Støt Danmarksindsamlingen og vind en kjole

Ecouture
08/09/2015

Mon en glad kærlighedskjole og et gavekort hjælper lidt på vores indsamling? – som TAK! ❤

Jeg ved ikke meget om at være flygtning. Kun fra de indlæg, jeg læser og hører både i medierne og fra tidligere og nuværende flygtninge, som deler deres historie og fortællinger. Jeg ved også lidt fra de flygtninge, jeg selv har mødt og talt med i mit liv, selvom de sjældent lyst til at tale om det. Og faktisk bryder jeg mig da heller slet ikke om at læse eller høre det! Fordi man får sådan en voldsom verdenssmerte af det. Jeg synes bare, det er SÅ himmelråbende uretfærdigt, at man, bare fordi man er født et bestemt sted, ikke må flytte sig frit rundt på vores alle sammens #ModerJordKugleKlode! Især når man er i livsfare, der hvor man nu tilfældigvis er kommer fra. Jeg ved, at lige nu er over 60 mio. mennesker på flugt fra overgreb og grusomheder. De er tvunget væk fra alt det, vi tager for givet: trygheden!

Og jeg synes, min seje, lille mor har ret, når hun siger: “Man bør bruge sin stemme, hvis man har muligheden for det! Og gøre en forskel, hvis man kan – der, hvor man kan.” Tænk, hvis alle gjorde det… Så det her bliver min måde at gøre bare en lille bitte smule i forhold til alle de desperate flygninge, som løber for livet for at redde sig selv og deres børn. Håber, at I vil hjælpe…

Alle kan være med til at gøre en forskel ❤

Bare man donerer  20, 50, 100 kr. (eller selvfølgelig gerne mere…)  KLIK HER FOR AT STØTTE og DELTAGEindsamlingSÅDAN!!! Vores første mål var 10.000 men takket være jer, er vi allerede nået næsten i mål!!! Derfor har lige sat målet lidt op:)

Og for at lokke lidt udlodder jeg to præmier til lodtrækning mellem jer, som er med:) 

  1. Et gavekort til Ecoutures webshop på 1000 kr.: www,ecouture.com   
  2. En kærlighedskjole – en unika kærlighedskjole, som jeg har kreeret i samarbejde med billedkunstner Jeanette Uldall. Kjolen er udført i en lækker 100% økologisk, håndfarvet bomuld [GOTS certificeret]. Kjolen har mange fine detaljer som tittekanter af småternet bånd ved udskæring, lommer og ærmer, en køkkenternet flæse og print, der passer med båndet i taljen, samt stofbetrukne knapper. Og så selvfølgelig Jaenettes fine maleri 🙂 Kjolen er str. i str. 38-40 og bliver tilpasset vinderen: Bryst: 94-100  Talje: 75-82  Hofte2: 110.

KærlighedskjolenDem, som har lyst til at være med i lodtrækningen, skal blot skrive til mig her på min blog, at man er med – og meget gerne, hvor meget man har bidraget med:) Skriv også, hvis det kun er den ene af lodtrækningerne, du vil deltage i. Og så er du med i lodtrækningen, LIGEMEGET hvor lidt eller hvor meget du giver!

Kærlig hilsen Johanne & Jeanette

132 tanker om “Støt Danmarksindsamlingen og vind en kjole

  1. Kære Johanne,
    Super initiativ til et godt formål som naturligvis også er støttet og så ovenikøbet med chancen for at vinde dine skønne designs. Jeg vil gerne være med i lodtrækningen om gavekortet, selvom kjolen også er meget smuk. Kh Pia T

    1. Kære Pia, Tusinde tak:)

  2. Jeg vil gerne støtte det gode formål og deltage i lodtrækning som ekstra bonus.

    1. Mange tak, Anne! Tak for dit bidrag!

  3. Godt initiativ. Elsker jeres kjoler har aldrig eget en og ville ønske denne skønne model.

  4. Kære Johanne
    Super godt initiativ!!!
    Jeg har bidraget med 150kr til det gode formål.
    Ønsker at deltage i lodtrækningen om et gavekort, da jeg er en str 42.
    Kærlige hilsner
    Vibeke

    1. Mange tak, Vibeke! Tak for dit bidrag – du er med i lodtrækning om gavekort√

  5. Det glæder mig dybt at se hvordan så mange danskere står sammen om denne vigtige sag. Det handler først og fremmest om at hjælpe de stakkels mennesker på flugt, men det handler også om at vise os selv og omverdenen at danskere er næstekærlige, omsorgsfulde og fulde af tro på det gode i andre menbesker. Jeg har støttet med 100 kr.

    1. Mange tak, TIna! Ja hvor er det skønt at se:) Tak for dit bidrag!

  6. Så fint skrevet, Johanne. Jeg vil meget gerne støtte din indsamling og være med i lodtrækningen. Knuden i maven over den situation flygtningene er i, er støt vokset i den sidste tid, dagen igår gjorde den ikke mindre. Måske et lille bidrag her kan gøre den mindre, måske ikke, men under alle omstændigheder er det et bidrag. Jeg håber din indsamling kommer til at gå godt! Tak fordi du bruger din stemme.

    1. Selv tak, Kristina. Hvor er det dejligt at se, så mange vil hjælpe!

  7. Godt initiativ!!!
    Så har jeg støttet, og jeg vil gerne være med i lodtrækningen om gavekortet, da kjolen desværre bliver for stor.

    1. Mange tak, Irene! Tak for dit bidrag – du er bare med i lodtrækning om gavekort√

  8. Hvor er det dog et godt initiativ! Jeg er selvfølgelig med 😀 Lad os gøre en forskel – sammen!

    1. #SåDanDer! Mange tak, Zsófia!

  9. Godt initiativ! Jeg håber, at I når målet. Vinder jeg, så må du gerne give kjolerne til en tøj-indsamling til flygtninge – jeg er helt sikker på, at du har styr på den slags. (IKKE at jeg ikke selv ELSKER dine kjoler, for dét gør jeg. Men jeg har så meget tøj).

    1. Mange tak, Sonja! Tak for dit bidrag!

  10. så er der naturligvis sendt lidt valuta til de mange flygtninge. håber at alle vil gøre det samme. husk at bare få kroner fra os alle, vil gøre en kæmpe forskel.

    1. Nemlig! Mange tak, Thilde! Tak for dit bidrag 🙂

  11. Sender en hund til det gode initiativ

    1. Mange tak, Dorthe! Tak for dit bidrag.

  12. Godt skrevet, og godt initiativ 🙂
    Og hvem vil ikke gerne vinde nogle af Jeres kjoler!? Jeg vil i alt fald gerne. Kan dog ikke passe den fine kærlighedkjole, men et gavekort og også meget velkomment 🙂

    1. Mange tak, Kristine! Tak for dit bidrag – du er bare med i lodtrækning om gavekort√

  13. Tak for et super oplæg, der kom lige på rette tid. Jeg ønsker mig blændende en af dine kjoler, men økonomien er ikke til det pga sygdom, så vil meget gerne deltage i lodtrækning om gavekort, da jeg nok er for bred til den anden kjole.
    Hvilken herlig bonus til at støtte et godt formål, der er så ubærlig nødvendigt i disse dage.
    Tak fra mig☺️

    1. Mange tak, Margrethe! Tak for dit bidrag – du er bare med i lodtrækning om gavekort√ Pøj pøj…

  14. Dejlig omsorgsfuld. Varmer med så meget næstekærlighed. Har støttet med 500 kr, ønsker at jeg kunne give mere. Tak fordi du er med til at gøre opmærksom på behovet. ❤️

    1. Fedt! Hvor er du sej! Mange tak for dit bidrag, Nini

  15. Fantastisk initiativ! Håber vi får samlet en masse sammen! Tusind tak fordi du gør noget, det er rørende, klogt og fint!

    1. Mange tak! Og for dit bidrag:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.