Kvindernes Kampdag og søstersolidaritet

Glædelig Kvindernes Kampdag!

Som altid på Kvindernes Kampdag d. 8. marts sætter jeg fokus på søstersolidaritet med ønsket om en stærk International Women’s Day – ladies ❥ For i mine ører klinger feminint så smukt! Det, de feminine værdier står for, er mindst lige så vigtigt som de mandlige værdier, og dét, synes jeg, man skal være meget stolt af at værne om og repræsentere.Nu, da USA har smidt deres allerondeste Trumpkort, hvad skal der så lige ske med miljøet? Det bliver DØD”spændende” at følge med i…  Ja, for ikke at tale om kvinderettigheder! Heldigvis er vi da mange, som undres højlydt. Og selvom jeg har lovet mig selv ikke at dele et eneste opslag af eller med ham – jeg vil ikke engang nævne navnet, han skal ikke få noget som helst talerør herfra, ikke på min blog! – så er jeg alligevel kæmpe fan af den helt hotte, nye trend ‘pussyhatten’

Pink is the new strong color!

Jeg har længe ærgret mig over, at der er nogen, som har fundet på fænomenet “pigefarver”. Hvor er det dog irriterende! Jeg vil da ikke gå i pink, lilla og lyserød, selvom jeg ELSKER de farver, når de her i vesten betragtes som tøsede pigefarver? Æv! Nå, men det er heldigvis slut nu. For jeg skal lige love for, at pink har fået en ny lyd!

Dagen efter, at USA officielt indsatte den nye såkaldte præsident, var tusindvis af amerikanske kvinder på gaden, iklædt den lyserøde ‘pussyhat’ (en hjemmehæklet/strikket hat med katteører) i den amerikanske hovedstad Washington D.C.

Denne pink demonstration (kaldet Women’s March) var en protestdemonstration med historiske rødder, der imidlertid har fået en ny dimension i kølvandet på de grove og nedladende bemærkninger om kvinder. Formålet med de lyserøde huer var at skabe et pink hav for at give demonstrationen en stærk identitet og et twist af humor med en let forståelig visuel henvisning til den Tumpede pussy-kommentar og samtidig give kvinder over hele verden mulighed for at vise deres støtte.

I anledning af den internationale Kvindernes Kampdag i dag 8. marts opfordrer Pussyhat projectet atter alle til at lave en pussyhat og vise deres bidrag og sympati for kvindekampen og kvindesagen.

Det er en god ide. Hvis ikke Kvindernes Kampdag er dagen til at gå med pussyhat, så ved jeg snart ikke. Så sådan en har jeg lige lynkreeret til lejligheden√  I dag vil jeg tænke på mine formødre og min mor. Takke dem for alt det, JEG har, og som jeg tuller rundt og tager for givet. Beundre deres mod og kampånd! Tak, mor!  

Faktisk har jeg syet et par ekstra…

Onsdag d. 8.marts kl. 14-17  sidder Helger og datter inde i kjolesalonen (Læderstræde 5, 1201 Kbh K.) og sludrer om kvindekampen og kvindesagen. De første ti, der kommer forbi på vej ud til diverse 8. martsarrangementer, kan få en mor/datter-kvindekrammer og en Ecouture Pussyhue lige på hovedet ganske gratis!

Og så er det ellers på gaden og vise vores sympati for kvindesagen

For potente pussyhuer til trods er kvindekamp ikke for sjov. Vi skal huske at værne om det, vi har, og bruge vores stemme der, hvor vi kan, til at hjælpe vores medsøstre rundt om i verden. Alle dem, som virkelig kæmper… Dem, som stadig ikke har stemmeret. Og dem, der får bank derhjemme og knokler for vildt på arbejdet og får ALT for lidt løn! Hver tredje kvinde i verden har været udsat for fysisk eller sexuel vold fra deres partner! 70% af verdens fattigste er kvinder. Kvinder klarer to tredjedele af verdens arbejdstimer, men tjener kun 10% af den løn, der udbetales. Og to tredjedele af verdens analfabeter er kvinder.

Så der ER altså god grund til at fokusere særligt på kvinders rettigheder, roller og muligheder, og dem, der er stærke nok, har pligt til at tale deres sag, som ikke selv kan! Vi skal huske på, hvor porøst det hele er. Det tager meget kortere tid at rive noget ned end at bygge det op!

Og så er der det med tøjindustrien

Beklædningsindustrien beskæftiger i Danmark 10.000 og på verdensplan 75 millioner mennesker.

Ja, fedt! Men hører det ikke hjemme i en anden blogpost, hvad har det med ligestilling og kvindernes kampdag at gøre,  Johanne? Jo, en hel del, faktisk, med udgangspunkt det hårde faktum, at 75% af arbejderne på verdensplan i mode- og tekstilbranchen er kvinder, og at utrolig mange af dem arbejder under umenneskelige forhold. Til gengæld får de næsten ikke noget for det.

For de fleste af disse kvinder betyder jobbet overlevelse og håb om en bedre tilværelse. Derfor giver det sig selv, at der skal være sikre arbejdsforhold og juridisk sikkerhed. Men det er der jo som bekendt ikke. Hvorfor?

Fordi den globale tøj- og tekstilindustri er totalt uafhængig af geografi. Tøjfirmaerne flytter produktionen rundt efter behov, og det skaber en situation, hvor tøjproducerende lande kæmper mod hinanden for at tiltrække arbejdspladser. Dette er blevet kaldt et kapløb mod bunden, fordi man ikke konkurrerer om, hvem der kan producere det bedste, men det billigste  med færrest forhindringer og begrænsninger. Begrænsninger? Ja, altså ting som sikkerhed på arbejdspladsen, løn under barsel, mindsteløn, sågar betaling for strøm og vand. Så hvis tøjet produceres uden den slags begrænsninger, koster det dyrt for arbejderne, men det giver en bedre fortjeneste til producenten – og billigere tøj til forbrugerne… Altså os.

Hvis vi mødte disse arbejdere ansigt til ansigt, ville vi aldrig kunne bære, at det er sandheden, så vi lukker øjne og ører og undgår at tænke på, at der sidder kvinder og producerer det tøj, som du og jeg bruger, under umenneskelige forhold. “Det er moderne slaveri”, og vi hjælper med at holde hjulene i gang, forureningen kørende og kvinderne fast med vores forbrug

 

Som designer har jeg selvsagt et stort ansvar, men det har du også. Vi har alle et ansvar! Så her er faktisk et sted, hvor enhver købedygtig, vestlig kvinde kan gøre en forskel! Det kræver hårdt arbejde og omtanke at mindske de miljømæssige og menneskelige fodspor, som modeindustrien afsætter, men vi kan gøre det sammen. Der skal opnås lige rettigheder for kvinder for at sikre en bæredygtig fremtid…

Og for at slutte cirklen der – ved miljøet og en bæredygtig fremtid. Ja tak  Mr. præsident – det vil vi gerne have√   For det kan jo være DØD ligemeget med ALLE vores kampe, hvis der alligevel ikke er nogen fru moderjodkuglesen at bo på mere!

 

Så i anledning af kvindernes kampdag vil jeg atter bruge min stemme til at ønske alle mine medsøstre mulighed for større hensigt, opsigt og udsigt – kom nu, for f…. We Can Do It!

Kærlig hilsen Johanne Helger Lund