Slået op d.

Nu kan du shoppe lækre, økologiske tasker hos Ecouture

Mange kvinder kender til den lykkefølelse, der sprudler i kroppen, når man forkæler sig selv med en ny, lækker taske. Om det er en fed computertaske til arbejdet eller en fin håndtaske til festbrug, så er tasker bare en af de fedeste accessories, der findes. Men. Der er et stort men… 

Taskeproduktionen slider hårdt på miljøet og fabriksarbejdernes sundhed. Derfor har Ecouture ikke solgt tasker – indtil nu: For vi har endelig fundet et taskefirma, der formår at forene smukt design og etik. Vi er jublende glade! Firmaet er hollandske O My Bag, og du kan nu finde den første taskeforsendelse på webshoppen. Læs alt om de smukke, økologiske tasker og O My Bag her i blogindlægget.

Ligestilling, uddannelse og fair forhold

En O My Bag-taske er ikke bare en taske. Den er kommet til verden på en sådan vis, at den samtidig skaber positiv forandring i mange menneskers liv. O My Bag samarbejder udelukkende med fabrikker, hvor kvinder får den samme løn og har de samme rettigheder som mændene, der arbejder på fabrikkerne. Det er ikke en selvfølge i Indien, hvor kvinder ofte får en langt lavere løn end mænd – selvom de udfører det samme stykke arbejde.

Fabrikkerne bruger naturligvis ikke børnearbejde, tværtimod støtter de de ansattes børn i at få en uddannelse – og her særligt piger, da de ikke har lige så gode muligheder for uddannelse og karriere, som drengene har. Ordentlige fysiske og psykiske arbejdsforhold er selvfølgelig også et must, hvis man skal producere for O My Bag.

Økologisk læder til gavn for mennesker og moder jord

Det er ikke kun de sociale forhold, der er styr på hos O My Bag. Alle tasker er nemlig lavet af økologisk læder, hvilket betyder, at læderet er fremstillet ved hjælp af økologiske garvningsmetoder. Læderet kommer fra køer, der er døde af alderdom eller sygdom, eller som er blevet slagtet for at fremstille mad til den muslimske del af den indiske befolkning (da hinduer som bekendt ikke spiser oksekød).

Fabrikkerne, der laver de økologiske tasker, får deres læder fra leverandører i nærområdet, og de laver hele tiden tiltag, der gør produktionen mere miljøvenlig. En fabrik har eksempelvis igangsat et stort projekt, hvor regnvand indsamles til brug i garvningsprocessen.

O My Bag er meget gennemsigtige i deres kommunikation og erkender også, at der stadig er plads til forbedring på fabrikkerne. Derfor håber de, at læderfabrikkerne, via samarbejdet med O My Bag, kan få økonomi til at udvikle produktionen i en endnu mere miljøvenlig retning. Når du køber en O My Bag, får du således ikke bare en ekstremt lækker kvalitetstaske. Du støtter også op om, at fabrikkerne udvikler flere miljøvenlige produktionsmetoder, og at der kommer flere trygge arbejdspladser til lokalbefolkningen i Indien. Dem er der desværre ikke så mange af i modeindustrien.

Læs også: 4 dokumentarfilm, der tager dig bagom modebranchens glamourøse facade

Smukke, økologiske tasker, du vil elske hele livet

Ecouture har til en start håndplukket fire modeller fra O My Bags kollektion, som vi synes, passer supergodt til vores æstetik og feminine univers. Det er alle tidløse og klassiske designs, du kan tage med dig hele livet. Se, dét er bæredygtigt!

Se hele udvalget her.

Gå aldrig glip af nye accessories og tøj fra Ecouture

Vil du være sikker på, at du ikke går glip af nyheder på webshoppen? Så er det en god idé at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender nyhedsbrev ud tre-fire gange om måneden, når vi får nye produkter hjem. Du kan tilmelde dig her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *