Tango - Image fotoserie 2011.
Ecouture og M2tango byder op til dans. Skønhed, sensualitet, elegance, kvindelighed… Kort sagt: Argentinsk tango!
Tangokjolen her blev til i en proces, hvor vi har været i aktiv dialog med de professionelle tangodansere Mette Munk Andresen og Sidse Hasle. Danserne havde en masse ideer til, hvordan kjolen skulle være for at være god at danse i. Det er fantastisk privilegeret at få lov til at designe sammen med brugerne, så tøjet bliver helt optimalt.
Ecouture har skudt denne fotoserie med Mette og Martin fra M2tango som inspiration. Vi synes nemlig, der er mange gode grunde til at tage den varme, brogede tango-kultur herop til det kolde nord, ikke mindst i de lange, mørke vinteraftener, hvor man har ekstra meget brug for varme og farverige favntag... Vi tror også på, at danseoplevelsen forædles ganske meget ved at vælge det helt rigtige visuelle udtryk. For kvinder er det her, man kan udleve sin kvindelighed fuldt ud. Og derfor er det ekstra fantastisk at stråle med en smuk, feminin kjole på.



Stylist: Johanne Helger Lund
Fotograf: Jeanette Phillipsen










