Jeg så 1990ernes store road movie, Thelma & Louise, på et lillebitte fjernsyn på mit lyserøde pigeværelse i Helsinge og optog den på videobånd, så jeg kunne se den igen. Det var en af de første film, der for alvor talte til mig. Formentlig fordi den fokuserede så entydigt på sine to kvindelige hovedpersoner, Thelma og Louise, deres erfaringer og dybe venskab og lod mændene rode rundt ude i periferien. Samtidig foretog kvinderne sig ting, som jeg aldrig før havde set kvinder foretage sig på film. De afværgede voldtægt, slog ihjel, stak af, uskadeliggjorde politibetjente og racede af sted i en stor flyder af en amerikanerbil.
Jeg svingede mellem at spejle mig i Geena Davis’ Thelma og Susan Sarandons Louise, men i sidste ende vandt Geena Davis mit hjerte. Jeg var vildt med hendes blanding af sødme og styrke, jeg elskede hendes glamourøse look, selv når hun slet ikke var glamourøst klædt på, og jeg kunne se mig selv i hende; katapulteret ud i fremtiden, hvor jeg agtede at leve et helt andet liv. De følgende år sendte DR A League of Their Own, Angie og The Long Kiss Goodnight med Geena Davis i hovedrollen, jeg optog dem alle sammen, og videobåndene kom med mig til København, da jeg flyttede ind i min allerførste lejlighed på Amager.
Her kastede jeg mig ud i at genskabe mit look med Audrey Horne fra Twin Peaks og den afdøde 1940er-skuespillerinde, Veronica Lake, som inspiration, og i et forsøg på at ligne sidstnævnte fik jeg afbleget mit pagehår. Jeg husker tydeligt det chok, jeg fik, da jeg stod på mit miniaturebadeværelse og besigtigede resultatet. Jeg lignede absolut ikke Veronica Lake, ikke på nogen måde. Jeg lignede Geena Davis, som hun så ud, da hun spillede den dødbringende lejemorder, Carly, i The Long Kiss Goodnight, og det viste sig, at resten af verden også kunne se det. Jeg havde en fest med at ligne Geena Davis. Det var den største kompliment, jeg havde fået, og verden blev heldigvis ved at kunne se ligheden, selv da jeg farvede mit hår mørkt igen i erkendelse af, at afblegningen smadrede det og gjorde det mat og korngult.
Jeg har fulgt min dobbeltgængers karriere tæt lige siden. Hun er 3 cm. højere end mine 180 cm., er medlem af højintelligensklubben Mensa og har både spillet USA’s første, kvindelige præsident i tv-serien Commander in Chief og pirat i Cutthroat Island. For ti år siden grundlagde hun The Geena Davis Institute on Gender in Media, der gennem research sætter fokus på stereotype fremstillinger og mangelfulde repræsentation af kvinder i film. Jeg synes, at det er et fantastisk initiativ, for kors, hvor er det trættende, at mænd generelt fylder så utrolig meget mere end kvinder på det store lærred, og at de roller, kvinder får mulighed for at spille, er så endimensionale.
Om nogen ved Geena Davis, hvor meget det betyder for piger og kvinder at have stærke, handlekraftige piger og kvinder at spejle sig i, og for mig såvel som for millioner af andre kvinder har hendes stærke kvinderoller gjort alverden til forskel. Da jeg skulle navngive vores frakke, lå Geena af samme grund lige for. Hun ser stadig blændende og ikke-opereret ud i en alder af 63, og som mig kunne hun ikke drømme om at gå i solen. Jeg er sikker på, at frakken ville klæde hende fortræffeligt.
Geenafrakken kan bestilles i forsalg til og med søndag d. 16. juni. Læs alt om frakken og bestil den her.
