Vinteren banker på, og det begynder at bide i kinder og hænder, når man bevæger sig udenfor. Så det er godt, at Ecoutures webshop er fyldt med skønne designs, der vil holde dig varm i den kolde tid. Se med her og find inspiration til din vintergarderobe.
Skønne Isolde er kommet hjem
Vores dejlige, varme vinterfrakke Isolde er landet i webshoppen denne uge. Frakken er lavet af en lækker, økologisk bomuld og foret med Thinsulate. Vi skal lige love for, at den er varm! Vi har ikke lavet så mange i år, og der er derfor kun meget få på lager af hver størrelse. Så det er nu, du skal slå til, hvis du vil nå at få fingre i din helt egen Isolde-frakke denne vinter.
Uldponchoer i smukt hulmønster
Vi har netop fået nye forsyninger af de fede uldponchoer ind ad døren. Ponchoerne er strikket af dygtige strikkedamer rundt omkring i Danmark. Heriblandt Aase på 87 år, som har strikket hele sit liv. Så vi kan garantere for, at håndværket er i orden! Selvom ponchoerne er lette og transparente, varmer de ganske meget. Og de er meget smukke ud over vores kjoler og bluser – eller blot over en jakke.
Varme slå om-bluser af uld
På webshoppen finder du også de skønneste uldbluser. Uld har mange fantastiske egenskaber. Materialet er elastisk og varmeisolerende, og så er det ganske slidstærkt, hvorfor tøj af uld har en meget lang levetid. Vores fede Wrap-bluser er superfine ud over mange af vores kjoler. De fylder nærmest ingenting, så de er lige til at have med i tasken og finde frem, hvis du får brug for lidt ekstra varme i løbet af dagen. Smart ik’?
Strømpebukser, der sidder som en drøm
Strømpebukser er et ‘must have’ i vintergarderoben. Og det er altså lidt federe at have strømpebukser på, når de sidder ordentligt og ikke ruller ned på numsen. Nej tak! Derfor er vi ellevilde med strømpebukserne fra Swedish Stockings. De sidder, som de skal, og så er de lavet af op til 98 % genbrugsmateriale.
Psst…Vi får snart helt friske forsyninger og nye modeller hjem fra det svenske strømpefirma, så hold øje webshoppen de næste par uger!