4. advent-giveaway: Vind den lækreste nytårspakke

Ecouture
20/12/2017

I år falder den 4. søndag i advent juleaften, så den sidste præmie i vores adventskalender skal selvfølgelig være ekstra luksuriøs. Derfor har vi strikket den lækreste nytårspræmie sammen til dig, som lige kan nå at blive sendt eller hentet, inden vi skriver 2018. Læs mere om præmien og om, hvordan du deltager i lodtrækningen, her i blogindlægget.

Vind en nytårskjole samt masser af herligheder til nytårsaften og 2018

Af en eller andet grund formår nytårsaften altid at snige sig ind på en. Pludselig står man der den 29. december og finder ud af, at man hverken har styr på nytårs-outfittet eller indkøbene til nytårsmiddagen. PANIK! Her kan Ecoutures adventsgiveaway være behjælpelig. Den består nemlig af et lækkert potpourri af sager, du kan pynte dig med og nyde nytårsaften – samt lidt godt læsestof til det nye år. Læs alt om præmien her:

En valgfri kjole fra webshoppen samt fede accessories

En nytårskjole skal være noget særligt. Gerne lidt mere festlig og spraglet end den sædvanlige lille sorte. Og vi tør godt love, at Ecouture er leveringsdygtig i sådanne smukke nytårskjoler. Den heldige vinder af vores 4. advent-giveaway kan frit vælge en kjole fra webshoppen. Til præmien hører desuden et par mørkerøde bæredygtige netstrømpebukser og et festligt pandebånd.

Biodynamiske bobler fra Rosforth & Rosforth 

Vin er på top 10 over de fødevarer, der indeholder flest giftrester. I en nyere test af udenlandske rødvine på det danske marked indeholdt 47% af de testede konventionelle rødvine giftrester fra sprøjtegift. Så tror da pokker, at man får så ondt i hovedet dagen derpå!

Hos Ecouture serverer vi altid biodynamiske bobler for vores kunder om fredagen. Dem køber vi hos vinhandleren Rosforth & Rosforth, som ligger under broen på Christianshavn (se også deres webshop). Og det er ikke helt tilfældigt, at de ligger ud til vandet. Det gør de, så deres vin kan blive sejlet direkte ind til dem med båd. Således minimerer de deres miljøaftryk på transporten.

Rosforth & Rosforth har været meget gavmilde og udloddet en fin flaske røde bio-bobler fra Frankrig til en værdi af 288 kr. Så bliver din nytårsaften lige en tand mere luksuriøs på boble-kontoen.

En årskalender fra Marens Blog

Maren Uthaug – kvinden bag Marens blog – har doneret sin hylende morsomme 2018-årskalender med alle sine bedste striber. Maren er fast tegner for Politiken med striben “Ting jeg gjorde”, og så er hun meddesigner på vores smukke Maren-kjole, der stadig er på lager i sort, blå og rød.

Læs mere om kjolesamarbejdet her.

 

Sustain Daily giver dig inspiration til en mere bæredygtig hverdag…

Blog-fællesskabet Sustain Daily giver dig godt læsestof med et eksemplar af deres magasin Sustain Yearly. Magasinet er fyldt med fede artikler og tips og tricks til, hvordan du lever mere bæredygtigt og miljøvenligt. Hvis du ikke allerede kender Sustain Daily, kan vi varmt anbefale, at du begynder at følge dem. De skriver virkelig gode artikler om alt fra miljøvenlig madlavning til bæredygtig mode. Du kan følge dem her på deres Facebook-side eller besøge deres blog. Foruden dette får den heldige vinder også en øko-sæbe fra EcoEgo og en økologisk makeuppung fra Vivatex med i præmiem.

Sådan deltager du i lodtrækningen

For at være med i lodtrækningen om den lækre præmie skal du være tilmeldt Ecoutures nyhedsbrev samt skrive en kommentar til dette blogindlæg (nedenfor), hvor du tilkendegiver, at du gerne vil vinde præmien. Sidste chance for at deltage i konkurrencen er den 26. december kl. 00.00. Du får direkte besked på din e-mailadresse onsdag d. 27. december, hvis du har vundet.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig her:

Held og lykke og glædelig jul fra Ecouture!

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

771 tanker om “4. advent-giveaway: Vind den lækreste nytårspakke

  1. det bliver sikkert en Maren!!!!

  2. Til min mands 60 års fødselsdag d 16. december svævede jeg rundt på dansegulvet i en sort Marenkjole of følte mig ultrafeminin !

  3. Jeg ville elske at skulle stå som værtinde nytårs aften i en af ecoutures fantastiske kjoler.

  4. Jeg villle elske at vinde en af de dejlige kjoler 🙂

  5. Jeg var forbi butikken og hente min vidunderligt lækre Michelle-kjole i weekenden, og jeg havde min mor med. Hun forelskede sig totalt i Rositta-nederdelen, som vist også findes som kjole (?). Så hvis jeg vinder, så må det være min mors tur til at få en af de smukke kreationer 🙂

  6. Den præmie gad jeg godt vinde.

  7. Åh hvor ville det være skønt med en af de smukke smukke kjoler. Jeg sidder altid og savler over dem i nyhedsbrevene, men har ikke haft lejlighed til at prøve en endnu.

  8. Åhhh, jeg har altid haft et meget stort blødt punkt for en rød Carmen, men pang kjolerne er også fantastiske, ligesom Jeanett kjolen, det må komme af på en prøve runde… Jeg gad så godt bare shoppe rundt og (s)vælge imellem alle de fantastiske damer….

  9. Ja, det hadde vært kjekt å vinne denne 🙂

  10. Nytår,hos os bliver stille i år, så det ville være skønt at pifte det lidt op med en ny kjole der kan bruges til mange festelige dage. Og mens vi nyder de skønne biobobler kan vi glæde os over det nye år som kommer og krydse fingre for der i 2018 kommer mere fokus på at hjælpe naturen og miljøet.

  11. Jeg ville elske at vinde denne præmie. Har længe drømt om en af jeres smukke kjoler.

  12. Har tabt mig en del pga. Min sygdom, så det kunne være fedt at vinde ❤ en kjole som passe mig

  13. Jeanett kjolen er et must have, men rød eller grøn? Hvis jeg vinder den ene, så behøver jeg ikke vælge ?

  14. Blev endelig færdig med min bachelor opgave her kl 6 i morges og kan næsten ikke få armene ned, nu jeg igen kan slappe lidt af og nyde julen og nytår sammen med min dejlige kæreste ? glædelig jul ? ? ? til jer hos Ecouture

  15. Det ville glæde mig at vinde denne dejlige præmie ?? se godt ud og skåle i bio- bobler ??
    En bæredygtig nytårsgave , der rækker ud i fremtiden og hvor man kan nyde nuet… Godt nytår til Jer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.