhh… en rød spang-kjole ????
    Drikker heldigvis slet ikke rødvin ? Elsker til gengæld Marens “streg” ?

  10. Jaah 🙂 🙂
    Det er en dobbelt god gave at vinde.. Min yndlingstegner Maren Uthaug og mine yndlingskjoler fra Ecouture 🙂
    Fantastisk at I har et samarbejde!!
    🙂 🙂

  11. Ja det vil jeg gerne vinde. Glædelig jul ?

  12. Virkelig en fed præmie, som ville være fantastisk at vinde! Er sikker på nogen bliver glad for den! 🙂 Rigtig god jul til alle!!

  13. Det kunne være ret så fantastisk at vinde en af dine utrolige fine præmier. Jeg elsker at se dit nyhedsbrev med alle dine smukke kjoler med fint tilbehør og så er det jo virkelig kvalitet .
    Håber på godt nyt.
    Rigtig glædelig jul til dig og din familie fra
    Palle og Karen-Lis.

  14. Jeg skal helt sikkert være i en Ecouture-model Nytårsaften. Spørgsmålet er bare hvilken! En ny vil være fantastisk – og så ville jeg nok vælge noget med farver denne gang ;-D

  15. Ville så gerne vinde en af jeres smukke kjoler. Jeg har ingen i forvejen.
    Glædelig jul ???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.