Johannes nytårstale 2021

Johanne
05/01/2021

Ok 2020, din lille lort. Din skiderik, tarvelige ækle møghund – din lusepuster!

2020 for fanden, hvad skete der lige for dig og din sygt ubehagelige apokalyptiske energi?

Aldrig i mit liv, har jeg glædet mig så meget til at forlade et år! Trådte udmattet ud af stiletterne, for at hoppe håbefuld ind i det nye år, med så voldsom en kraft at bænken vi stod på brasede sammen under hoppet! Hvorefter vi festede og dansede alt hvad vi kunne, for at ryste den dårlige energi og 2020 ud af kroppen.

Året, der gik…

Corona og Klimaforandring: 2020 Har jo været det vildeste vendepunkt – også for klimaet. For selvom klimadebatten blev sat i skyggen af Corona i år – Ja så har verden, og ikke mindst vores politikkere, bevist hvor hurtigt vi kan ændre hele vores liv, vores vaner og vores såkaldte ”behov”, når det virkelig gælder. Og hvor stærkt vi kan gøre det, også selvom omstændigheden er ganske trist. Men hvis vi kan gøre så meget for folkesundheden, kan vi også gøre det for vores egen overlevelse.

Ecouture: I 2020 fyldte Ecoutures webshop 10 år. Hvilket i år har vist sig at være yderst corona-kampdygtigt. Så tusinde tak til alle jer for at holde skruen i vandet på os. Læs evt: Tanker-om-corona

Stor sort sorg: Jeg har måttet tage en ufrivillig orlov det seneste halve år, og jeg har kun arbejdet minimum. For præcis et halvt år siden tog min mand sit eget liv, i en afgrundsdyb depression han havde gemt for sig selv. Ikke engang jeg, der har kendt ham i 35 år, vidste det. Det kom som et KÆMPE chok for mig, vores store drenge og alle andre i familien, og vi har fortsat ikke helt forstået det. Men vi vil altid huske ham, og  jeg håber han har fået fred – selvom han var så højt elsket, at ingen kan begribe hans drastiske beslutning. Det kommer vi aldrig til?

Hvorfor skriver du det her Johanne?

Jo – For et selvmord er ikke en privat handling, men noget som påvirker omgivelserne dybt. Vi, som pårørende skal lære at leve med en kæmpe stor, meget besynderlig og ubehagelig sorg inden i…

Desværre er det ikke usædvanligt. Faktum er, at ca. 600 danskere tager deres eget liv hvert år (nok flere i 2020?) og det er primært mænd mellem 40 og 60, der begår selvmord. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der derfor er ca. 2 familier hver dag, som udsættes for det samme, som vi går igennem. Og derfor vil jeg gerne slå et slag for at bryde tabuet omkring selvmord.

Mænd rammes ofte af det man kalder midtvejskrise og medfølgende depression. Det går fx op for dem, at det kan være svært med et karriereskift og at skifte til en anden arbejdsplads, eller de oplever skilsmisser og brud. I disse situationer reagerer mænd ofte uhensigtsmæssigt og skjuler eller ignorerer tegn på depression. Det betyder, at de ikke får den relevante behandling. De standser ikke op i tide, men tror, de kan klare sig selv og deler ikke deres tanker med nogen. Nogle gange opstår depressioner så akut, at det kommer bag på alle, selv nærtstående. Af og til vil selv eksperter, der er vant til at vurdere den slags sager, tage fejl.

Svært deprimerede oplever alting gråt i gråt. Ting, der tidligere gav glæde, er nu ligegyldige. Denne fornemmelse af lammelse af følelserne er ofte pinefuld. Man kan ikke mobilisere følelser for sine nærmeste, og derfor kan man føle sig som et ondt eller falskt menneske. Det kan forværre depressionen. Deprimerede kan ligefrem være overbeviste om, at deres nærmeste får det meget bedre, når de selv er væk. Og jeg skal hilse og sige, at det er FORKERT!

Vi er efterladt, og sidder svigtet tilbage i 7 sind. Og nu har jeg forstået hvor stort et begreb, det faktisk er – fyldt med modstridende følelser: Et kæmpe chok, Sorg, Vrede, Frustration, Skyld, Afvist kærlighed, måske lettelse og savn – i én pærevælling! Det griber så kraftigt ind i ens sjæl, at kun jer har prøvet det selv, ved hvad jeg mener.

Mine drenge og jeg har heldigvis hinanden, vores dejlige familie og fantastiske venner omkring os. Vi har aftalt, at sammen skal vi nok klare den… Nu da vores choktilstand er landet og grådkvalte snotbobler har lagt sig lidt – Så kommer styrken… Det kan jeg så småt begynde at mærke, men det er hårdt og der sker SÅ meget. Mine tanker går til alle de familier, der udsættes for dette her, og som oven i købet bliver mødt med tavshed, afstand eller at blive set ned på midt i sådan en sorg. Derfor deler jeg min historie her – for at kaste lys på fænomenet selvmord. Det rammer vidt og bredt. Det er ikke noget, man kan lave om, så lige nu har vi mest brug for at prøve at lande i livet nogenlunde igen.

2020 har budt på ufrivillig pause – depression, selvmord, sygdom, fyringer, skilsmisser, hjemmearbejde og isolation bare i min omgangskreds.

Men jeg har også lært, at mine venner ikke kun er til pynt, men består af lutter stærke, inspirerende og meget kærlige hverdagshelte og heltinder. At mit arbejde er sjældent givende og foregår i det dejligste selskab af fantastisk seje kollegaer, man kan drømme om. Og jeg er så utrolig taknemmelig for det! At min familie betyder alt for mig og er bumstærk også i modgang. Men den vigtigste lektie for os i år, er betydningen af at snakke og tale om tingene og at turde være sårbar. Det er meget, meget vigtigt! Man KAN ikke klare alting selv.

Hjerteligt VELKOMMEN 2021

Bruger altid den første dag i det nye år på at fundere over og nedskrive mine nytårsforsætter og ønsker. Jeg tør ikke forvente for meget, men med så dejlig og sjov en start på året, håber jeg VIRKELIG det må gå fremad… Fingers crosed.

Mine hovedmål og nytårsønsker for 2021: Er at vi vil fortsætte med at sænke forbruget og være mere bevidste mennesker. For kloden, for klimaet, for fællesskabet, for freden og ikke mindst for kærligheden.

Jeg skal passe godt på mine to store vidunderlige sønner, og være der for dem i deres sorg og største tab! Og de for mig. Vi har hinanden, vores dejlige familie og fantastiske venner omkring os. Vi har aftalt, at sammen skal vi nok klare den. Og vi tager imod alt den hjælp vi kan få.

Fokus og kreativitet: Håber jeg snart kan genfinde glæde og gåpåmod i den kreative proces, for mit hoved er ved at koge over med nye idéer. Så jeg vil forsøge at lade være med at bedøve mig selv for meget med Netflix, men i stedet bruge mine vågne timer på design og udvikling. Jeg vil selvfølgelig hjælpe til – alt hvad jeg kan, med at udvikle og sætte fokus på en bedre klimapolitik i min egen branche. Tekstilindustrien har stadig et KÆMPE arbejde foran sig og Ecouture skal altid vise nye grønne veje.

Krop og sjæl: Jeg har lovet mine drenge, at jeg vil passe rigtig godt på mig selv. Så jeg kan være der for dem – så længe som muligt. Derfor er jeg er begyndt at løbe (rundt om søerne, sammen med resten af København, for ikke at blive pip) og passe min yoga, spise vegansk og sove med cykelhjelm;)

Fællesskab: Året har lært mig værdien af familie og venner. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle komme igennem dette her, uden dem! Vi skal give og dele meget mere. I det hele taget: Væk med ego og ind med mere ansvar for hinanden, venner og fællesskabet. Man kunne jo håbe, at vi ved fælles indsats genfinder os selv som en del af naturen. Som EN hel, samlet klode, hvor man hjælpes ad for at rette op på vores allesammens hjem.

Vi må begynde at fortælle de motiverende historier med nye visioner for, hvad det gode liv er. Historier om nærhed, relationer, ansvar og fællesskab med både andre mennesker og naturen. Gevinsten, hvis det lykkes, er jo den største: At sikre vores børns og efterkommeres fremtid på en planet fyldt med liv og mangfoldighed. Forandringen er jo allerede begyndt og et anderledes levet liv venter.

Miljø og klima: Når vi nu har set, hvor meget man kan ændre på under ét år, er mine forventninger til forbedring af klimaet og kærligheden til kloden i fremtiden, nogenlunde optimistisk. Det er og forbliver vores største udfordring. Så både mit, men også dit, kære læsers, ved gud vigtigste nytårsforsæt SKAL selvfølgelig altid være, at gøre en kæmpe stor indsats for at omstille os til et nyt liv, hvor vi passer godt på moder jordkuglesen! For hvis vi ikke har en moder-jordkuglesen at bo på, kan alle andre kampe, man måtte have, jo være lige meget!

The Green Revolution Så sidst, men ikke mindst, selvom jeg har sagt det SÅ mange gange før – gør jeg det igen: Kom ind i kampen for The Green Revolution. Den er her og vi har brug for et stærkt folkeoprør. Det er vores allersidste chance nu. Vores politiske magthavere har haft 30 år til at foretage det livsnødvendige klima- og naturpolitiske systemskifte, kloden kræver. Men det er langtfra sket. Tiden er kommet til forandring.

Livet er jo den sygeste rollercoaster! Men jeg synes det er SÅ skønt og spændende – også selvom det er svært. Hvis du har lyst til at dele din egen historie, tanker, eller nytårsønsker her, er du meget velkommen til at skrive en kommentar.

*☆Godt nytår! Pas godt på hinanden…☆*

Klædelig hilsen

Jo H

46 tanker om “Johannes nytårstale 2021

  1. Min dybeste medfølelse. Godt I har hinanden. Tak fordi du står frem og taler om det vigtige emne. Jeg ønsker dig og dine sønner al mulig styrke til at komme videre i livet på en god måde. Og støtte til at få bearbejdet tabet af jeres mand og far. De kærligste hilsner, Nannamira.

  2. Gør mig ondt at høre om jeres ubegribelige tab. Modigt at skrive så hudløst om det. tak for det. Håber på alt det bedste for dig og dine i det nye og kommende år. Kærlighed jeres vej!

  3. Stor respekt for dig og at du deler din sorg og dine tanker.
    Knus og kram til dig og dine og godt nytår

  4. Mine tanker går til dig Johanne. Så flot du får sat ord på ❤️ For alle os der har mistet. Selvmord er så ubegribeligt hårdt for de efterladte. Jeg mistede selv min mor da jeg var 19 år. Man kommer aldrig over det, men lærer at leve med det.
    Min veninde var for 3 år siden igennem det samme som dig. Det var så ubærligt for hende og deres to unge mennesker.

    Depression kan være livsfarlig, hvis man går med det selv.

    Tak for du sætter ord på

  5. Af hjertet tak for at give tabuet et spark og for at hylde sårbarheden! de varmeste tanker og alverdens god karma til jer

  6. tak fordi du deler Johanne – min dybeste medfølelse til dig og din familie.
    Jeg er enig med dig, at den grønne revolution er det allervigtigste lige nu, og jeg vil gøre mit bedste for at agerer grønt i 2021.
    Knus og “god bedring” til dig og dine.
    kh Pernille

  7. Kære Johanne.
    Jeg kan slet ikke sætte ord på min reaktion, andet end at de forrige kommentarer er så rigtige!
    Mon ikke at alt for mange har haft selvmord alt for tæt inde på livet? I min familie var det min onkel og min fætter. Hver gang efterlader de en hel familie i chok resten af livet, med tanker om at de måske kunne have gjort mere? At de selv har svigtet! Det er ubærligt!

  8. Kære Johanne. Min dybeste medfølelse først og fremmest. Dernæst respekt for at (turde) dele dine tanker her, både at bryde et tabu og at se fremad med håb, det har vi alle brug for.

  9. Kære Johanne. Det gør ondt at høre din beretning om 2020, men samtidigt så godt at du vil bryde tabuet om selvmord. Hvis du ikke kender til Hanne Frøyr’s bog “Om Mørke og om Lys” kan jeg varmt anbefale den – ligeledes det radiointerview Anders Laugesen lavede med hende for år tilbage. Begge handler om Hanne Frøyr’s oplevelse at miste en datter til selvmord og bryde tabuet. Det har gjort stærkt indtryk på mig.
    https://hannefroyr.dk/bog/
    https://www.dr.dk/radio/p1/de-hoejere-magter/de-hoejere-magter-21
    Du og din familie ønskes alt godt i det nye år og må de højere magter stå jer bi.
    Kh Andrea

  10. Kære Johanne
    Sende den dybeste medfølelse til dig og din familie. Tak for de fine ord.
    Jeg kendte Peter da vi var børn, vi var på ferie sammen mange somre, husker ham som et dejligt, sødt og omsorgsfuldt menneske. Det gør mig frygteligt ondt.
    Sender mange tanker
    Bibi

  11. Jeg har samlet nogle af alle de smukke ord, vores nære venner har sagt og skrevet. Og det har taget mig et halvt år, at tage mig sammen til at skrive det.
    Så tusinde tak for alle de søde og gribende beskeder! Det varmer vores hjerter. Og måske, hvem ved – forhåbentlig hjælper vi en enkel skæbne eller to med åbenhed… Det er jo i hvert fald værd at forsøge!

    Vi skal nok klare os. For i vores omgangskreds er det heldigvis slet ikke tabubelagt – Vi bliver puttet i varme og omsorg, fra alle omkring os og det lindrer!
    Drengene og jeg er rykket endnu tættere og har det faktisk rigtig rart sammen i vores lille bitte treenighed.

    Pas rigtig godt på dig selv – og husk at dele din skrøbelighed med nogen.
    2021… ⭐️🤞🏼 Jo H

    1. Kære Johanne

      Læser først nu din nytårstale, sender dig og din familie et kæmpe lys og håb og kærlighed du er sej tak for deling giver stof til eftertanke alle ord og tanker er hørt og jeg sender dig og din famile alt det bedste i jeres sorg, kærlighed og fremtid♥️💫🙏🌺
      Kh. Synne

  12. Kære Johanne. Dyb kondolance til dig, dine sønner og din skønne mor. Tusind tak fordi I ville delagtiggøre os, med jeres store sorg, jeg føler med jer. Var kun 37 år da jeg selv blev enke, og ladt tilbage med tre børn. Min mand blev født med sukkersyge, og der blev altid i hans barndomshjem taget specielle hensyn til ham. Det gjorde, at han hadede sit liv som sådan. Han var et skønt menneske og alle elskede ham, selvom mange ikke kendte til hans situation. Men inderst inde led han under det rent psykisk, men udadtil var han altid glad og omgængelig,, trofast og ikke mindst kærlig. Han havde de bedste intentioner til livet og sine medmennesker. Indenfor det sidste år før hans død, lå han på hospitalet i koma ni gange, og hver gang troede vi, at vi mistede ham. Det var meget, meget hårdt for ham og os at gå den tid igennem. Og så en dag sad han i en lænestol og var død, formentlig taget en overdosis insulin, fordi han ville ikke mere. Jeg kom hjem den dag, tidligere en jeg plejer, og gudskelov havde jeg ikke hentet børnene endnu. Jeg gik simpelthen i chok, stæsede afsted på min bedstemorcykel, til vores læge, selvom jeg havde en bil der kunnet have gjort det hurtigere. Ja, mærkelig reaktion har jeg tit tænkt over, og har så med årene kunnet grine af det. Vrede, afmagt, vilde tanker reagerede jeg med den dag. Det var godt at børnene ikke lige var der i den situation, det var synd for dem. Efterfølgende, 6-7 måneder, “glemte” jeg mig selv for at bearbejde børnenes sorg, og det var hårdt arbejde. Vennerne vidste ikke hvordan de skulle reagere, de turde ikke at komme, og ja det var det allerværste de kunne gøre. Men tiden gik, og da børnene efterhånden var kommet over det første chok, var tiden så kommet til mig. Hvorom alting var, så gik der 8 år, før jeg var parat til at møde kærligheden igen. Og den har så nu varet fra 19.August 1997 og til nu. Så ja, man kan godt finde både glæden og kærligheden igen, selvfølgelig udover éns børn og venner. Men savnet vil altid leve. Gode og varme tanker og hilsner til jer. ♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

  13. Kæreste Johanne. Tak for din nytårstale. Og tak fordi du fortæller om selvmordet. En stor sorg skal deles med mange. Selvmord er tabu og der er nogen modig (som dig) der skal stå frem, for at noget kan forandres. Tak fordi du gør det. Du og dine drenge har min største medfølelse. Kæmpe virtuelt corona-sikkert knus fra Christianhavn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.