Kvinder og Kunsten: Portræt af Laura Allen Müller

Helene Liliendahl
05/11/2021

Ecouture elsker kunsten og alt det kunsten kan: Den kan vække følelser, stille spørgsmålstegn ved samfundstilstande og være med til at starte debatter. Den kan provokere, mediere og skabe æstetisk harmoni.

Ecouture elsker også kvinder: Seje kvinder, sårbare kvinde, stærke kvinder og inspirerende kvinder. Den næste tid vil vi på Ecouture-bloggen bringe en række portrætter af kvinder fra vores netværk, som vi synes gør noget helt særligt med kunsten og for vores samfund. Vi kalder serien ’Kvinder og Kunsten’. Serien er bygget op omkring et interview med ’hovedpersonen’ samt en række portrætbilleder, hvor Ecoutures tøj også indgår.

Den første kvinde, vi vil præsentere jer for, er Laura Allen Müller. Laura har mange facetter til sit kunstneriske virke. Hun er keramiker, skulptør, skuespiller, møbeldesigner og arkitekt. Vi håber, at portrættet af Laura vil give dig nye indsigter og perspektiver på kunsten samt vores samfund. God læselyst!

Et liv med politisk aktivisme

Laura Allen Müller er født ind i et aktivistisk kollektiv-miljø. De første år af sit liv boede Laura i storkollektiv på landet sammen med sin mor og storebror, hvorefter de i hendes tidlige barndom boede i en ’slumstormet’ lejlighed på Christianshavn. Resten af barndommen tilbragte hun i Århus.

Som et produkt af sin opvækst, har politisk aktivisme altid betydet meget for Laura. Foruden den aktivisme hun var omgivet af i de kollektive miljøer i sit tidlige liv, har hun også en stærk aktivistisk fortælling med sig fra sin fars fortid i USA, hvor han var aktiv i kampen for sortes rettigheder i 60’erne. Det er en fortælling, som i dag er definerende for Lauras arbejde med politisk aktivisme gennem kunsten. Her er hun særligt optaget af racisme, som ikke bare hører fortidens USA til, men også er højaktuel i dagens Danmark, hvor bevægelser som ’Black Lives Matter’ har bragt racismespørgsmålet på dagsordenen i den offentlige debat. Det er en debat, som er så vigtig at tage i Danmark - hvor mange mennesker tror, at vi lever i et racisme-frit samfund. Det kan alle med en mørk hudfarve nemlig skrive under på, at vi ikke gør, siger Laura. Og jo før vi anerkender dette faktum, jo før kan vi bekæmpe racismen.

De mange facetter af kunsten

Laura drømte om at blive skuespiller fra en meget ung alder. Det var en drøm, hun holdt for sig selv i mange år, da hun var bange for, at en sådan karrieredrøm ville blive anset som værende overfladisk i det politiske miljø, hun var omgivet af. Men efter noget tid på ’The Lee Strassberg Theatre & Film Institute’ i New York, blev hun optaget på ’Den Danske Scenekunstskole’ som 21-årig. Senere uddannede Laura sig yderligere til arkitekt, og de sidste mange år har møbeldesign og arbejdet med keramik og skulpturer fyldt meget af hendes liv.

Mens arbejdet som skuespiller og arkitekt er præget af at skulle samarbejde og sparre med andre mennesker, oplever Laura en unik frihed ved at lave keramik og skulpturer. Her skal hun ikke tilpasse sig andres behov, og er dermed fri til at lave noget, der er helt hendes eget. Og det var egentlig også meningen, at det kun skulle være hendes eget. Men så viste det sig, at der er kunder til det, hun skaber.

Gennemgående for Lauras tilgang til kunsten, er et mantra om, at der skal være plads til ”ridser i lakken” og spontanitet. Når hun spiller skuespil tænker hun sjældent over, hvordan hun ser ud, men lader den karakter, hun spiller, vise vej. Når hun indretter boliger, er det selvfølgelig vigtigt, at det ser æstetisk godt ud, men der skal også være plads til skævheder og det levede liv. Allermest uforudsigeligt bliver det, når Laura laver keramik og skulpturer. Her har hun aldrig en plan, inden hun påbegynder processen. Skulpturerne bliver altid bygget op omkring forskellige genstande - såsom en ødelagt lampe eller noget filtret ståltråd - og på den måde er genstandene med til at vise vejen, ligesom karaktererne er på scenen. Det er til gengæld ikke tilfældigt, at Lauras skulpturer er bygget op omkring gamle og brugte genstande, samt at hun gør meget brug af re-design og up-cycling i sin boligindretning og møbeldesign. Det har et større formål. Laura oplever nemlig, at hun herved bygger både sjæl, levet liv og historie ind i kunsten, møblerne og indretningen, hvilket har en meget stærk og positiv effekt på rummet og dem, der betragter kunstværkerne.

Kunst kan både være åndelig og politisk

Barndomsforestillingen om at kunst er overfladisk, er blevet gjort til skamme gennem Lauras karriere inden for kunsten. Kunst kan både være politisk og socialt dannende, hvad end der er tale om scenekunst, billedkunst, arkitektur, litteratur eller alle andre kunstarter. For kunst er en kommunikationsform - et filter - der leverer budskaber og nye perspektiver på tilværelsen eller politiske emner, fortæller Laura. Kunsten er med til at danne os som mennesker, og den kan hjælpe folk med at sætte sig i andre menneskers sted. Selv oplevede Laura f.eks. fra år tilbage at spille en afghansk flygtningedreng. Det var en rolle, der gjorde indtryk og satte hendes liv i perspektiv.

Med Lauras nyere passion for keramik og skulpturer, håber hun på, at hun får mulighed for at lave en udstilling, hvor hun gennem kunsten fortæller om det at være racegjort. Dette kan forhåbentligt være med til at skabe debat om karakteren af racisme i dag. I hendes værksted arbejder hun lige nu på kunststykker, der både rummer skulpturer, keramik, fotografier, et brev og en lydfil indtalt af Laura selv.

Inspirationen hentes i litteraturen, billedkunsten og byens rum

Laura pointerer det komiske i, at hendes kunstforbrug ikke er det samme som hendes kunstproduktion. Hendes personlige kunstforbrug består primært af skønlitteratur og moderne billedkunst - og det er også her, hun finder inspirationen til sin eget kunst. Billedkunsten fodrer hende med indre billeder og de følelser, hun skal bruge til en skuespilrolle. Hun sætter f.eks. altid billeder på hver en stemme eller karakter, hun spiller. Litteraturen, derimod, giver hende lov til selv at skabe billederne i hovedet, uden det fortolkningsfilter, der f.eks. lægges over en film eller et teaterstykke. Man er meget aktiv som læser, og der er en helt særlig sanselighed ved at holde en bog i hånden og dufte papiret, siger Laura om hendes kærlighed til litteraturen.

Foruden at finde inspiration i andre kunstformer, er de københavnske gader og kvarterer også en stor inspirationskilde for Laura. Sammen med sin datter, kan hun spadsere rundt i København i flere timer i træk. Særligt Nørrebro og Nordvest er foretrukne vandresletter, hvilket Laura analyserer sig frem til må skyldes den store diversitet af mennesker, hun finder netop her. Den omstændighed, at hun er vokset op i et land, hvor hun sjældent har lignet alle andre, har fyldt meget i hendes liv. Så nogle gange er det bare dejligt at være omgivet af brune mennesker, som mig selv, siger hun og smiler.

Et specielt københavnsk spot i indre by har også en helt særlig betydning for Laura. Det er pladsen ved Sankt Petri Kirken, der ligger lige overfor den lejlighed i Sankt Peders Stræde, som Laura, indtil for nyligt, boede i med sin datter. På pladsen ved Sankt Petri Kirken har hun tilbragt mange gode stunder. Enten med picnic med datteren, eller når hun har sat sig ned i en portåbning for at læse en god bog. Laura synes, at der er en helt unik stemning af Paris ved Sankt Petri Kirken, som hun ikke finder mange andre steder i København. Derfor er det også et sted hun søger hen, når hun skal finde inspiration og udlængslen bliver for stor.

Hvis du vil at se mere af Laura Allen Müllers kunst, kan du besøge hendes hjemmeside her: www.lauramueller.dk

2 tanker om “Kvinder og Kunsten: Portræt af Laura Allen Müller

  1. Kære jer,

    tak for denne blog og indsigt i hvad der er inspirationskilde til kreativitet.
    Tak for også at bringe dette emne op.
    Der er blinde vinkler alle steder.
    Det at være synligt anderledes er en kilde til mange ikke så rare emner… mange ikke tør tage op … fra begge sider.

    Den skjulte intolerance rammer ikke kun de som er “synligt” anderledes!
    Der findes mange som rammes af intolerance og manglende accept… som er tosprogede og har flere kulturer i deres familie historik

    Jeg selv er opvokset som to sproget med en canadisk mor og dansk far.

    Barn af en mor som aldrig slap sin “fremmede” dialekt og aldrig følte sig accepteret… ja… det ligger i en og den måde man lytter til folk omkring en.

    Der skal meget hjerte til for at vi i sandhed finder tolerance og accept i den verden vi omgiver os med. Angsten for at blive udfordret er stor.

    Jeg er som historie fortæller heldig at kunne tage emnet op som kan åbne op for en flig af disse emner og indflette perspektiver som kan skabe dialog. Samtaler i armslængde er et godt sted at pirre til en anden måde at se verden på og til at lukke en lille bid af verdens forskellighed ind i de vante trygge rammer.
    Tak fordi du her igen er rollemodel i forhold til ikke kun at skabe en forretning .. men et rum fuld af værdi og hjerte.
    Venlig hilsen

    Laura Kamis Wrang
    http://Www.2in1 voices.dk

    1. Selv tak! Og tak for din fine kommentar. Dejligt, at du læste med <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.